Vi betragter verden
Bøn i engelske skoler
I mange engelske skoler er bøn ikke længere en del af den daglige rutine. Det franske katolske dagblad La Croix forklarer at „langt størstedelen af de engelske gymnasier bryder loven ved ikke at bede en fælles morgenbøn hver dag før undervisningen begynder“. Hvorfor følger de ikke Englands lov i denne henseende? Man hævder at man mangler tilfredsstillende faciliteter, og desuden „kommer eleverne fra mange forskellige racer og trossamfund — mange er for eksempel muslimer eller hinduer — og dette gør det vanskeligt at vælge bønner,“ oplyser artiklen. „En anden faktor er at mange lærere er modstandere af den fælles morgenbøn, fordi de betragter den som en forældet skik.“
Kameler til Marokko
De senere års tørke i Marokko har tyndet stærkt ud blandt landets kameler, og myndighederne ser sig derfor nødsaget til at supplere bestanden. Overraskende nok er der en rigelig forsyning at hente i den australske ødemark. Hvorfor i Australien? Fordi der i 1860erne blev indført kameler fra Indien til Sydaustralien, idet dyrene passede udmærket til landets klima og jord. De gjorde god nytte da man begyndte at udnytte de barske områder af det indre Australien, men man gik bort fra disse „ørkenskibe“ efterhånden som den motoriserede transport vandt frem. Med tiden blev mange sat fri i landets indre, og de har formeret sig i tusindtal under de ideelle, tørre forhold i Centralaustralien. Bladet The Sydney Morning Herald Magazine oplyser at den marokkanske stat har planer om at erhverve sig 2000 kameler om året de næste fem år. Kamelsalget vil blive en indtægtskilde for australnegrene, der ellers som samfund er næsten fuldstændig afhængigt af støtte fra det offentlige.
Omfattende underernæring
Den seneste undersøgelse fra Verdensbanken viser at antallet af stærkt underernærede mennesker steg med 14 procent i løbet af perioden 1970 til 1980. Omkring 340 millioner mennesker i 87 udviklingslande i Afrika, Latinamerika og Asien — Kina ikke medregnet på grund af mangel på oplysninger — var alvorligt fejlernærede, eftersom de levede af en kost der i høj grad skadede deres helbred og hæmmede deres udvikling. Yderligere 390 millioner mennesker manglede tilstrækkeligt med føde til at kunne arbejde normalt. Verdensbanken siger at problemet ikke skyldes verdensomspændende fødevaremangel, stigende priser eller at befolkningstilvæksten løber fra fødevareproduktionen. „I løbet af de sidste 40 år har væksten inden for fødevareproduktionen været større end befolkningstilvæksten, som har været uden fortilfælde. Kornpriserne på verdensmarkedet er endog faldet.“ Men hvorfor kommer denne overflod da ikke disse lande og folk til gode? Fordi de er for fattige til at købe den nødvendige føde, og „på grund af den udbredte fejlagtige opfattelse at fødevareknapheden er årsagen til problemet,“ siger Verdensbanken.
Havbunden kortlægges
Ved hjælp af radar i satellitter kan videnskabsmænd nu lave nøjagtige, detaljerede kort over havbunden. Men egentlig er det havoverfladen der bliver målt. Den er ikke så jævn som den ser ud til om bord på et skib. Tyngdekraften danner bakker og dale af vand, og der kan opstå en højdeforskel på 15 meter eller mere. „De seneste beregninger,“ skriver U.S.News & World Report, „er så nøjagtige at højdeforskelle på havoverfladen på ned til 10 centimeter kan kædes sammen med specifikke bundforhold.“ Man forventer endog at kunne foretage endnu mere detaljerede målinger med fremtidens satellitter. „Ud fra havbundens topografi kan geofysikerne studere hvordan jordskorpens såkaldte tektoniske plader indvirker på hinanden og frembringer jordskælv og andre underjordiske spændinger,“ hedder det i artiklen.
Når teknologien svigter
„I 1986 led teknologien øjensynlig to sønderknusende nederlag,“ hedder det i The New York Times. „Rumfartsindustrien var den første der led nederlag da en rumfærge eksploderede, efterfulgt af endnu to ulykker, hvor en Titanraket og en Deltaraket, der medførte en vejrsatellit, sprang i luften; det andet nederlag var inden for kernekraftindustrien i Ukraine hvor der skete katastrofale fejl i en reaktor.“ Hvordan har folk reageret på disse ulykker? Ulykken med rumfærgen blev accepteret som et af de faremomenter der er ved at leve i et moderne teknologisk samfund. Når der før i tiden skete noget lignende krævede man større sikkerhedsforanstaltninger og en anden fremgangsmåde, uden dog at forlange grundlæggende forandringer. „Trods teknologiens helt klare utilstrækkelighed er den blevet accepteret, eftersom fordelene synes at være større end risikomomenterne,“ skriver Times. Men hvad angår uheldet med atomreaktoren i Ukraine „lader det til at verdensopinionen er helt anderledes. De voldsomme følelsesladede reaktioner der er opstået, viser at denne form for teknologi skaber langt større frygt og tvivl end accept.“
En forbløffende flyvetur
De korthalede skråper er rejselystne fugle. I 1949 blev nogle af dem indfanget og ringmærket, og en fugl som blev ringmærket på ny i november 1985, var første gang blevet ringmærket i 1950 og måtte altså være over 35 år gammel! Den lille fugl lagde stadig æg og fløj hvert år på træk. Trækruten går fra Tasmanien ud for Australiens sydøstlige spids til Beringhavet nord for Japan. Fuglen må på sine 35 trækflyvninger i alt have tilbagelagt over 1.050.000 kilometer. Til sammenligning skal der maksimalt tilbagelægges 813.400 kilometer på en tur-returflyvning til månen, og den lille skråpe må således have fløjet længere end astronauterne!
Kvinder bedst til at bære
Mange afrikanske kvinder transporterer tunge byrder såsom spande med vand, brændeknipper, cementsække og kufferter på deres hoved. Videnskabelige undersøgelser af energiforbruget viser at en afrikansk kvinde der bærer en byrde som vejer 70 procent af hendes kropsvægt, forøger sin iltoptagelse med 50 procent. Der er registreret en 100 procents forøgelse af iltforbruget hos soldater der bærer lignende byrder i rygsække. Når det drejer sig om mindre byrder på op til 20 procent af kropsvægten, viser de afrikanske kvinder ingen tegn på øget energiforbrug. Bladet Nature skriver at „soldaterne ikke var i stand til at bære selv mindre byrder uden at det øgede stofskiftet“. Videnskabsmænd mener at fænomenet skyldes kvindernes oplæring fra barnsben samt en bestemt kropsholdning og gangart. Kroppens bevægelser op og ned er det der kræver mest energi når man går. „Afrikanske kvinder bruger hele deres energi på at bevæge sig fremad,“ hedder det i bladet Discover. „Mens de fleste mennesker bevæger sig som vogne med ægformede hjul, bevæger afrikanske kvinder sig som vogne med runde hjul.“
Stadig uddød
Den kæmpestore pterodactylus, som man mener er det største flyvende dyr der har eksisteret, har længe været uddød. Fossilrester man fandt i Texas i 1972 afslørede et vingefang på 11 meter. Dens anslåede vægt er på 68 kilo foruden at den muligvis har været 3,7 meter høj. En plan om at bygge en mekanisk kopi af dyret i fuld størrelse blev kasseret til fordel for en arbejdsmodel i halv størrelse med et vingefang på 5,5 meter. Tidligere på året fløj modellen, der kostede 700.000 dollars, faktisk i kortere perioder. Man datastyrede vingeslagene, og den reagerede selvstændigt på luftstrømmene. Smithsonian Institution optog en film om naturlig og mekanisk flyvning og filmede de vellykkede akrobatiske flyveture. Modellen måtte imidlertid hjælpes i luften da man ikke kunne efterligne føddernes bevægelser og den på grund af vægten ikke var i stand til selv at lette. Man oplevede skuffelser og succes, men ved den sidste offentlige forevisning i nærheden af Washington, D.C., styrtede den hurtigt til jorden og skadede hovedet. „Nu ved vi hvorfor pterosaurierne er uddøde,“ sagde dens bygmester, Paul MacCready.
Flytning af træer
„Fæld ikke træer — flyt dem!“ lyder slagordet for et tysk firma der har specialiseret sig i at flytte store træer. Firmaet påpeger at træer gør gavn på mange områder: De renser luften, bladene opfanger støv og sod, og et fuldt udvokset træ kan dække 64 menneskers iltbehov. Desuden opfanger de støj, giver skygge og virker temperaturregulerende. Firmaet har udviklet maskineri og teknikker til at flytte træer fra ét sted til et andet — selv når træet midt på sommeren står med fuldt udsprungne blade — og hævder at det er gået godt i 95 procent af tilfældene. „Træer med en alder på op imod hundrede år, med stammer på én til to meter i diameter og en vægt på op imod 30 tons, kan omplantes,“ fortæller avisen The German Tribune. Nogle træsorter klarer sig imidlertid bedre end andre, og hvis ikke træet skal gå ud, må der findes egnede steder at plante dem, og de må efterbehandles og beskæres.
Naturlig gødning
Videnskabsfolk ved et institut for geologi, geofysik og mineralske ressourcer i Novosibirsk i USSR har konkluderet at den salpetersyre der på grund af de elektriske udladninger i luften naturligt forekommer i nedbør under tordenvejr, giver større udbytte end almindelige former for gødning. I et forsøg dyrkede forskerne to jordlodder med tomater, hvoraf den ene blev gødet på normal vis og den anden vandet med en svag opløsning af salpetersyre der svarer til den der forekommer i nedbør under tordenvejr. Da man sammenlignede udbyttet, viste det sig at der kom op til 50 procent flere tomater på den jordlod der var blevet gødet med salpetersyre. Lignende forsøg med havre, hvede og agurker gav lige så gode resultater. Londonavisen The Times oplyser at „det bedste udbytte stammede fra jord der aldrig var blevet gødet“.