Brug hovedet — på afrikansk maner!

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT I SIERRA LEONE

HVAD har man på hovedet? Prøv engang at stille dette spørgsmål til nogle børn. De fleste steder i verden vil de svare: „En hat.“ Og mere vil de nok ikke have at sige om den sag.

Vi stillede imidlertid spørgsmålet til nogle afrikanske børn. De svarede: „På hovedet? Der kan man have vandspande, bananer, bøger, saltsække, brænde, fjernsyn, fisk, cementsække, risposer, køleskabe, grøntsagskurve, sten, kander med saftevand . . .“ Og sådan kunne de blive ved.

På hele det afrikanske kontinent er det almindeligt at man bærer byrder på hovedet. Det har det længe været. Bibelen fortæller at ægyptiske bagere på Josefs tid bar deres brød på hovedet. Og det er over 3700 år siden! — 1 Mosebog 40:16, 17.

Kan du?

Har du nogen sinde betragtet en der var god til at bære byrder på sit hoved? For den slags mennesker er det ikke spor sværere end at bære noget i hånden.

Men prøv det engang selv. Læg for eksempel en bog på hovedet, og forsøg så at gå. (Vi foreslår at du bruger en bog som kan tåle at blive tabt på gulvet.) Hvis du er nybegynder vil du sikkert gå langsomt, stift og meget forsigtigt. Et skridt . . . et til . . . Ups! Grib bogen inden den rammer gulvet!

„Jamen, mit hoved er jo ikke fladt oveni!“ indvender du måske. „Hvordan kan man få en flad bog til at balancere oven på et rundt hoved?“ Et svar er: Øvelse. Et andet svar er: Brug en kata. En kata er et stykke klæde eller et palmeblad der er foldet og snoet sådan at det danner en ring. Den lægges oven på hovedet, under byrden, og tjener både som stødpude og som en hjælp til at holde balancen med tunge, hårde byrder som for eksempel træ. Til blødere ting, som for eksempel en melsæk, er en kata sjældent nødvendig, da sækken af sig selv lægger sig til rette på ens hoved.

Hvad enten du bruger en kata eller ej, er det vigtigt at du bærer tingene midt på hovedet. Edward, som bor i Sierra Leone, tænker tilbage: „Til at begynde med bar jeg brænde med hovedet lidt på skrå. Da byrderne blev tungere fik jeg ondt i nakken. Men jeg fik først for alvor problemer da jeg skulle til at bære spande med vand på hovedet. For hvis man ikke holder sit hoved lige, kan man ikke balancere ordentligt, og så spilder man vand ned over sig og bliver våd. Jeg hader at få vådt tøj. Det var det våde tøj mere end noget andet der lærte mig at holde hovedet lige.“

Men kunsten består i mere end blot at placere genstanden rigtigt på hovedet. De der er øvede, holder tingene på plads ved utallige små korrigerende bevægelser med nakken. Det er det samme som når man balancerer med en opretstående pind på fingeren. Man placerer den ikke bare på fingeren for så at håbe at den ikke vælter. Nej, man flytter hele tiden hånden for at følge pindens bevægelser. Og ligesom en tungere pind eller stok er lettere at balancere med end en let, er det ofte lettest at balancere med en byrde af en vis vægt.

De fleste afrikanere lærer denne færdighed tidligt i deres liv ved at efterligne de større børn og de voksne. Emmanual er kun halvandet år og stadig lidt usikker på benene. Hvis man giver ham en lille kande med vand at bære, holder han den på hovedet med begge hænder. Den glider ganske vist lidt frem og tilbage, og noget af vandet skvulper over, men det er tydeligt at han har fanget ideen. Når han er fem år, vil han ikke længere spilde. Og når han er syv, vil han være ekspert.

Praktisk og nyttigt

I Afrika er det at bære byrder på hovedet ikke bare en særegen måde at transportere ting på. Det har stor praktisk betydning. The Cambridge Encyclopedia of Africa oplyser: „Mennesket som bærer . . . er uden tvivl stadig et af de vigtigste midler til transport af varer på det lokale niveau.“ Og for dem der er vant til det, er det lettest at bære byrden på hovedet.

En af Jehovas Vidners rejsende tilsynsmænd beretter: „De fleste byer og landsbyer kan jeg nå ved hjælp af et køretøj, men til nogle få af dem kan man kun nå frem ved at vandre. Normalt kommer mine brødre mig i møde og hjælper med at bære min bagage, og den mest bekvemme måde at bære kufferterne på er at have dem på hovedet. Ved andre lejligheder, når jeg rejser alene, har jeg en taske i den ene hånd og en anden taske i en rem over den modsatte skulder, men den største kuffert bærer jeg på hovedet.“

Bortset fra at det er mere behageligt at bære tingene på hovedet, betyder det også at hænderne er fri. Man får endda skygge mod solen og ly mod regnen.

Hertil kommer fysiske fordele som styrke, balance og en smuk gang. I bogen Tropical Surgery står der: „Landbefolkningen [i troperne], som ofte er vant til at bære byrder på hovedet, har veludviklede rygmuskler og en god holdning. De har sjældent ryglidelser.“

Det er altså tydeligt at denne transportmåde ikke skal forklejnes. En ung mand i Freetown sagde med stolthed: „Jeg kan sætte en flaske på hovedet og løbe af sted med den uden at røre den med hænderne.“ Og straks beviste han det ved at gøre som han havde sagt. Men prøv ikke at gøre det efter, medmindre du er ekspert!