Sjællands nye midtpunkt
SMEDEN i Herluflille havde længe kunnet følge med i et mærkeligt sceneri. Den gamle maskinfabrik der lå på den anden side af markerne, en kilometers vej fra hans vindue, var snart ikke til at kende igen. Små travle skikkelser var i aktivitet ved bygningen fra morgen til sen aften, alle ugens syv dage, og i al slags vejr.
Han vidste nok at frivillige fra Jehovas Vidner skulle omdanne den forladte fabrik til kongrescenter, for han havde selv deltaget i avisdebatten om det. Men en dag midt i april fik han alligevel lyst til at vide mere om det. Han tog lastbilen og kørte over til en gammel bekendt, Johannes i Spragelse. „Du som hører til Jehovas Vidner — fortæl mig lidt om hvad der foregår?“ „Vil du ikke selv med over og se det?“ foreslog Johannes.
Smeden var begejstret for indbydelsen. Og snart efter stod han betaget i den nye kongresbygning og så hvordan 200 frivillige, ubetalte Jehovas vidner — glade, travle og målbevidste — var ved at lægge sidste hånd på den triste maskinfabriks forvandling.
„Vi skal tage skoene af hvis vi skal ind i salen,“ sagde Johannes. „Der er lige lagt tæpper på.“ Det havde smeden aldrig været ude for i en maskinhal, men nu var det jo også en foredragssal. På strømpesokker listede de to ind i den store sal.
Og da de sad oppe på tribunen og så ud over det smukke rum med de lyse farver og de bløde tæpper og med plads til 900 i behagelige stole — da kom det stille fra smeden: „Her . . . her ville jeg gerne sidde en søndag eftermiddag og høre foredrag!“
Et center for bibelundervisning
Hvis man forestiller sig Sjælland, Lolland og Falster omkranset af en cirkel med en radius på 85 kilometer, sådan at cirklen snitter Sjællands Odde i nord og Gedser Odde i syd, så vil midtpunktet ligge mellem Næstved og Ringsted — tæt ved landsbyen Herlufmagle. Og netop her ligger Jehovas Vidners nye stævnehal, der i mere end én forstand bliver et midtpunkt i landsdelen.
Der er omkring 6500 Jehovas vidner i Danmark øst for Storebælt. Deres menigheder er inddelt i kredse med 15-20 menigheder i hver. To gange om året mødes hver kreds til en todages kongres for at modtage koncentreret bibelundervisning.
Hidtil har disse stævner været afholdt i sportshaller og andre sale. Men helt ideelt ville det være at mødes i egne lokaler, så man undgik den dyre leje og andre ulemper. For at få råd til at bygge en sådan stævnehal måtte Jehovas Vidner imidlertid gøre det i eget regi og med frivillig arbejdskraft, som selvbyggerprojekt.
I foråret 1977 begyndte man at søge en egnet byggegrund. I 1979 blev man opmærksom på at der ved Herlufmagle i Sydsjælland lå en tom fabrikshal med marker til alle sider. Til hallen hørte en firlænget bondegård, en to-plans villa, et stort værksted samt en rummelig smedjebygning. Det er ikke helt almindeligt at se en sådan samling bygninger på samme jordstykke — men der var muligheder i det. I december 1979 skrev man betinget slutseddel.
Samtidig med at arkitekter blandt Jehovas vidner gik i gang med at skitsere hvordan bygningerne kunne ombygges og udnyttes, begyndte årelange forhandlinger med de mange offentlige instanser. Mens man ventede på byggetilladelse kunne Jehovas Vidner imidlertid udnytte tiden til at færdiggøre det nye landskontor i Holbæk, der blev indviet i foråret 1983. (Se Vågn op! for 22. oktober 1983.) Da Holbæk-byggeriet var færdigt, var der kommet skred i forhandlingerne i Herlufmagle, og man kunne nu bruge flere kræfter her. Det passede som fod i hose.
Der blev samlet en stab på 40-50 faste medarbejdere, som blev indkvarteret på stedet eller i omegnen. De arbejdede alle for sagens skyld — frivilligt og kun mod en ringe godtgørelse — fordi de fandt det vigtigt at dette center for bibelundervisning blev opført. I ferier og weekender kom mange andre og hjalp til, undertiden helt op til 300.
Jehovas vidner i hele Danmark var med til at støtte projektet med bidrag, små såvel som store. Nogle gav naturalier til „byggefamilien“. Man kunne opleve at se en forkynder komme med en sæk kartofler som gave, arbejde på pladsen hele dagen, spise mad fra fælleskøkkenet, og lægge et bidrag i en bidragsbøsse for at have spist sine „egne“ kartofler. Over 25.000 takkebreve for indsendte bidrag er indtil nu blevet afsendt.
Bygningerne en oplevelse
Efter to års arbejde i støv og mudder kunne medarbejderne endelig, lørdag den 26. april 1986, tage det pæne tøj på og deltage i indvielsen. „Det er et mirakel,“ sagde én. „Når man ved hvordan her så ud for 14 dage siden, er det et mirakel at vi kan holde indvielse nu.“
For de cirka 900 indbudte blev indvielsesdagen en oplevelse de sent vil glemme. Når man fra landevejen runder en lille bakketop, ser man med ét hele komplekset et stykke borte — fremtrædende, men smukt og harmonisk indpasset i landskabet. Og man ser at det faktisk er lykkedes at lade en hal, en bondegård, en villa og en smedje udgøre en helhed. Nok særpræget, men meget tiltalende.
En bred hovedtrappe fører op til indgangen. På venstre hånd er der et højt, smalt „tårn“ af gulsten som dækker skorsten og ventilationsskakter, med en stiliseret rose som dekoration.
Forhallen er lys, rummelig og højloftet, med klinkegulv og malet i gyldne og lysebrune nuancer. Til venstre ses to buegange, henholdsvis til fællesspisningslokalerne og til kælderen. En stor trappe fører fra forhallens midte op til salens tribune; til højre er der indgang til den store garderobe under tribunen, og i den modsatte ende af forhallen ser man en lys glasgang som fører hen til den tidligere smedjebygning, hvor der indrettes lokaler til kaffe og andre forfriskninger, samt til møder på fremmede sprog.
„Det har været arkitekternes ønske at det skulle være en oplevelse at færdes i stævnehallen,“ sagde en af dagens første talere. Og det er en oplevelse. Hvor man end vender blikket hen er der spændende vinkler og motiver. Man tager et par skridt, og får gennem store vinduer øje på en gårdhave med stensætning og planter. Et par skridt til, og man ser smukke keramikvaser af form som store blomsterløg. Endnu et par skridt, og man ser glasgalleriet dele sig i to og føre til henholdsvis „bondegården“ og „smedjen“. På væggene ses dekorationer af smedejern. Fællesspisningsafdelingen har store vinduer ud mod marker og landevej; den er ved kurvede halvmure opdelt i afsnit, og der er borde og stole til over 400 spisende gæster.
Selve foredragssalen har et bredt podium ved den ene langside og 900 siddepladser dels på „gulvet“ og dels på den skrånende tribune. „Det må være den smukkeste kongressal i Danmark,“ sagde en af gæsterne. Det er ikke mindst ovenlyset fra langsiderne og farvevalget i interiøret der gør indtrykket så harmonisk. Et perlegråt tæppe dækker hele salens gulv, stolene er polstret med blåt, bagtæppet (som indeholder 100 meter stof) virker roligt med sin dæmpede blå farve, og selv de lange rørformede ventilationskanaler langs loftet udgør med deres lysegrå farve et dekorativt element. Podiet flankeres af palmer; til højre står et koncertflygel, og langs hele forkanten er der kakler i blå og gyldne nuancer.
I den ene side af podiet er der bygget et dåbsbassin, som kommer til syne når en overdækning der kører på skinner skydes til side.
„Smuk uden at være prangende,“ sagde nogle om stævnehallen. „Flot uden at være luksuriøs“. „Stilfuld uden at være kedelig.“
Indvielsesprogrammet
Foruden gæster fra mange egne af Danmark var der også tilrejsende fra Grønland og Færøerne, fra Sverige og Norge, og fra USA. Om formiddagen var repræsentanter fra disse lande på podiet for at bringe hilsener. Derefter fulgte indlæg om byggeriet, og nogle af byggearbejderne udtrykte deres begejstring over at have været med. Ole fra Brønshøj var oprindelig kommet for at få pladsens værksted til at hjælpe ham med at dreje et gevind til hans lejlighed derhjemme; det endte med at han blev der resten af byggetiden.
R. E. Abrahamson fra Jehovas Vidners hovedkontor nævnte i et indlæg at et byggeri som dette ikke opføres til ære for noget menneske, men til Guds ære. Derimod kan vi som mennesker modtage velsignelser igennem det.
Om eftermiddagen havde Jørgen Larsen fra landskontoret i Holbæk en historisk gennemgang af Jehovas Vidners virke i Danmark, og han nævnte blandt andet at netop på denne egn i Sydsjælland havde man for knap 40 år siden holdt Danmarks første „zonestævne“. Nu vil der hvert år blive afholdt mange sådanne stævner, hver med 700-800 deltagere.
Selve indvielsestalen blev holdt af Robert Wallen fra hovedkontoret i Brooklyn, USA. Hans tema var: „Find glæde ved Jehovas ledelse.“ Det er åbenbart i dag at menneskene ikke selv kan ’styre deres skridt’. (Jeremias 10:23) Det er en almindelig opfattelse at man kun har sig selv at stole på, men resultaterne viser at kun de der accepterer Skaberens ledelse, finder lykke. Det er også grunden til at vi udfører byggerier som dette — vi vil tage imod den undervisning Jehova giver gennem sit ord, og vi må sørge for de praktiske muligheder for at også andre kan gøre dette. Det vigtigste er ikke bygningen i sig selv, men de mennesker der skal fylde den, og den tjeneste som disse mennesker vil blive oplært til at udføre — til gavn for tusinder af andre.
Arne S. Nielsen fra kontoret i Holbæk ledte forsamlingen i en bøn til Jehova — en tak for at det havde været muligt at opføre denne smukke bygning, og en anmodning om Guds velsignelse over vor brug af den.
Efter afslutningen ventede en festlig middag, og gæsterne kunne derefter drage hjem med mange gode minder. De vidste, som hovedtaleren havde peget på, at bygningen ikke var et mål i sig selv, men et middel til at nå de mål som alle kristne forkyndere stræber efter.
Læsere som måtte ønske at se stævnehallen, Nygårdevej 3 i Herlufmagle, er velkomne til at træffe aftale på telefon 03751550. Måske vil de føle sig tilskyndet til at sige som smeden i Herluflille: „Her ville jeg gerne sidde en søndag eftermiddag og høre foredrag!“
[Ramme på side 18]
Facts om stævnehallen i Herlufmagle:
● Der er cirka 4800 m2 etageareal
● Der er 900 siddepladser i salen
● Der er lagt 2498 m2 gulvklinker
● Der er opsat over 700 m2 vægfliser
● Der er indrettet et moderne køkken
● Der er en veludstyret afdeling for førstehjælp
● Der er indrettet 8 kabiner med 16 hvilepladser
● Der er parkeringsplads til 325 biler
[Kort/illustration på side 16]
København
Ringsted
Næstved
Herlufmagle
85 km.
[Illustrationer på side 19]
Fra indvielsestalen: Robert Wallen, Brooklyn, og A. S. Nielsen, Holbæk
Der var omkring 900 til stede ved indvielsen
Forhallen