Vi betragter verden
Betænkelig tavshed
Efter at have henvist til adskillige eksempler fra mange lande hvor Jehovas vidner har været udsat for „religiøs intolerance fra regeringers side“, fortsætter en rapport i bladet The Wall Street Journal: „En af de måder hvorpå man kan vurdere hvordan verdens regeringer stiller sig til spørgsmålet om religionsfrihed, er at se på hvad FN har udrettet på dette område. Svaret er at FN kun har gjort meget lidt for at dæmpe regeringers religiøse intolerance, i sammenligning med hvad organisationen har gjort for at modvirke racediskrimination.“ Men FN har ikke været ene om at forholde sig tavs. „En passiv holdning fra det politisk prægede FN er måske kun at forvente,“ hedder det i artiklen, „men de intellektuelles tavshed vedrørende religionsfrihed er mere foruroligende. Man kan læse utallige bøger og artikler om Afrika uden nogen sinde at læse om Jehovas vidner; man kan læse flere bind om Sovjetunionen uden at få ret meget at vide om hvordan religiøse mennesker bliver behandlet.“
Gennembrud for astronomien
Hvis man langsomt lader en væske rotere i en skål, vil man se at væskens overflade hules. Dette princip bliver nu benyttet af forskere ved universitetet i Arizona, når de skal smelte glas og forme det til de parabolspejle der bruges inden for astronomien. Ved hjælp af en roterende ovn der foretager 8 til 15 omdrejninger i minuttet, er det allerede lykkedes dem at frembringe en 80 centimeters linse. „Når dette emne er blevet afkølet kræver det kun en brøkdel af den tilslibning og polering der normalt er nødvendig,“ hedder det i bladet Sky & Telescope. Også økonomien er en vigtig faktor. Der går kun en lille del af råmaterialet tabt ved denne proces. Den roterende ovn er „et vigtigt skridt henimod at kunne bygge gigant-teleskoper på jorden eller i rummet,“ siger rapporten.
Freden glider FN af hænde
De forenede Nationer har for nylig fejret 40 års jubilæum som fredsorganisation, men disse 40 år er blevet plettet af blodet fra omtrent 100 krige, hvoraf 40 har været omfattende konflikter. Det er blevet anslået at tallet af dødsofre i disse krige overstiger 30 millioner. I sin jubilæumstale til generalforsamlingen udtrykte Finlands præsident, Mauno Koivisto, sin bekymring over at FN har forfejlet sin oprindelige hensigt, idet han sagde: „Lever vi i dag i en bedre verden end for 40 år siden? Er der i dag mindre vold og krig? Er menneskers lidelser aftaget? Føler nationerne sig mere tillidsfulde og sikre med hensyn til fremtiden?“ I en kommentar om verdens kernevåbenlagre og deres globale ødelæggelseskraft tilføjede han: „Hvor meget vil være nok?“
For meget
De fleste japanske hjem er nu så fyldte med elektroniske påfund at der ikke er plads til noget nyt. Hvis ikke nyanskaffelsen er meget lille, vil gennemsnitsjapaneren blive nødt til at skille sig af med noget andet for at få plads til den, mener verdens største fabrikant af elektroniske forbrugsgoder, det japanske firma Matsushita, ifølge bladet New Scientist. Firmaets vicepræsident, Akira Harada, siger at „japanske hjem nu er så fyldte at det eneste sted hvor der er plads til noget nyt er oven på køleskabet, eller måske indeni“. Dette varsler ikke godt, siger bladet, fordi japanske firmaer „sædvanligvis først udvikler produkter til hjemmemarkedet, der elsker nye påhit, hvorefter man eksporterer det der slår an“. Nu lægges hovedvægten på industriprodukter.
Gammel luft
Hvordan var luften for 4600 år siden? Det håber videnskabsmænd at finde ud af når de bryder ind i et underjordisk kammer på sydvestsiden af Keopspyramiden i Giza. Det 29 meter lange kammer er dækket med kalkstensfliser der er mellem 1,2 og 1,8 meter tykke, og menes at indeholde endnu en begravelsesbåd beregnet til farao Keops’ „sjæl“. Det første kammer — der kun ligger 3,7 meter fra det nye sted — blev opdaget i 1954. Det 40 meter lange fartøj af træ man her fandt, var usædvanlig velbevaret og er blevet udstillet i et specialbygget museum. De to grave, der er omkring 9 meter dybe og dækket af 3 meter murbrokker, har undgået at blive ofre for tidens tand eller for gravrøvere. Man regner med at den nye grav, ligesom den første, vil være hermetisk forseglet med et bindemiddel af gips, hvilket har holdt den gamle luft indespærret. Rumalderens teknologi vil blive taget i anvendelse for at undgå at der slipper luft ind når man bryder ind i kammeret. Derved vil videnskabsmænd blive i stand til at måle luftens indhold af især kuldioxid og kulilte i kammeret og sammenligne det med niveauet i nutidens luft, for dermed måske at kaste lys over spørgsmålet om hvorvidt jordkloden virkelig bliver varmere, sådan som nogle videnskabsmænd mener.
Det største teleskop
Verdens største teleskop vil blive opstillet på bjerget Mauna Kea på øen Hawaii. Man har valgt netop dette bjerg, der er 4000 meter højt, på grund af de glimrende betingelser der her findes for astronomiske iagttagelser. I september 1985 gik man i gang med projektet, der vil komme til at koste 870 millioner kroner. Med sine 10 meter i diameter vil spejlet bliver fire meter større end spejlet i det teleskop der i øjeblikket er verdens største, og som befinder sig i Sovjetunionen. Eftersom det er upraktisk at have et helt spejl i den størrelse, vil det blive udformet af mindre stykker, hvor hvert spejl har sit eget leje og sin egen indstillingsmekanisme.
Udbrud af kolera
Den ældgamle sygdom kolera er atter dukket op i Afrika. Ifølge nyhedsrapporter er der i nogle lande i 1985 tusinder der er døde som følge af sygdommen. Alligevel har flere lande nægtet at indrømme noget officielt om udbruddet, muligvis af frygt for at miste kunder der måske tror at kolera kan overføres via eksportvarer. I modsætning til tidligere epidemier kan man nu i stor udstrækning begrænse antallet af dødsofre som følge af kolera, ved hurtig lægebehandling og med antibiotika og ved at få kropsvæskerne erstattet intravenøst. Når udbruddet af sygdommen ignoreres er det umuligt at give en sådan behandling, og man frygter at det vil resultere i at mennesker der ellers kunne reddes, nu vil dø i tusindvis.
Luftskibe får et comeback
Det lader til at de vældige luftskibe er ved at få et comeback. Deres evne til at blive i luften i flere dage ad gangen og svæve rundt over et bestemt område, såvel som deres brændstoføkonomi, er medvirkende årsager til den fornyede interesse. Man har forudset at de med fordel kan anvendes i eftersøgnings- og redningsaktioner, i forbindelse med påvisning og opsporing af narkotikasmuglere og til militærbevogtning. De kunne også levere fødevarer og andre nødforsyninger til fjerne områder der er blevet afskåret fra omverdenen på grund af naturkatastrofer. De behøver ikke landingsbaner, men det er nødvendigt at fortøje dem for at kunne losse og laste. Dette problem kan løses ved at luftskibene selv medbringer midlertidige fortøjningsmaster som kan fires ned. Flere firmaer arbejder på at skabe modeller der vil rumme den nyeste teknologi.
Nigerias befolkningsproblemer
Med den nuværende befolkningstilvækst kan Nigerias befolkningstal, der i øjeblikket er lige under et hundrede millioner, i løbet af blot 15 år nå op på 148 millioner. Fødselstallet er så stort at det nigerianske blad The Guardian beskriver den typiske nigerianske kvinde som „gravid, . . . med et barn hængende på ryggen og to eller flere andre børn der klynger sig til hende“. Dette har ført til overfyldte byer hvor størsteparten af familierne bor i etværelses lejligheder. Husstande i Lagos består gennemsnitlig af næsten 4 mennesker i hvert værelse, og i mange tilfælde bor der 5 eller flere i hvert rum. Bortset fra det økonomiske pres det naturligvis medfører, ser kommentatorer en klar sammenhæng mellem de overbefolkede byer, den voksende kriminalitet og andre samfundsproblemer.
Diabetikere hjælpes af datamater
Tyske lægeeksperter har udtænkt et dataprogram der hurtigt sætter diabetikere i stand til at finde frem til deres insulinbehov, hedder det i The German Tribune. På en datamat der kan være i en brystlomme, kan de indtaste hvornår og hvad de vil spise, hvorefter datamaten anbefaler hvilken mængde insulin der bør indtages. Datamaten skulle også kunne registrere hvordan patienten vil reagere på den anbefalede dosis, og på et senere tidspunkt anvise eventuelle justeringer. På den måde kan diabetikere blive mere uafhængige, foruden at faren for at de kommer til at tage farlige fejldoser bliver stærkt reduceret.
Moder død efter blodtransfusion
En 30-årig dansk kvinde, gift og moder til tre børn, fik i 1980 en blodtransfusion „som en sikkerhedsforanstaltning“ ved et kejsersnit på Amtssygehuset i Køge. En måned efter døde hun af smitsom leverbetændelse. Donoren havde haft gulsot. Politiken beretter: „Blodet var ikke undersøgt for sygdommen, fordi en bekendtgørelse fra Sundhedsstyrelsen på det tidspunkt overlod det til de enkelte hospitaler at foretage sådanne smitteundersøgelser. Men samtidig havde Sundhedsstyrelsen i forvejen forpligtet sig til at efterleve internationale regler om at undersøge alt donorblod.“ I januar i år tilkendte Østre Landsret de efterladte en erstatning på knap 370.000 kroner. Det ventedes at Sundhedsstyrelsen ville anke afgørelsen. — 21. januar 1986.
Vulkan der dræber
Da vulkanen Nevado del Ruiz kom i udbrud i november sidste år, bragte det død og ødelæggelse over et område der ligger omtrent 140 kilometer vest for det kaffedyrkende Colombias hovedstad Bogotá. Vulkanudbruddet smeltede bjergets iskalot og udløste en dødbringende flod af mudder og vand der dræbte over 22.000 og efterlod omtrent 8000 hjemløse. Armero, en by med 25.000 indbyggere, er siden blevet en af verdens største massegrave. Her ligger 21.000 mennesker begravet i et op til 9 meter tykt lag gråt mudder. I byen Chinchiná (70.000 indbyggere), der ligger nærmere vulkanen, mistede 1000 mennesker livet. Enkelte Jehovas vidner, samt nogle der er tilknyttet dem, var blandt vulkanens ofre. I skrivende stund rapporterer menigheden i Armero om 16 overlevende, 42 savnede og én død. Menigheden i Chinchiná rapporterer om 38 overlevende og tre døde. Forskere har udtalt at dette udbrud er det mest dødbringende nogetsteds siden 1902.