Vi betragter verden
Holbæk — en planet
En nyopdaget planet har fået navnet „Holbæk“. Det er tre danske astronomer fra Brorfelde-observatoriet 10 kilometer syd for Holbæk på Sjælland der har gjort opdagelsen og nu har fået Den internationale astronomiske Unions tilladelse til at opkalde planeten efter den nærliggende købstad, i anledning af byens 700 års jubilæum.
Der er tale om en „småplanet“ med nummeret 3033 blandt de kendte småplaneter, som befinder sig i et bælte mellem Mars og Jupiter. Da astronomen Poul Jensen første gang så den planet der fik navnet Holbæk, befandt den sig cirka 185 millioner kilometer fra Jorden; det var den 5. marts 1984. Man kan beregne at den sikkert ligner en kæmpeklippeblok på mellem 7,5 og 15 kilometer i diameter. Den består af sten og jern samt mindre mængder af sjældne metaller, og dens vægt anslås til omkring 10 billioner tons. Hvis man kunne slå „Holbæk“ i små stykker og læsse dem på togvogne, ville der hvert sekund i 700 år kunne ankomme en sådan godsvogn med planetstykker til Holbæk station.
Det er interessant at planeternes afstand fra solen viser en bestemt matematisk regelmæssighed, som gør at man kan slutte sig til eksistensen af planeter som man endnu ikke har observeret.
Leg med den ufødte
En hollandsk videnskabsmand, Frans Veldman, opfordrer vordende mødre til at ’lege med sit ufødte barn gennem bugvæggen, selv på et tidligt tidspunkt af graviditeten’. Det tyske medicinske tidsskrift selecta siger vedrørende Veldmans påstand at tale eller sang vil få det ufødte barn til at reagere. For eksempel hævder Veldman at hvis moderen nænsomt ’omfavner’ barnet og med blide berøringer opfordrer det til at reagere, vil det instinktivt gøre en bevægelse i retning af hænderne, næsten som om det puttede sig ind til dem. I artiklen bliver endog faderen opfordret til blidt at deltage i denne leg og derved styrke sit forhold til barnet.
De vigtigste medicinalvarer
Af de mere end 25.000 medicinalvarer der føres verden over, „er det kun omkring 200 medikamenter og vacciner der er væsentlige, det vil sige nødvendige for at modvirke og behandle størsteparten af sygdommene i verden,“ skriver bladet World Health. „Faktisk behøves der færre end 50 lægemidler til behandling af infektioner og sygdomme forårsaget af parasitter, også selv om sådanne sygdomme, ifølge Verdensbanken, skønnes at være skyld i 40 procent af alle dødsfald i den tredje verden.“
Den engelske kirke i modvind
Forholdet mellem den engelske statskirke og regeringspartiet har længe været spændt, men er på det seneste blevet yderligere forværret. Det konservative parti, og regeringen, mener at kirken og dens biskopper blander sig utidigt i verdslige anliggender. Det er sket efter at en kirkekommission i vinter, under ledelse af Robert Runcie, der er ærkebiskop af Canterbury og kirkens overhoved, rettede en hård kritik mod regeringen for dens boligpolitik og økonomiske politik. „Det rejste et ramaskrig blandt konservative lovgivere,“ rapporterer Kristeligt Dagblad. „Den anglikanske kirke fik besked på rent ud at holde mund og beskæftige sig med evangeliet, ikke politik. Det konservative parlamentsmedlem John Carlisle sagde direkte, at ’det er et bundt kommunister, der styrer statskirken’.“ (4. januar 1986) Tidligere var det almindeligt at betegne den engelske kirke som „det konservative parti i bøn“. Mange konservative opfatter nu kirken som „en underafdeling af Labour-partiet“.
Da denne strid brød ud, havde støvet endnu ikke lagt sig efter den forrige, hvis anledning var at den nye biskop af Durham offentligt havde erklæret at han ikke troede på jomfrufødselen eller på Jesu opstandelse.
Undervisning i etik i danske skoler
„Etik, moral og filosofi er ikke længere tabu i undervisningen, som det har været i de mange år, hvor opdragelse og holdning var uartige ord i folkeskolen,“ hed det i Berlingske Tidende den 8. december 1985, i artiklen „Skolen skal undervise i værdier, etik og moral“. Psykolog Ole Varming fra Danmarks Lærerhøjskole siger: „Værdineutralitet . . . er bandlyst i fremtidens skole, hvor vi er nødt til at have tillid til, at børn og unge kan lære at undgå vejen ind i konformitet, og at de kan lære at lade indtryk og meninger blive underkastet selvstændig vurdering og kritisk stillingtagen.“ Sammen med lærer Lilian Zøllner laver Ole Varming kurser for lærere i værdi- og etikundervisning. De mener at en sådan undervisning skal gennemsyre alle fag. „Gensplejsning, fosterdiagnosticering og abort er oplagte emner at tage op i de ældste klasser,“ siger Lilian Zøllner. „Her kan eleverne gøre op med sig selv, hvor langt de vil være med til at gå.“ De to pædagoger mener at også læreren skal give udtryk for sin private holdning. „Skolen må gå foran i bestræbelserne på at få tingene til at falde på plads for eleverne, at give dem sammenhæng i tilværelsen. . . . Vi bliver ikke som tidligere født ind i en mere eller mindre meningsfyldt tilværelse. Vi skal i højere grad selv finde en mening med livet.“
Se i øvrigt artiklen på side 21-23 i dette blad.
’Tidsindstillet vandbombe’
Vandstanden under Englands større byer stiger støt og udgør derved en trussel for „tunneller og fundamenter, ja, selv for dybe kældre,“ hedder det i Londonavisen Daily Telegraph. Igennem to hundrede år har fabrikker pumpet millioner af liter vand op for at efterkomme industriens behov, men nu lægges fabrikkerne som regel uden for storbyerne, og sammen med den generelle tilbagegang inden for industrien har dette medført en stigende frygt for det som civilingeniører kalder „en tidsindstillet bombe“. Undersøgelser af vandstanden i London har afsløret en stigning på omkring en meter om året siden begyndelsen af 1970erne. Der bliver også meldt om alvorlige problemer i Liverpool og Birmingham, hvor der allerede er etableret pumpeudstyr til at holde jernbanetunneller og kabelrørledninger fri for vand.
Dæmpet lys til spædbørn
Bladet New England Journal of Medicine skriver at læger anbefaler dæmpet belysning i de lokaler hvor de nyfødte placeres. Spædbørn der har opholdt sig i stærkt oplyste værelser, har ved undersøgelser vist tegn på beskadigelse af blodkarrene i øjnene, hvilket har medført synsskader. Selv om man ikke er i tvivl om værdien af en veloplyst sygestue i tilfælde af intensiv behandling, har lægeholdet udtrykt bekymring for de børn der må tilbringe uger eller måneder under sådanne forhold. De er af den formodning at stærkt lys forstærker øjets følsomhed over for ilt, hvilket skader de uudviklede blodkar.
Inflationens pris
Det meldes at Bolivia er Sydamerikas fattigste land. Landets inflation har medført at peso’en praktisk talt er blevet værdiløs. Priserne ryger i vejret med en hastighed af 10.000 procent om året! En besøgende i landet hævder at en bøfsandwich koster en million pesos mens en overnatning på et bedre hotel kan koste 35 millioner pesos. Bladet Parade Magazine siger at Bolivia i 1984 importerede pesosedler for en værdi af 230 millioner kroner, hvilket gjorde det til landets tredjestørste importvare, kun overgået af mineudstyr og fødevarer. Det er ikke ualmindeligt at bolivianere bærer deres pesos i sække eller slyngkapper som de hænger på ryggen når de går på indkøb. Inflationen har tvunget regeringen til at begynde at udstede sedler i størrelsesordenen fem millioner pesos.
Hvem bliver bankrøvere?
En forsker inden for politiet i München i Vesttyskland har foretaget en undersøgelse for at kaste lys over bankrøveres baggrund og motiver. Han kom til den konklusion at bankrøveri på ingen måde er en forbrydelse der udelukkende bliver begået af personer med en kriminel baggrund. Det er stort set blevet „hvermands forbrydelse“. „Undersøgelsen viste at alle intelligensniveauer, erhverv og samfundslag er repræsenteret blandt vore dages bankrøvere,“ hedder det i Bremer Nachrichten. „Det er fabriksejeren såvel som officeren, børsmægleren og håndværkeren, men også medarbejderen i banken, ja endog politibetjenten, der bliver bankrøver.“ De mest almindelige motiver er dyb gæld, spillelidenskab og ønsket om „en sorgløs tilværelse“.
„De ufødtes rettigheder“
Efter tre års behandling blev en retssag om 16.433 fostre der var fjernet ved abort, for nylig afgjort. Fostrene, der var blevet opbevaret i en stålbeholder, blev fundet i 1982 i nærheden af Los Angeles. Abortmodstandere krævede at de fik en religiøs begravelse, hvilket kvindesagsforkæmpere og borgerretsbevægelser modsatte sig. De forenede Staters højesteret erklærede at en religiøs begravelse af fostrene ville stride mod adskillelsen af kirke og stat. Kompromisløsningen blev at fostrene fik en ikke-religiøs begravelse. De blev anbragt i seks kistelignende kasser og begravet i tre umarkerede grave. Præsident Reagan sendte følgende budskab til dem der var forsamlede ved begravelsen: „Lad os med disse uskyldige døde i tanke gøre en ekstra indsats for at hellige os den opgave at genoprette de ufødtes rettigheder.“
En smertelig forandring
Der er sket et bemærkelsesværdigt befolkningsskift i Sovjetunionen. Mens to tredjedele af befolkningen for 30 år siden boede på landet, bor dette antal nu i byerne. „I et land hvor en traditionsbunden landlig livsform, med dens stabile livsnormer, har holdt stand meget længere end i de fleste vestlige lande,“ skriver The New York Times, „har forandringen fra den i udstrakt grad patriarkalske familieordning til atomalderens familieliv i byen, medført smertelige resultater.“ Der er sket „en ændring med hensyn til samfundsværdier og livsformer“. Den nyvundne frihed, borte fra landsbyen og familien, menes at bidrage til alkoholisme, kriminalitet og opløsning af familier. „Den unge familie er i dag ustabil og konfliktramt og har kun få børn,“ siger Viktor I. Perevedentsev, der er seniorforsker ved Videnskabernes Akademi i Sovjet.