Befrielsesteologien, Bibelen, og dig

Bibelen er „inspireret af Gud og tjener til at oplyse os, til at paavise vore Vildfarelser, til at lære os at rette vore Fejl, kort sagt: til at opdage os i et helligt Levesæt“. — 2 Timoteus 3:16, Peter Schindler.

TROR du på dette? Hvad betyder mest for dig: At tilbede Gud på den måde han ønsker at blive tilbedt, eller at tilbede ham på den måde du selv mener er bedst? ’Det eneste rigtige er selvfølgelig at tilbede Gud på den måde han ønsker det,’ siger du måske. Men er du virkelig overbevist om at Guds måde at gøre tingene på er den bedste? Hvis du er, vil du kunne erklære dig enig i de ovennævnte ord af apostelen Paulus.

Ja, Gud har talt, og hans udtalelser kan læses i Bibelen. Vi vil derfor gerne opfordre dig til at betragte befrielsesteologien i lyset af Bibelen. Er befrielsesteologien virkelig grundlagt på Bibelen?

’I er ikke af verden’

Jesus sagde ved en lejlighed til sine disciple: ’I er ikke af verden.’ Samme aften, det var aftenen før hans død, sagde han i en bøn til sin Fader: „Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden.“ Umiddelbart efter gentog han: „De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden.“ — Johannes 15:19; 17:14, 16.a

De fleste af kristenhedens trossamfund gør sig ingen bestræbelser for at holde sig adskilt fra verden. Uanset hvor man vender blikket hen — det være sig mod Amerika, Asien, Europa eller Afrika — bemærker man det samme. Man kan finde præster af enhver religiøs afskygning i den politiske arena. Men en sådan indblanding i verdslig politik er blot ét af de områder hvor de kommer i konflikt med Guds ord.

Kan vold retfærdiggøres?

Befrielsesteologerne mener at vold kan retfærdiggøres når blot den anvendes for at hjælpe de fattige. Selv Vatikanet fremholder nu officielt at vold kan retfærdiggøres som „en sidste udvej“. I et brev til samtlige biskopper i Brasilien har pave Johannes Paul II erklæret: „Befrielsesteologien er ikke blot betimelig men også nødvendig og anvendelig i Latinamerika.“ Finder dette støtte i Bibelen?

Da Jesus Kristus befandt sig på jorden lod han sig ikke engagere i verdens sociale bevægelser. Tværtimod irettesatte han Peter da han greb til sværd for at forsvare Guds søn, og sagde: „Stik dit sværd i skeden igen; thi alle, som griber til sværd, skal falde for sværd.“ — Mattæus 26:52.

Men hvordan skal man så betragte de krige som det gamle Israel udkæmpede? Ifølge Bibelen havde israelitterne ikke kendt til krigsførelse før de blev udfriet fra Ægypten. (2 Mosebog 13:17, 18) Da den tid kom, foregik det under Guds ledelse. Jehova pålagde imidlertid strengt Israels folk at de kun måtte erobre det land som han havde lovet deres forfædre. — 1 Mosebog 17:7, 8; 5 Mosebog 2:5, 9, 19.

Skønt kristne ikke deltager i bogstavelige krige mod kød og blod, er de ikke desto mindre inddraget i en form for krig — en åndelig kamp. Som apostelen Paulus klart udtrykker det: „Den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod . . . ondskabens åndemagter i himmelrummet.“ — Efeserne 6:12.

Hvordan bærer kristenhedens præsteskab sig ad med at retfærdiggøre den militære voldsanvendelse vi er vidne til i vor tid?

Guds ord på tredjepladsen!

Befrielsesteologen Gustavo Gutiérrez har til Vågn op! udtalt at en lære, som for eksempel befrielsesteologien, opstår fordi ’det kristne samfund erkender og accepterer den’. Populære holdninger og menneskers visdom sættes altså højere end Guds ord. Mener du at dette er korrekt?

Carlos D. var nidkær katolik og havde gået 11 år på et katolsk seminarium. „Jeg havde viet mit liv til at tjene Gud, med det . . . mål at blive en god præst,“ fortæller Carlos. Men som årene gik var der noget der bekymrede ham.

’Jeg opdagede blandt andet,’ fortæller han, ’at Bibelen blev skubbet i baggrunden. Kirkefædrenes tradition kom i første række. Dernæst kom pavens autoritet når han talte ex cathedra, og til sidst — på tredjepladsen — kom Bibelen.’b

Efter at Carlos havde forladt den katolske kirke brugte han adskillige år på at lede efter sandheden i flere andre religioner. Men han fandt ikke hvad han søgte og blev derfor ateist — indtil han blev kontaktet af Jehovas vidner og tog imod et hjemmebibelstudium. Carlos er nu selv et indviet Jehovas vidne.

Maria V. var også aktiv katolik. „Jeg gik til messe næsten hver eneste dag,“ fortæller hun. „Jeg var også med i en gruppe der hed La Acción Católica de Señoritas [Katolsk Aktion for Unge Kvinder].“ I flere år underviste Maria desuden i katekismus. Men hvori bestod den oplæring hun selv modtog? ’Hver lørdag holdt præsten foredrag om Platons og andre filosoffers tanker. De fleste af os forstod ikke det mindste af hvad vi hørte. Jeg var klar over at der var et eller andet galt. Det jeg hørte tilfredsstillede ikke mit åndelige behov.’ Men så indtraf der en ændring i hendes liv. Hvordan?

„Min ven modtog regelmæssigt bladet Vågn op! som jeg fik at læse efter ham.“ Maria fik også bogen Fra Det Tabte Paradis til Det Genvundne Paradis, som hun gav sig til at læse for sig selv. „Nu begyndte jeg for alvor at forstå Bibelen — det var som om et slør blev fjernet fra mine øjne.“

Både Maria og hendes ven indviede sig til Jehova og blev derefter gift. I stedet for at undervise i katekismus, leder Maria nu 12 hjemmebibelstudier med andre der også er interesseret i at lære sandheden ud fra Bibelen at kende.

Kundskaben fra Guds ord har også hjulpet mange oprigtige mennesker der kommer fra et fattigt miljø.

Bibelens løsning — Guds rige

I en af de mest kendte bønner der nogen sinde er blevet fremholdt, pegede Jesus Kristus på menneskehedens eneste håb for at få bedre forhold i verden. „Vor Fader, du som er i Himlene!“ bad han, „helliget vorde dit navn; komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ (Kursiveret af os.) — Mattæus 6:9, 10.

Hvordan stiller du dig? Foretrækker du Guds styre, eller menneskers? Dette er et spørgsmål som alle må tage stilling til. I betragtning af de nuværende verdensforhold er du måske også af den mening at vi har behov for noget andet og mere end det mennesker har været i stand til at udrette. Men hvad kan Guds rige udrette for verdens fattige i dag?

Rafael R. kommer fra en fattig familie med ni børn. „Jeg gik ud af skolen efter første klasse for at arbejde så jeg kunne hjælpe min familie med at skaffe til dagen og vejen,“ fortæller han. „Når der var blevet høstet i vores landsby, gik jeg ud på markerne for at samle det der var blevet tilovers så vi kunne få noget at spise.“

Femten år gammel blev Rafael imidlertid slave af en dyr og nedværdigende vane. Han begyndte at bruge den smule han tjente, på alkohol. „Jeg husker at jeg endog ved to lejligheder begik overfald for at skaffe penge til drikkevarer.“

Med tiden blev Rafael gift og fik ti børn som han skulle forsørge. Men hans drikkeri tog til. Hans kone, Carmen, fortæller: „Materielt set havde vi absolut intet. Jeg forsøgte at tjene nogle penge ved at vaske tøj for andre, for at kunne sætte mad på bordet. Vores morgenmad og middagsmad bestod som regel af en kop te og et stykke brød. Til aftensmad fik vi kun en smule suppe og måske nogle kartofler eller squash. Vi var så heldige at vi også en gang imellem fik kød, til tider én gang om ugen.“ Rafaels drikkeri gik altså også ud over andre. Var der noget som helst håb for denne familie?

„Ja, bestemt,“ siger Carmen, „men det var først da vi begyndte at studere Bibelen med Jehovas vidner at min mand begyndte at ændre sig. Vi lærte håbet om Riget at kende — at Jehova inden længe vil rense jorden for fattigdom og undertrykkelse. Mine bønner til Gud var endelig blevet besvaret!“ Rafael holdt op med sit drikkeri og begyndte at sætte Guds riges interesser først i sit liv. Kundskaben ud fra Bibelen har hjulpet ham til at iføre sig „den nye personlighed“. (Efeserne 4:22-24, NV) Som følge heraf befinder han og hans familie sig ikke længere i den yderste armod. Rafael siger: „Vi er måske ikke velhavende og vi har heller ikke eget hus, men vi har til livets opretholdelse, og vi er lykkelige.“

Den kristne oplæring kan også medvirke til at man udvikler evner der ellers har ligget skjult. Eftersom Rafael kun havde gået kort tid i skole, kunne han knap nok læse og skrive. Men ved at overvære og deltage i de kristne møder blev han ikke alene dygtig til at læse og skrive, han holder også foredrag i sin menighed og leder et regelmæssigt bibelstudium med sin familie. Og det er ikke alt.

Rafael og hans familie har også oplevet andre fordele ved at sætte Rigets interesser først i livet. „Da min mand blev syg på grund af sine tidligere drikkevaner,“ fortæller Carmen, „oplevede vi menighedens kærlige støtte.“ Hvilken form for støtte var der tale om? Carmen forklarer: „Brødrene og søstrene hjalp os både åndeligt og materielt.“ Ja, inden for Jehovas folks verdensomspændende brodersamfund er der kærlig hjælp at få gennem menighedsordningen.

Bibelen fremholder altså et håb for fattige som også har praktisk betydning her og nu. Ved en lejlighed sagde Jesus: „Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.“ (Mattæus 6:33) Og som det fremgår af Rafaels tilfælde er dette ikke blot forbundet med materielle fordele.

Kan nøjagtig kundskab ud fra Bibelen også hjælpe dig?

Det berører også dig

Apostelen Paulus gav ved en lejlighed følgende opfordring til de sande kristne på hans tid: „Jer selv skal I ransage, om I er i troen; jer selv skal I prøve!“ (2 Korinther 13:5) Og engang da Jesus talte til sin Fader, sagde han: „Dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.“ — Johannes 17:3.

Er din tro bygget på kendskab til „den eneste sande Gud“? Kan du sammenlignes med de folk i Berøa der i Bibelen omtales som „mere retsindige“? „De tog imod ordet med al god vilje og granskede daglig skrifterne, om dette forholdt sig således.“ — Apostelgerninger 17:11.

Har du den samme indstilling til Guds ord? Studerer du regelmæssigt Bibelen? Det er den eneste måde hvorpå du kan finde ud af „hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne“. (Romerne 12:2) Foruden at Bibelen indeholder Guds løfte om at han vil fjerne fattigdom, undertrykkelse og internationale stridigheder, lover den også at han vil „tørre hver tåre af [vore] øjne“, og der „ingen død [skal] være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine“. (Åbenbaringen 21:4) Dette vil medføre sand frigørelse!

[Fodnoter]

[Illustrationer på side 9]

„Jeg havde viet mit liv til at tjene Gud, med det . . . mål at blive en god præst“ — Carlos

„Nu begyndte jeg for alvor at forstå Bibelen — det var som om et slør blev fjernet fra mine øjne“ — Maria

[Illustration på side 10]

’Vi er måske ikke velhavende, men vi har til livets opretholdelse, og vi er lykkelige’ — Rafael.