Vi betragter verden
Penge der taler!
I et forsøg på at hjælpe de blinde er Carleton-universitetets videnskabelig-teknologiske afdeling i Canada ved at udvikle en transportabel prisbillig anordning der kan „aflæse“ værdien på en pengeseddel og derefter udtrykke dens værdi på fransk eller engelsk ved hjælp af en kunstig stemme. En lille mikroprocessor vil kunne aflæse værdien ved at scanne en række mørke og lyse linjer, magen til dem der findes på dagligvarerne i mange lande. Fortalerne for ideen håber at disse linjer vil blive trykt på de canadiske pengesedler næste gang de bliver fornyet.
Bør kristne fejre fødselsdag?
Horst Fuhrmann, der er professor i middelalderhistorie ved Regensburgs universitet, mener at fødselsdage blandt hedninger „blev fejret til ære for den enkeltes skytsengel eller gud. Dennes alter var smykket med blomster og kranse; man bragte ofre til festens gud, venner ønskede til lykke og kom med gaver“. Professor Fuhrmann siger videre til den tyske avis Süddeutsche Zeitung: „Der blev gjort meget ud af fejringen af kejserens fødselsdag; den blev fejret med et væld af parader, offentlige festmåltider, cirkusspil og jagt — ting som de kristne fandt frastødende.“ De kristne „fejrede derfor ikke fødselsdag,“ fortæller Fuhrmann.
Lynnedslag
„Lynnedslag virker mere dødbringende end De sandsynligvis er klar over,“ skriver tidsskriftet Parents. Oftest er det mennesker der opholder sig i bygninger som ikke er forsynet med en lynafleder, der kommer til skade. Hvis man opholder sig inden døre under et uvejr, bør man holde sig på afstand af åbne døre og vinduer, ildsteder, telefoner og metalgenstande. Opholder man sig udendørs bør man undgå åbne marker, åbne både, elektriske hegn, enligtstående træer og det højeste træ i en klynge. Hvis man er ude at svømme når uvejret begynder, bør man gå op af vandet. Man er bedst beskyttet hvis man opholder sig i en lavning. Men hvis man overraskes af et uvejr mens man opholder sig i et åbent og fladt landskab, bør man ifølge tidsskriftet gøre følgende: „Knæl ned og bøj dig forover uden at støtte hænderne på knæene. Lad kun knæ og fødder røre jorden. Denne stilling mindsker risikoen for at man leder elektricitet.“
Nyt om tobak
Nikotin — et farligt stof. Hvilket vanedannende stof er et af de ældste man kender, et af de mest udbredte samt stærkere og mere vanedannende end kokain, anvendt i de samme mængder? Det er nikotin. Jack Henningfield, en videnskabsmand ved et narkotikaforskningscenter i Baltimore i den amerikanske stat Maryland, oplyser at nikotin har samme euforiserende virkning som morfin og kokain. Ifølge en nyhedsmeddelelse siger Henningfield at nikotin „indvirker biologisk på hjernen“.
Udåndingsluft der dræber. Uafhængige undersøgelser i England og Nordamerika viser at der hvert år er flere tusind som dør af passiv tobaksrygning — det at indånde den røg rygere udånder. I et referat fra en konference som sundhedsministeriet i England har indkaldt til, skriver London-avisen Daily Telegraph: „Indånding af andre menneskers cigaretrøg fører årligt til døden for ikke færre end 5000 ikke-rygere.“ Og James Repace, en forsker ved USAs miljøministerium, har ved en høring i Canada sagt at alene lungekræft som følge af tobaksrøg på arbejdspladsen dræber henved 5000 ikke-rygere om året i USA og omtrent 500 i Canada, meddeler Toronto-avisen The Globe and Mail. Avisen tilføjer: „Andre videnskabsmænd anslår at det årlige antal dødsfald der kan forbindes med tobaksrøg på arbejdspladsen nærmer sig 50.000 i De forenede Stater og 5000 i Canada.“
Ikke-rygere foretrækkes. Et voksende antal store arbejdsgivere i De forenede Stater — Grumman, Boeing og Goodyear — har indledt en kampagne mod rygning på arbejdspladsen. Hvorfor? En professor i økonomi ved New Yorks statsuniversitet, Marvin Kristein, er i The New York Times blevet citeret for at have sagt: „Af flere forskellige årsager koster det årligt tusind dollars mere at have en ryger end en ikke-ryger i arbejde.“ For et stort firma kan dette beløbe sig til en net sum. The New York Times skriver for eksempel at „Boeing vil spare 10 millioner dollars om året når rygeforbudet er trådt i kraft“. Disse og andre faktorer fik i 1984 direktøren for Goodyear, Robert Mercer, til at forudsige: „Vi vil nå dertil at man kun kan få arbejde hvis man er ikke-ryger.“
Et ur i knoglemarven
Forskere der studerer dannelsen af hæmoglobin i knoglemarvens stamceller fortæller at der findes et „udviklings-ur“ i disse celler. Ifølge London-avisen The Guardian „har hæmoglobinet hos fosteret en anden kemisk sammensætning end hæmoglobinet i de røde blodlegemer hos barnet efter fødselen“ og kan lettere optage ilt fra moderens blod. Efter fødselen, når der kommer en rigelig forsyning af ilt fra den nyfødtes lunger, begynder stamcellerne imidlertid at danne hæmoglobin med en anden kemisk sammensætning. Hvordan kan disse celler vide hvornår de skal lægge produktionen om? Tidspunktet fastsættes af en slags genetisk ur i cellerne. The Guardian skriver: „Nøjagtig hvordan cellerne i forvejen er blevet programmeret og hvordan de afpasser tiden for de genetiske ændringer, forbliver et gådefuldt spørgsmål.“
Strandede hvaler
Hvorfor strander hvalerne? Det sker almindeligvis ved et uheld, fortæller avisen The West Australian. En ung, syg eller såret hval der løber på grund vil udsende nødsignaler. Når andre hvaler reagerer og søger at komme den til undsætning, vil det ofte resultere i at de også strander. Man ved også at hvaler gerne svømmer ind på lavt vand ved nogle strande — som for eksempel New Zealands berygtede Opoutma, hvilket er maoririsk og betyder „hovedskalsted“. Hvalernes ekkoorienteringslyde tilbagekastes ikke på normal vis af disse strande. Desuden fortæller bladet Science News at hvaler synes at lade sig lede af jordmagnetismen og at de ofte grundstøder på strande som ligger for enden af ’stier’ i havet hvor magnetfeltet er svagt. Skønt strandede hvaler mister orienteringen, fortæller The West Australian, „forstår de tilsyneladende altid at mennesker forsøger at hjælpe dem . . . og finder sig godmodigt i de anstrengelser der gøres for at hjælpe.“
Blod i søgelyset
◻ Den danske videnskabsmand Niels Jerne anses for at være „immunologiens store teoretiker“. I 1984 modtog han en delt nobelpris i medicin. Da det brasilianske blad Veja for nylig spurgte ham hvorfor han havde afslået at modtage blodtransfusion under en operation for tre år siden, svarede han: „Et menneskes blod er som dets fingeraftryk — der findes ikke to blodtyper som er nøjagtig ens. Af den grund foretrak jeg at lade min egen organisme gøre arbejdet, og jeg kom mig uden problemer. . . . I det hele taget mener jeg at et glas vin og en dag i sengen er bedre.“
◻ Chagas’ sygdom, der har været begrænset til en del brasilianske landområder, spredes nu med alarmerende hast blandt byboerne. Hvorfor? Ifølge det brasilianske tidsskrift O Estado de S. Paulo er en af hovedårsagerne blodtransfusioner. Det forurenede blod stammer fra inficerede landboere der er flyttet ind til byerne, hvor de sælger deres blod for at få penge til fødevarer. Det er vanskeligt for et lægepersonale at undersøge donorerne for at påvise sygdommen. Chagas’ sygdom forårsager forstyrrelse i hjerterytmen og betændelsestilstande der kan medføre døden.
◻ På et hospital i Alessandria i Italien har det ved gennemgangen af 48 virushepatitistilfælde vist sig at den største enkeltårsag (i 33 procent af tilfældene) til disse infektioner kunne spores tilbage til blodtransfusioner. Ifølge en nylig foretaget undersøgelse af 8604 virushepatitistilfælde i Italien, oplyser bladet Minerva Medica, skyldtes over 57 procent af disse tilfælde blodtransfusioner.
Våben eller børn?
Forskere fra Harvard-universitetet og Bostons universitet har gennemgået data fra 141 lande og konkluderet at børnedødeligheden vokser i takt med militærudgifterne. Forskerne føler sig sikre på at der er hold i deres konklusion, eftersom militærudgifterne dækkes med penge der kunne have været brugt til sociale hjælpeprogrammer som kunne mindske børnedødeligheden. Som eksempel kan nævnes at Japan i en årrække har anvendt mindre end én procent af landets bruttonationalprodukt til militære formål og har en forholdsvis lav børnedødelighed — pr. 1000 levendefødte dør årligt 6 børn på et år eller derunder. Til sammenligning har De forenede Stater højere militærudgifter — 6 procent af bruttonationalproduktet — og en højere børnedødelighed — 11 pr. 1000 levendefødte. „Forskellen kan for en stor del skyldes militærudgifterne,“ siger en af forskerne.
Hvor er det sikrest at sidde?
Hvor i en flyvemaskine er det sikrest at sidde? Efter to flyulykker hvor det var dem der sad bagest i flyet der overlevede, foretrækker nogle passagerer nu de bageste sæder. Eksperter påpeger imidlertid at man på ingen måde kan forudsige hvilken del af flyet der vil blive mest beskadiget eller vil ramme først ved en nedstyrtning. „[Trafik]sikkerhedsrådets optegnelser om de 16 alvorligste flyulykker siden 1970 viser at de overlevende i de fleste tilfælde sad bagest i flyet,“ beretter New York-avisen Daily News. „Ved de ni af ulykkerne sad de overlevende bagest i flyet; ved fire af dem var de fordelt i hele kabinen. Ved tre af ulykkerne havde de fleste af de omkomne siddet bagest i flyet.“ Da det som regel er brand der udgør den største fare for de overlevende, er det måske sikrest at sidde så tæt ved en nødudgang og så langt fra branden som muligt. Man har konstateret at de fleste af ofrene omkom fordi deres redning blev hindret eller sinket af løse genstande i kabinen, ikke som følge af selve nedstyrtningen.