Hvad siger Bibelen?
Hvem kan standse ’sultens gråd’?
„REGERINGEN kan ikke brødføde os fordi vi er for mange,“ har en sort landmand i et frugtbart land i det sydlige Afrika udtalt til Vågn op! „I to år,“ forklarede han, „har vort land været tørkeramt. Det har ikke regnet. Alt kvæget er sultet og tørstet ihjel. Alle græder af sult.“
Få dage senere bragte strømme af regn lindring til dette område. Men der vil gå lang tid før området er bragt på fode igen, og ’sultens gråd’ høres stadig i store dele af det øvrige Afrika. Sultproblemet er imidlertid ikke begrænset til det afrikanske kontinent. Ifølge The Hunger Primer, udgivet af „Food for the Hungry“ (Mad til de hungrende) er der „udbredt underernæring“ i 43 lande i Asien og Latinamerika.
Men i den senere tid har verdens opmærksomhed været rettet mod hungersnøden i Afrika hvor „150 millioner risikerer at dø“, ifølge en overskrift i Londonavisen The Times. Musikere i både USA og Europa har skaffet millioner af kroner til veje for at hjælpe de sultende i Afrika. Måske har det forfærdelige syn af de mange sultende mennesker i tv-udsendelser fået dig til at spekulere på hvorfor der er hungersnød.
Skyldes det vejret?
„Offentligheden lader sig ikke stille tilfreds med at få at vide at hungersnøden i Afrika skyldes tørke,“ skriver lederen af miljønyhedsbureauet „Earthscan“ i det engelske blad People. Hvorfor ikke? Fordi tørke i de forrige århundreder ikke altid har medført katastrofer.
Afrika har tilstrækkeligt med god jord til at kunne brødføde sin nuværende befolkning — og mere til. Men verdens økonomiske system tilskynder ikke hertil. Når regeringerne bøjer sig for økonomisk pres bliver landmændene drevet bort fra deres gode jord — jord der nu bruges til at forsyne oversøiske markeder med fødemidler og andre varer. Man er derfor bekymret for det store afrikanske flertal, nemlig den fattige landbefolkning, og mange spekulerer på om den mon nogen sinde vil få nok at spise.
En anden faktor er den måde hvorpå regeringerne fordeler pengene. „Byerne hvor regeringerne har til huse,“ forklarer Lloyd Timberlake i sin bog Africa in Crisis, „trives på bekostning af landområderne, og udviklingsstøtten er gået til at fylde disse byer med hoteller, fabrikker, universiteter og biler. Dette er blevet betalt ved at man har ’malket’ de syv ud af ti afrikanere der lever af jorden.“
Kan ulandshjælp standse ’sultens gråd’?
„Samtidig med at omverdenen giver med den ene hånd, tager den med den anden,“ hævdes det i Famine: A Man-Made Disaster? (en rapport udarbejdet for en amerikansk uafhængig kommission for internationale humanitære spørgsmål). „Regeringer der yder bistand,“ fortsætter den, „bør endelig ikke føre sig selv bag lyset. En sådan hjælp er langtfra godgørenhed, den er snarere en god forretning.“ Hvordan det? Jo, de bistandsydende lande får ofte meget til gengæld for deres hjælp. Det engelske tidsskrift The Ecologist forklarer at Afrika „stadig er hovedleverandør af nogle afgrøder som englænderne daglig spiser. . . . [Det] er også storproducent af gummi, bomuld og tropiske træsorter samt i stigende grad leverandør af kvæg, grøntsager og friske blomster.“
Sandt nok skaffer alle disse eksportvarer Afrika penge, men pengene anvendes sjældent til at hjælpe de hungrende. I stedet bruges de til byudvikling, til eksportfremstød, til våbenkøb og til afdrag på udlandsgælden. „Hungersnøden i mange dele af verden vil vokse,“ hedder det i det amerikanske tidsskrift The Nation, „fordi det er de fattige der ernærer de rige. . . . Øget eksport vil gavne den internationale handel med landbrugsvarer, . . . men den vil ikke skaffe mad til de hungrende afrikanere.“
En regering der vil standse ’gråden’
Hungersnøden i Afrika bekræfter et ældgammelt ordsprog: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ Bibelen forklarer også hvorfor denne undertrykkelse fortsætter: „Det der er gjort kroget, kan ikke rettes ud.“ (Prædikeren 1:15; 8:9) Ja, de jordiske regeringer består af ufuldkomne mennesker der har tendens til at være selviske. Hvordan kan sådanne institutioner nogen sinde „rettes ud“ og blive oprigtigt interesseret i at hjælpe jordens fattige mennesker?
Betragt engang hvordan en af de værste tørkeperioder i Afrikas historie blev overvundet. Den begyndte i 1730 f.v.t. og varede i syv år. Men Ægyptens hersker lod sig lede af Gud og opmagasinerede store mængder korn i de gode år der gik forud. Takket være dette var der efter alt at dømme ingen af hans undersåtter der døde af sult. Faktisk kom folk fra andre lande for at købe korn i Ægypten „for hungersnøden havde et stærkt greb om hele jorden“. — 1 Mosebog 41:1-57; 47:13-26.
Hvem peger Gud på som den der kan løse vore dages hungerproblemer? På en der aldrig vil undertrykke eller bedrage andre — Jesus Kristus. „Han gik igennem landet og gjorde vel,“ siger Bibelen. „Han begik ikke synd.“ (Apostelgerninger 10:38; 1 Peter 2:22) ’Men hvad har det at gøre med en regering som kan få „sultens gråd“ til at forstumme?’, spørger du måske. En hel del, for Jesus er den som Gud har udpeget til at være hersker over hele menneskeheden. Alt det gode Jesus udrettede, heriblandt den mirakuløse bespisning af sultne folkeskarer, viser Guds himmelske riges overlegenhed i forhold til enhver jordisk regering. Jesus pegede desuden frem til den tid hvor Guds rige vil overtage magten over hele jorden. — Markus 8:1-9; Åbenbaringen 11:15.
Guds udnævnte hersker vil inden længe sørge for en retfærdig fordeling af alle fødevarer. Han er den der kan bringe ’sultens gråd’ til tavshed. (Lukas 21:10, 11, 31) Bibelen indeholder disse opmuntrende løfter angående Kristi styre: „Han råder fra hav til hav . . . til jordens ender. Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse. Der vil være en overflod af korn på jorden.“ Til den tid vil ingen nogen sinde behøve at sige: „Regeringen kan ikke brødføde os.“ Sult, lidelser og død vil nemlig ikke være mere. — Salme 72:8, 13, 16; Åbenbaringen 21:3-5.
[Illustration på side 26]
Jorden frembringer mad i overflod