Forureningens dødbringende virkninger
DET var ment som en spøg da sangskriveren og humoristen Tom Lehrer i 1960’erne sang om forurening og rådede gæster i De Forenede Stater til ikke at drikke vandet eller at indånde luften.
Men i dag er der ikke længere noget at le ad, for spøgen er blevet til ramme alvor. Luften er forurenet af røg fra varmeanlæg og industri, af bilos og af radioaktivt nedfald. Vandet er forurenet af kemikalier og olieudslip, og jorden af syreregn og giftstoffer fra lossepladser. Situationen kendes fra industrilande i hele verden — også Danmark. Navne som Tjernobyl, Love Canal, Amoco Cadiz og Bhopal var næppe kendt tidligere. Når de nævnes i dag fremkalder de bekymrede miner. Civilisationen er løbet løbsk og truer med at påføre millioner af mennesker langvarig sygdom eller pludselig død.
Forureningen vækker især frygt fordi den i de fleste tilfælde er usynlig. Luften kan synes ren og klar og dog være forurenet med radioaktive stoffer. Og tilsyneladende sunde fødevarer og rent vand kan være fyldt med giftige kemikalier! Ja, forureningen optræder ofte som en usynlig dræber.
Forureningens synlige virkninger
Selv om forureningen kan være usynlig er dens dødbringende virkninger ganske tydelige. Man kan iagttage dem overalt: Folk dør af kræft og sygdomme i åndedrætsorganerne, dyre- og plantelivet svinder ind, fiskene forsvinder fra floderne, og mange skove er døde eller døende. Man kan også iagttage forureningens virkninger på bygninger og monumenter, der langsomt tæres og smuldrer bort.
Desuden har forskere opdaget et hul i det ozonlag der omgiver jorden som et beskyttende filter mod skadelige stråler fra solen — et hul der bliver større og større, og som efter alt at dømme skyldes forurening. Nogle peger på udslip af klorfluorcarboner eller freon, for eksempel fra spraydåser, som medvirkende årsag. Vil denne nedbrydning af det beskyttende ozonlag føre til en stigning i antallet af hudkræfttilfælde? Eller vil konsekvenserne måske blive endnu alvorligere?
Forureningen har antaget et så katastrofalt omfang at der må gøres noget snart, hvis en global tragedie skal afværges. En større forståelse for problemets alvor har ført til dannelsen af miljøgrupper og har endog bevirket at nye politiske partier har fået indflydelse. Således fik det vesttyske miljøorienterede parti De Grønne 8,3 procent af stemmerne ved forbundsdagsvalget i januar 1987.
Men tør vi håbe på at det vil lykkes mennesker at omsætte deres bekymring i handling og således befri vor planet for forureningen — den usynlige dræber? Kan vi beskytte os selv personligt mod dens dødbringende virkninger?
[Ramme på side 4]
Vor forurenede jord
Brasilien: „Befolkningen [i Cubatão] kalder stedet for ’Dødens dal’. . . . Træerne og jorden er uden liv, og et stigende antal børn er døde eller døende når de fødes. Det eneste der trives er forureningen.“ — Latin America Daily Post.
Danmark: „Kun en række kolde, blæsende somre med hyppige storme fra nordvest kan redde den danske kyst fra en økologisk katastrofe. [I et nærmere angivet havområde] er iltsvindet så stort at fisk og andre livsformer ikke vil kunne klare sig.“ — Basler Zeitung.
De Forenede Stater: „Forskerne har på ny advaret om at syreregnen, foruden at den udsletter livet i søerne, hæmmer skovenes vækst og muligvis indebærer en sundhedsrisiko for mennesker fordi den forurener drikkevandet.“ — Maclean’s.
Kina: „I hovedparten af byerne i det nordøstlige Kina er luftforureningen så voldsom sidst på eftermiddagen at kun særlig hårdføre personer kan gå på gaden uden at få svien i luftvejene og rindende øjne.“ — Time.
Sovjetunionen: „Reaktorulykken i Tjernobyl . . . var et vendepunkt i den moderne civilisations historie. Og det var en katastrofe der vil berøre os ganske betydeligt i flere hundrede år. . . . Det at 570 millioner europæere i forskellig grad er blevet, bliver og de næste 300 år fortsat vil blive udsat for forøget radioaktivitet, vil få uforudsigelige konsekvenser.“ — Psychologie Heute.
Vesttyskland: „En giftblanding der løb ud i Rhinen [efter en brand i et kemikalielager i nærheden af Basel], ødelagde 15 års arbejde med at genoprette Rhinen [og udslettede i tonsvis af fisk]. . . . Ulykken på Sandoz har forårsaget en alvorlig ødelæggelse af livet i et 280 kilometer langt stykke af Rhinen.“ — Der Spiegel.