Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g87 8/3 s. 8-10
  • Håb for hungersnødens ofre

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Håb for hungersnødens ofre
  • Vågn op! – 1987
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • To store dræbere
  • Håb for de døde
  • Håb for de levende
  • Rytterne i Åbenbaringens bog
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1964
  • Apokalypsens ryttere og vor daglige tilværelse
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1974
  • Vor tids hungersnød — dens virkelige årsag og varige løsning
    Vågn op! – 1973
  • En bibelprofeti du ser gå i opfyldelse
    Bibelen — Guds ord eller menneskers?
Se mere
Vågn op! – 1987
g87 8/3 s. 8-10

Håb for hungersnødens ofre

„DE FLESTE hungerkatastrofer siden den første verdenskrig har været forårsaget af blandt andet krig og revolution,“ hedder det i bogen Historical Catastrophes: Famines af Walter R. Brown og Norman D. Anderson.

Disse omstændigheder leder tanken hen på et profetisk syn fra fortiden der kendes under betegnelsen ’de fire apokalyptiske ryttere’. En afrikansk avis henviste til dette syn med ordene: „De fire ryttere er på krigsstien i det ulykkesramte Etiopien.“ Det er imidlertid kun få der lægger mærke til det vidunderlige håb som dette bibelske syn også indeholder.

To store dræbere

Den tredje apokalyptiske rytter skildrer hungersnød. Han har „en vægt i sin hånd“, og en stemme siger: „En hel dagløn for et brød.“ (Åbenbaringen 6:6, Weymouth) Foran ham rider en rytter der skildrer krig — krig af et sådant omfang at man siger om ham at han ’tager freden bort fra jorden’. Disse ryttere skildrer også den nære forbindelse mellem hungersnød og krig. — Åbenbaringen 6:3-6.

Bogen Historical Catastrophes: Famines siger i denne forbindelse: „Fødevareproduktionen begrænses ofte af mangel på arbejdskraft . . . Kamphandlingerne kan forårsage at værdifulde afgrøder ødelægges. Træer og andre vækster, som det tager adskillige år at erstatte, bliver måske også ødelagt. Transport og handel bryder måske sammen, sådan at ét område sulter mens et andet, nærliggende område har overskud af levnedsmidler.“ Disse tragiske forhold oplevede millioner under den første og anden verdenskrig samt i mellemkrigsårene, og de berører stadig millioner i vor tid.

De to omtalte ryttere bliver fulgt af endnu en rytter, der havde navnet „Døden“. Han skildrer den alt for tidlige død der har ramt millioner siden det kritiske år 1914. Krig og hungersnød står øverst på listen over de forudsagte årsager til disse dødsfald. (Åbenbaringen 6:7, 8) Krige har kostet over 100.000.000 mennesker livet siden 1914, og hungersnød endnu flere. „I de seneste fem år er flere mennesker døde som følge af hungersnød end det antal der er blevet dræbt i samtlige krige og revolutioner eller er blevet myrdet i de sidste 150 år,“ hedder det i bogen The Hunger Primer.

Håb for de døde

Lige efter rytteren med navnet „Døden“ følger noget der indgyder håb. Det er „Hades“. Det antyder at mange af de mennesker der er døde, befinder sig i dette Hades. Hvad betyder ordet Hades? Det er en translitteration af det græske ord haiʹdēs, som i Bibelen anvendes parallelt med ordet Sheol, der er en translitteration fra hebraisk. (Jævnfør Salme 16:10 med Apostelgerninger 2:31.) „Hades“ hentyder ikke til et sted men til en tilstand, en tilstand af hvile uden bevidsthed. (Prædikeren 9:5, 10; Johannes 11:11-13) „Hades“ betegner altså menneskehedens fælles grav, hvorfra der er håb om en opstandelse.

Vi forsikres om dette håb i slutningen af Åbenbaringens bog, hvor der står: „Og jeg så de døde, de store og de små, stå foran tronen . . . Og havet gav de døde der var i det, tilbage, og døden og Hades gav de døde der var i dem, tilbage, og de blev dømt hver især efter deres gerninger.“ (Åbenbaringen 20:12, 13) En vidunderlig fremtid venter således mange der har mistet livet på grund af hungersnød. Hvis de efter deres opstandelse viser ægte værdsættelse af Guds foranstaltning til frelse, vil de blive kendt værdige til at leve evigt på jorden. — Salme 37:29; Johannes 5:28, 29; 1 Johannes 2:1, 2.

Men hvornår vil denne opstandelse finde sted? Det vil den når den første af de apokalyptiske ryttere, der skildrer Herren Jesus Kristus, har ’fuldendt sin sejr’. (Åbenbaringen 6:2) Jehova Gud har indsat sin søn, Jesus Kristus, som konge over hele menneskeheden. (Åbenbaringen 11:15) „Han er den der af Gud er bestemt til at dømme levende og døde.“ — Apostelgerninger 10:42.

Håb for de levende

Jorden vil snart blive renset for alle der modstår Kristi herredømme. Selviske, menneskeskabte styreformer vil blive fjernet. (Daniel 2:44) „De ugudelige skal udryddes fra jorden,“ men de der underlægger sig jordens himmelske konge „vil blive ladt tilbage på den“. (Ordsprogene 2:21, 22) For disse overlevende vil hungersnød være blandt det der hører fortiden til. — Esajas 25:6; 65:21, 22.

Jesus Kristus vil med sin gudgivne, overmenneskelige magt foranledige at jordens økologiske balance genoprettes til fuldkommenhed. (Se Markus 4:37-41.) Den afrikanske Saharaørken og andre af jordens ørkenområder vil blive fortrængt. Guds oprindelige hensigt, at hele jorden skulle være et paradis, vil blive en realitet. (1 Mosebog 1:28; 2:7, 8; Lukas 23:43) Da vil profetien om at „det udtørrede land skal . . . blomstre som krokusen“ gå i opfyldelse. „For i ørkenen er vand brudt frem, og regnfloder på ørkensletten.“ — Esajas 35:1, 6.

Bibelen beskriver Kristi herredømme på denne betagende måde: „Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse. Fra undertrykkelse og vold vil han genløse deres sjæl . . . Der vil være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne.“ — Salme 72:8, 13, 14, 16.

[Illustration på side 9]

Hungersnøden, den tredje af rytterne i Åbenbaringens bog, rider i vor tid hen over store dele af Afrika

[Illustration på side 10]

Snart vil der komme en tid hvor Afrika og hele verden vil have rigeligt

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del