Vi betragter verden

Farligt selskab

Det kan være farligt for helbredet hvis man lever eller arbejder sammen med en der ryger, oplyser en ny undersøgelse der er foretaget af Den amerikanske forening til kræftens Bekæmpelse og offentliggjort i Journal of the National Cancer Institute. Efter at have undersøgt en gruppe på 134 ikke-rygende kvinder med lungekræft, fandt forskerne ud af at risikoen for lungekræft hos kvinder der ikke ryger men udsættes for andres røg, er fra 10 til 30 procent større end hos kvinder der ikke udsættes for tobaksrøg. Og risikoen for at få lungekræft forøges med mængden af den røg en ikke-ryger udsættes for. „De kvinder der udsættes for røgen fra mindst 20 cigaretter daglig, har dobbelt så stor risiko for at få lungekræft som kvinder der slet ikke udsættes for røg,“ bemærker rapporten.

Restaurant for hunde

I Nice er der åbnet en restaurant for kræsne hunde. Til hunden med den udsøgte smag tilbydes her måltider med tre retter for op til 180 kroner i danske penge. Westdeutsche Allgemeine Zeitung meddeler at spisekortet blandt andet tilbyder „oksefilet med artiskokker“, „foreller med løse ris“ og „fiskebudding med letmælk og friske grønne bønner“. Alt bliver serveret „stilfuldt, på ægte porcelæn“. Man kan spørge sig selv hvordan en sådan oplysning vil blive modtaget af sultende i den tredje verden.

Skarpere advarsler mod cigaretter

I den første advarsel i 1966 hed det på amerikanske cigaretpakninger at „cigaretrøg kan være farlig for dit helbred“. Den næste advarsel, der blev fremsat i 1970, fastslog at det er farligt for helbredet. Nu, i 1986, vil cigaretpakkerne bære fire nye advarsler fra USAs generallæge, som fortæller at cigaretrøg indeholder kulilte, forårsager cancer, hjertelidelser og emfysem, er skyld i fosterskader og komplicerer graviditet, samt at man, hvis man holder op nu, kan reducere sådanne risici kraftigt. De nye advarsler, som hver omtaler specifikke farer, vil blive udskiftet for hvert kvartal. Man håber at en oplyst befolkning vil beslutte sig for at holde op med at ryge eller helt lade være med at begynde.

Tobaksreklamens magt

Hvor store fremskridt har lægevidenskaben gjort i kampen mod lungekræft og andre kræftformer? Dette vurderes af John Cairns, der er professor i mikrobiologi ved Harvard-universitetets afdeling for folkesundhed, i bladet Scientific American for november 1985. Han konstaterer at tobaksindustrien ser ud til at være stærkere end lægevidenskaben. „I 1960erne blev det fastslået at cigaretrygning er hovedårsagen til lungekræft,“ skriver han. „Siden da har kun få nationer gjort noget særligt for at begrænse tobaksindustriens yderligere vækst. Uheldigvis er der nogle økonomisk set uhyre tillokkende forhold som frister nationerne til at læne sig tilbage og intet gøre. Det er let at beskatte cigaretten. I USA giver denne skat staten og forbundsstaterne 6 milliarder dollars om året. Hvad der vejer endnu tungere på vægtskålen (i det mindste for den engelske regering og måske også for den amerikanske) er at rygningen skærer ned på omkostningerne til folkepensionerne, idet levetiden forkortes.“

John Cairns fortsætter: „Nogle lande har forbudt al tobaksreklame, og det har haft en næsten øjeblikkelig virkning på tobakssalget. At den amerikanske regering har undladt at tage dette skridt, mere end modvirker alle de fremskridt der er gjort i behandlingen af kræft siden den moderne kirurgi holdt sit indtog. . . . Det er utroligt så mange menneskeliv det koster. Takket være cigaretten er der nu i USA 100.000 flere helt unødvendige dødsfald pr. år på grund af lungekræft. Dette tal får de 5.000-10.000 der årligt reddes af kemoterapi til at synes meget få. Indtil nu er krigen mod kræften tabt, fordi vi (for at blive i krigens billedsprog) fortsat tillader en femte kolonne i vor midte. Sejr over den mest udbredte af alle de dødbringende kræftformer afhænger derfor af regeringernes vilje og ikke af lægernes dygtighed eller forskernes genialitet . . . Det er tåbeligt hvert år at ofre hundreder af millioner af dollars på at give et voksende antal patienter kemoterapi, samtidig med at man praktisk talt intet gør for at beskytte befolkningen mod cigaretterne.“

Kondoren truet

Den californiske kondor, der er en af Nordamerikas største fuglearter, har et vingefang på op til 3 meter og kan veje 10 kilo. Men i den senere tid har man kun set syv fugle svæve over deres yngleområde i Californien. Ifølge tidsskriftet Science er bestanden faldet fra omtrent 40 fugle i 1967 til 15 i 1984. Yderligere seks er døde mellem november 1984 og april 1985. Selv om 20 kondorer holdes i fangenskab, er det et spørgsmål om arten kan overleve. Kondorer er først kønsmodne i en alder af seks eller syv år, og lægger sædvanligvis kun ét æg hvert andet år. Denne lave formeringshastighed, menneskelige forstyrrelser i kondorernes yngleområde og forureningen af deres fødeemner med bly og andre giftstoffer, udgør en væsentlig trussel mod deres fortsatte eksistens.

Alkohol og kriminalitet

Resultaterne af spirituskørsel er velkendte. Men hvilken forbindelse har alkohol med andre forbrydelser? En nyere rapport fra De forenede Staters bureau for Kriminalstatistik viser at 68 procent af dem der er dømt for uagtsomt manddrab, 62 procent af dem der er dømt for overfald og 49 procent af dem der er dømt for mord eller mordforsøg, havde drukket før forbrydelsen. Alt i alt har 54 procent af de dømte voldsforbrydere tilstået at de på gerningstidspunktet var enten „lettere berusede“ eller „meget berusede“. Selv når det drejer sig om ikke-voldelige forbrydelser, såsom indbrud og forstyrrelse af den offentlige orden, havde 48 procent af de domfældte drukket alkohol før forbrydelsen blev begået. Undersøgelsen omfattede næsten 6000 fanger i 400 fængsler rundt om i De forenede Stater og siges at være repræsentativ for de mere end 223.000 der på det tidspunkt var spærret inde i landets fængsler.

Mælk til knoglerne

Det ser ud til at knoglerne får den største styrke hvis man drikker meget mælk i barndommen, fortæller bladet Asia Week. Mælk er rigt på kalcium, det grundstof der indgår som en af hovedbestanddelene i knoglerne. En undersøgelse af 255 kvinder mellem 49 og 66 år afslørede at knoglerne var mere kompakte hos dem der havde drukket meget mælk i barndommen. Disse resultater har betydning for kvinder, da de er mere udsatte for at blive ramt af osteoporose, der, som følge af alderdom og nedsat produktion af kønshormoner, forårsager at knoglerne nedbrydes så der sker spontane brud.

Jubilæum spoleret

Afslutningen af 40-års jubilæet for De forenede Nationer var præget af skuffelse, da medlemslandene ikke kunne blive enige om en fælles hensigtserklæring. Over 200 besøgende honoratiores udtalte mere end én million ord under den seks uger lange generalforsamling, uden at løse nogen konflikter eller at nå til enighed om en fælles erklæring i anledning af 40-års jubilæet. Hvorfor? „Flere lande benyttede erklæringen som et middel til at fremhæve deres egne synspunkter,“ har den amerikanske delegerede Harvey Feldman indrømmet. „Møderne blev spoleret af spændinger mellem øst og vest og mellem nord og syd, især på grund af de mellemøstlige spørgsmål.“ Indiens premierminister, Rajiv Gandhi, sammenfattede det sådan: „Visse lande er ikke villige til at samarbejde for at opnå et resultat der kan accepteres af alle.“

Afghanistans udenrigsminister, Shah Mohammad Dost, gav udtryk for mange lederes bekymringer med disse ord: „Det er beklageligt at vi fejrer 40-års jubilæet for oprettelsen af denne organisation mens . . . verden balancerer på randen af en atomkatastrofe, som ikke blot truer hele civilisationen men også selve eksistensen af enhver livsform på jorden. Intet kunne være længere fra de drømme og idealer som ophavsmændene og medunderskriverne af De forenede Nationers charter havde.“ Alligevel afsluttede generalforsamlingen mødet med at erklære 1986 for et internationalt „fredsår“.

Kirkers salgsfremstød

Forskellige kirkesamfund i De forenede Stater benytter sig nu af store reklamebureauer for at fremme deres form for religion, fortæller The Wall Street Journal. De håber at sikre sig flere omvendte ved hjælp af stort opsatte og smarte reklamer. „Man er nødt til at tage chancer og være provokerende for at få kundernes opmærksomhed i dag,“ udtaler præsten George Martin, der er leder af den episkopale kirkes reklamefremstød i Minneapolis i staten Minnesota. I en af kirkens reklamer omtales den engelske konge Henrik VIII med disse ord: „I en kirke der er grundlagt af en mand med seks koner, er syndsforladelse en selvfølge.“

Et århundrede med krig

„Det 20. århundrede har været blodigt. Der har allerede været udkæmpet 207 krige. Man regner med at 78 millioner menneskeliv er gået tabt i disse krige, hvilket er mere end fem gange så mange som antallet af døde som følge af krig i det 19. århundrede,“ oplyser den nyligt udgivne rapport World Military and Social Expenditures 1985. „To tredjedele af verdens lande, der repræsenterer 97 procent af verdens befolkning, har været indblandet i mindst én krig i dette århundrede. Siden den anden verdenskrig har volden været stigende.“ Hvis man ikke medregner de to verdenskrige, er der i de 40 år efter den anden verdenskrig blevet dræbt fire gange så mange i krig som i de 40 år før. Antallet af borgerkrige samt lokale og regionale konflikter har været stærkt stigende. De religiøse og etniske årsager til disse konflikter har i de senere år nået et nyt højdepunkt. De fleste krige siden 1945 er blevet udkæmpet i landene i den tredje verden, hvor avancerede våben har inddraget selv fjerntliggende områder i krigshandlingerne. Antallet af civile dødsofre som følge af krig er steget markant. „Krigene er nu mere livstruende for de ikke-kæmpende end for dem der deltager i dem,“ fortæller rapporten.