Vi betragter verden
„Sankthans“ — fra det hedenske Rom
I anledning af den såkaldte sankthansfest fremkom følgende oplysning i Politiken den 23. juni 1983: „Når der i aften bliver sat blus på tusindvis af sankthansbål over hele landet, så ved kun de færreste, at bålfesten i virkeligheden har meget lidt at gøre med hekse og Bloksbjerg. Det vi fejrer er den ældgamle romerske solhvervsdag, som Romerkirken lavede om til Johannes Døberens fødselsdag“ — der i øvrigt var en helt anden dag. Avisen fortsætter: „Bålfesten er en ældgammel romersk tradition, der slog igennem i den kristne festdag og kendes i dag over det meste af Europa.“
Om den skik at afbrænde „hekse“ skrev folkemindeforskeren Gustav Henningsen i Berlingske Tidende den 23. juni 1986: „Heksedukken på sankthansbålet er ved nærmere eftertanke en afskyelig skik. . . . Forfærdende begivenheder i en forholdsvis nær fortid trækkes ind som et hyggeelement.“ Forskeren sigter her til at kvinder i Danmark er blevet dræbt som „hekse“ så sent som i år 1800. Gustav Henningsen fortsætter: „Vi burde tage sagen op ved først givne lejlighed. Det ville være interessant at spore skikkens oprindelse i begyndelsen af dette århundrede — hvem var det egentlig, som hittede på at brænde dukker af? Og hvornår begyndte det? Denne pynt på bålet har nemlig ikke dybe rødder i gamle folkelige danske traditioner.“ Ej heller har sankthansfesten eller dens skikke nogen rødder i den kristne tro.
Nyt middel mod forkølelse?
Hvorfor har norske skovhuggere ry for sjældent at blive forkølede? Londonavisen The Times skriver at svaret ifølge dr. Olav Braenden skal søges i den brænderøg de indånder. Et forkølelsesvirus har brug for store mængder ilt for at formere sig; men dets vækst kan hæmmes af B- og C-vitaminer, og antageligvis også af polyphenoler. Disse stoffer findes i norsk brænderøg, og de mindsker næseslimhindernes iltforsyning. Det forlyder at næsedråber der indeholder disse tre ingredienser har været afprøvet på 300 forsøgspersoner i det norske flyvevåben, hvoraf 82 procent hævdedes at være blevet helbredt. „Det vigtigste er at man tager dråberne så snart de første tegn på forkølelse viser sig, før viruset har anrettet skade på næseslimhindernes epitelvæv [beskyttelsesvæv],“ understreger forskningslederen, dr. Anton Rodahl. I Norge er midlet kommet i handelen i år.
Færre svenskere læser Bibelen
Bibellæsning er stærkt aftagende i Sverige, oplyser en forskningsrapport med titlen Det svenske folk og Bibelen. Rapportens forfatter, Thorleif Petterson, der er lektor og tilknyttet Det Svenske Bibelselskab, nævner at kun 36 procent af befolkningen ifølge eget udsagn er bibellæsere, og blot 3 procent siger at de læser i Bibelen hver dag. De resterende 64 procent læser aldrig i den. Til sammenligning var der i 1949 ikke færre end 66 procent der læste i Bibelen og 34 procent der ikke gjorde. Thorleif Petterson bemærker i sin rapport at 11 procent af befolkningen end ikke ejer en bibel og anfører at 25 procent af disse er under 30 år. Da han blev spurgt om unge vil læse Bibelen „når de bliver gamle“, svarede han: „Nej, de kommer aldrig i gang med at læse Bibelen. Bibellæsningen vil langsomt aftage hvis den nuværende tendens fortsætter og der ikke begynder at blæse nogle åndelige vinde.“
Hjertesuk fra en præst
„Skammer præster sig over evangeliet?“ spørger den svenske præst Jan-Åke Karlsson i et læserbrev i Göteborgs-Posten for 25. januar 1987. Når der annonceres musikgudstjenester i kirkerne bliver det næsten altid understreget at „den efterfølgende gudstjeneste er KORT,“ siger han, og tilføjer: „Det er forstemmende at nogle beder om undskyldning for at de i kirken holder andagt og taler om det gode budskab!“ Præsten minder om Paulus’ ord i Romerbrevet 1:16: „Jeg skammer mig ikke over den gode nyhed.“ Han spørger sig selv om præsterne mon er bange for at statistikken skal vise for lavt kirkebesøg. Hvis man vænner folk til at der skal være sang og spil i stedet for en prædiken, „medvirker man til yderligere at affolke kirkerne, der i forvejen er så godt som tomme ved højmessen,“ mener indsenderen.
Blot for at bo i Alaska
Sidste år modtog alle mænd, kvinder og børn i Alaska en check på 556,26 dollars (knap 4000 kroner). Det var deres andel af de 296 millioner dollars der blev fordelt mellem Alaskas 531.911 permanente indbyggere. Pengene stammer fra statens olieindtægter. En vis procentdel anbringes i en fond, der i øjeblikket indeholder 7 milliarder dollars, således at Alaska fortsat vil være solvent når olien er opbrugt. Siden oprettelsen af fonden i 1982 er halvdelen af dens indtægter blevet udbetalt til Alaskas befolkning.
Største bådelevator
Det belgiske farvandsdirektorat er nu i færd med at bygge verdens største bådelevator. På Canal du Centre mellem de to belgiske byer Mons og La Louvière er der en forskel i vandstanden på 68 meter. Indtil dato har fire gamle hydrauliske elevatorer, der hver er 17 meter høje, været i stand til at løfte både der vejer 300 tons. Den elevator der nu bygges vil være 116 meter høj og 130 meter lang, og den vil være i stand til at tage fartøjer på 2000 tons. Den vil komme til at bestå af to tanke der er 112 meter lange og 12 meter brede. Som det udtrykkes i det franske dagblad Le Monde „er Strepy-Thieu-elevatoren et bevis på at belgierne stadig ser en fremtid i transport ad vandvejen“.
Grådens nuancer
Kan en moder skelne sit barns gråd fra andre spædbørns? Ja, svarer Londonavisen The Sunday Times. Men dr. Alain Lazartigues, der er børnepsykiater ved sygehuset La Pitié Salpetrière i Paris, er nået til det resultat at den moderlige intuition rækker endnu videre. Tonehøjden fortæller hende også hvad grunden til gråden er, om barnet er sultent, vådt, vredt eller sygt. Sult, den hyppigste årsag til barnegråd, har en tonehøjde på mellem 270 og 450 hertz og en intensitet på mellem 80 og 85 decibel. Gråd der skyldes smerte, vrede, skuffelse og fornøjelse har ligeledes særlige kendetegn, hævder lægen. Han bemærker desuden at gråd i forbindelse med bestemte sygdomme kan være en hjælp til at stille den rette diagnose.
Fødselskontrol i Kina
De sidste ti år har Kina taget drastiske skridt for at nedbringe landets fødselstal. Ifølge den franske avis Le Figaro er etbarnspolitikken effektiv „men indebærer nogle uhyggelige aspekter. . . . Der er tradition for at de kinesiske familier skal have en dreng. I mange tilfælde er piger derfor ikke særlig velkomne, for ægteparrene finder det vanskeligt at acceptere at deres eneste arving er af hunkøn.“ Ved 1000 fødsler fødes der i mange lande nogenlunde lige mange drenge og piger. Men „blandt 1000 registrerede fødsler i Kina [registreringen finder sted fire uger efter fødselen], er 660 drenge og 340 piger“. Hvad skyldes den store forskel mellem de to tal? Le Figaro bemærker: „Der er vist ingen tvivl om at der hvert år skaffes millioner af nyfødte piger af vejen.“
Svar på tiltale
En ægyptisk historiker, Ahmed Behgat, har udgivet en bog hvori han anklager fortidens israelitter for at have „smuglet guld med ud dengang de drog bort fra Ægypten og anvendt det til fremstilling af guldkalven“. Efter at have forsket i gamle ægyptiske arkiver har Ahmed Behgat konkluderet at Israel skylder Ægypten hvad der svarer til 275 milliarder kroner. Efter islamisk lov skal der dog ikke betales renter. Ifølge en artikel i bladet World Press Review fik offentliggørelsen af dette krav radiostationen „Israels stemme“ til at „kræve erstatning for det slavearbejde Farao pålagde israelitterne“.