Millioner af sarier
Af Vågn op!-korrespondent i Indien
OVER 300 millioner kvinder går klædt i den. Mennesker over hele jorden beundrer den. Og tænk engang, den passer til alle størrelser! Det er den yndefulde indiske sari vi taler om. „Sarien er den mest feminine klædning jeg har set,“ udbrød Eva fra Vesttyskland da hun første gang besøgte Indien. Hun syntes at sariens enkle elegance var en forfriskende forandring i forhold til den klædedragt kvinder i de vestlige lande normalt går i. Og så er sarien i virkeligheden kun et 5-6 meter langt stykke stof uden sømme, lynlåse, knapper, hægter eller tryklåse.
En klædedragt til enhver lejlighed
Den smukke sari bliver ikke kun brugt som festdragt. Kvinderne i Indien bruger den til enhver lejlighed og anser den for at være både alsidig og praktisk. Man behøver blot at betragte den indiske kvinde når hun udfører sit daglige arbejde, for at forstå hvorfor.
Om morgenen når hun begynder på sine sysler har hun sin lidt ældre ’hjemme-sari’ på. Hun henter vand, laver mad, fejer gulv, vasker tøj (i hånden), ordner have, passer børn og dyr, og udfører alle de andre opgaver hun har, i denne hellange klædning. Men er det ikke meget ubekvemt at arbejde i en sådan ekvipering?
„Det er ikke noget problem at udføre det huslige arbejde i den,“ forklarer Rani, der er moder til to børn. „Det er meget let at trække den læggede del af sarien nogle centimeter op foran og stoppe den ned ved taljen. Hvis en gæst kommer og banker på kan jeg hurtigt trække den ned igen og være præsentabel så jeg kan lukke op. Jeg synes den er meget praktisk.“
En væsentlig del af denne klædning er pallav’en eller pallu’en, som er sariens frie endestykke, der normalt bæres yndefuldt over skulderen. Den kan svøbes om skuldrene for varmens og anstændighedens skyld, eller bruges som et hovedtørklæde. I mangel af bedre kan en pallav, der jo altid er ved hånden da den er en del af klædningen, også bruges som grydelap eller håndklæde, selv om man bør være opmærksom på den fare der kan være ved at bruge den i nærheden af komfuret.
Hvis en indisk kvinde skal i byen skifter hun sædvanligvis til en ny, ren sari. Når hun viser sig offentligt, også selv om det kun er for at handle på den lokale markedsplads, er hun altid velsoigneret og feminin. Man kan også se hende sidde anstændigt sidelæns bag på en scooter der kører gennem de stærkt befærdede gader. Og endda om natten er hun iført en sari.
Men det er ikke alle kvinder i Indien der går klædt i sarier. Religion, kultur og lokal smag spiller ind i valget af klædedragt. Som ung gik Rani for eksempel i kjole eller nederdel som enhver anden skolepige. Det var først da hun var ved at blive voksen at hun begyndte at gå med sari. „Da jeg først var begyndt at gå med sari, forventede man at jeg ville fortsætte med det,“ siger hun. „Siden da har jeg aldrig gået med kjole eller nederdel.“ Hun kan endda spille badminton med sin søn mens hun har sari på. Hun trækker blot skørtet en lille smule op, så hun lettere kan bevæge sig.
Utallige variationsmuligheder
Sarierne fås i alle mulige farver, materialer og mønstre. De kan være lavet af almindeligt håndvævet bomuld, glat polyester eller silke med påtrykt mønster. Mønsteret kan være blomstret, stribet, ternet, skotskternet, geometrisk mønstret eller have utallige andre udformninger. Nogle sarier er jævne og almindelige, men bryllupssarierne, der ofte er mørkerøde og overdådigt broderede med guldtråd, er særlig smukke.
De indiske kvinder som har råd til det, elsker at købe og samle sig mange forskellige farverige sarier. ’Jeg har 65,’ praler hustruen til en fremtrædende indisk soni (juvelér). I skarp kontrast til hende er der i tusindvis af fattige kvinder for hvem tøj er en luksus. De har måske kun én eller i bedste fald to sarier de går med indtil de er lasede og tyndslidte. Det er en økonomisk byrde for familien når sarien skal udskiftes.
Midt imellem er der det store flertal af kvinder der omhyggeligt skal få et meget begrænset familiebudget til at balancere. Det meste af hendes garderobe består af sarier hun har fået da hun blev gift. De kunstfærdigste sarier ligger som regel pænt foldet sammen i en skuffe eller låst nede i en kuffert sammen med familiens øvrige værdier, gemt væk til specielle lejligheder.
Hvordan tager man den på?
I de fleste vestlige lande er der indvandrere eller besøgende fra Indien og andre orientalske lande. Vesterlændinge har derfor jævnlig lejlighed til at se de indiske kvinders smukke sari, og mange — kvinder såvel som mænd — har spurgt sig selv hvordan kvinderne egentlig tager sådan en på.
For det første: Hvor skaffer de sarien fra? I Indien kan den naturligvis købes i utallige forretninger, men også i de vestlige lande er der mange indiske forretninger som sælger sarier. Ellers kan et let stykke stof, som kan købes i en almindelig stofforretning, også bruges. Stoffet skal være mindst 5,5 meter langt og ikke mindre end 1,2 meter bredt. Hvis det er til en høj kvinde må stoffet gerne være noget bredere (det vil give lidt mere stof at stikke ned i taljen når hun skal lave skørtet). En hvilken som helst farve og et hvilket som helst mønster kan bruges, men det ser særlig fikst ud med en bort langs stofkanten.
Foruden stoffet til selve sarien består dragten af en ankellang underkjole eller et underskørt med en løbebåndstalje, og en choli, en kort, tætsiddende bluse. Begge dele bør være i en farve der passer til sarien. Da choli’en kun går til taljen og kan vise en del af mellemgulvet, bør den for anstændighedens skyld ikke være for kort, ligesom den heller ikke bør være for nedringet. Kvinden kan sy sin egen choli, men en hvilken som helst bluse eller top der har rund hals og ærmer som ikke er for vide kan bruges.
Når hun har iført sig choli’en og underskørtet (løbebåndet strammes ved taljen, men ikke så det er ubehageligt), er hun klar til at tage sarien på. Illustrationerne på side 23 viser hvordan hun gør det. Til sidst tager den indiske kvinde nogle passende smykker på, og påklædningen er fuldendt. Hun har nu iført sig et at de mest feminine klædningsstykker i verden — den yndefulde og alsidige sari.
[Ramme/illustrationer på side 23]
Hvordan den indiske kvinde ifører sig sin sari
1. Hun begynder i højre side, stikker sarien ned i underskørtets linning og arbejder sig hele vejen rundt, først foran, derefter bagpå. Sikrer sig at stoffet hænger lige ned og at kanten forneden er lige.
2. Hun tager sariens frie ende løst omkring kroppen og fører resten af stoffet hen foran sig.
3. Tager sariens frie ende og laver et antal ens folder på langs til pallav’en.
4. Hun draperer pallav’en over venstre skulder og lader den hænge ned til under knæet eller længere endnu. Hæfter pallav’en til sin choli med en sikkerhedsnål.
5. Hun trækker sarien rundt om sig indtil den slutter tæt i ryggen; har nu det resterende stof foran sig.
6. Mens hun arbejder fra højre til venstre, laver hun nogle lige store læg, indtil der ikke er mere stof tilbage. Læggene skal være jævnt fordelt.
7. Stykket med læggene føres over til venstre og stikkes ned i linningen, lidt til venstre for midten. Læggene fastgøres til underskørtet med en sikkerhedsnål.
8. Resultatet er anstrengelserne værd.