En tid til alt i Japan
Af Vågn op!-korrespondent i Japan
EN UNG mand i Japan flyttede fra landet ind til Tokyo for at gå på universitetet. Her mødte han en køn, intelligent pige som han gerne ville giftes med. Men hans familie satte sig så meget imod giftermålet at den unge mand blev tvunget til at slå op med pigen. Hvorfor? Jo, for ifølge den traditionelle japanske kalender var deres fødselsår uforenelige.
Den 13. juni 1985 ønskede Vagttårnsselskabets afdelingskontor i Japan at påbegynde arbejdet med stålkonstruktionen til en ny beboelsesbygning i Ebina. Men firmaet der skulle forestå konstruktionsarbejdet foretrak at man valgte en anden dato, for ifølge den traditionelle japanske kalender var den 13. juni forbundet med uheld.
Der hersker ingen tvivl om at japanerne er flittige og veluddannede, og lige så intelligente som andre. Men til trods for dette er der en indgroet tradition for at der findes et særlig gunstigt tidspunkt til ethvert forehavende. I Japan er der en tid til at gøre eller undlade at gøre alting. Hvorfra stammer denne overtroiske og „firkantede“ forestilling om tiden? I hvilken udstrækning er livet i vore dages japanske samfund berørt af denne holdning? Og hvad har man ud af at kende sagens rette sammenhæng?
Den traditionelle japanske kalender
Skønt man i Japan bruger den samme kalender som i Vesten, benytter man sig ofte samtidig af en gammel månekalender der i år 604 e.v.t. blev indført fra Kina. I denne kalender bliver tiden opdelt i en 60-årig cyklus, og systemet består i at man ombytter og kombinerer to sæt symboler der kaldes de 10 himmelske stammer og de 12 jordiske grene.
I japanernes udformning af kalenderen er det første symbolsæt (de ti stammer) bygget på den japanske opfattelse af universet, der menes at bestå af fem elementer — træ, ild, jord, metal og vand — og hvert element har to aspekter: yang (det mandlige, lyse, positive, varme, tørre, aktive) og yin (det kvindelige, mørke, negative, våde, passive). De 12 jordiske grene skildres ved 12 dyr — rotten, oksen, tigeren, haren, dragen, slangen, hesten, fåret, aben, hanen, hunden og vildsvinet.
Cyklussen begynder med en kombination af den første stamme og den første gren, altså træ-yang-rotten. Dernæst kombineres den anden stamme med den anden gren, eller træ-yin-oksen. Derefter følger ild-yang-tigeren, ild-yin-haren og så videre. Ifølge dette system er der i alt 60 kombinationsmuligheder, og på den måde opstår den 60-årige cyklus. Dage, måneder og år udregnes efter denne cyklus. Den første cyklus begyndte i 604 e.v.t., og derefter begyndte der en ny cyklus hvert 60. år. Vi befinder os i øjeblikket i en cyklus der begyndte i 1984. Hvad kalder man da 1988? Eftersom det er det femte år i cyklussen er det et jord-yang-dragen-år.
Almanakken der „fastsætter tider“
Disse symbolers påfaldende lighed med astrologi gjorde at de hurtigt blev knyttet sammen med overtroiske forestillinger. Med tiden blev disse forestillinger og skikke optegnet i en årlig almanak. Og den dag i dag rådfører mange japanere sig med denne almanak angående alt muligt i dagligdagen, i et forsøg på at finde frem til hvornår noget vil lykkes eller mislykkes, eller hvornår man sidder i held eller uheld.
For eksempel tror mange japanere stadig at et menneske der fødes i et bestemt år, får de karaktertræk der kendetegner det dyr der indgår i kombinationen for dette år. Man siger for eksempel at de der fødes i rottens tegn er rastløse og nærige; de der fødes i oksens tegn er tålmodige og langsomme; tigeren er brysk og frastødende; slangen er mistænksom og kan ikke komme ud af det med andre. Man kan derfor ofte høre udtalelser som: „Men hun er jo også født i slangens tegn — det er derfor hun er som hun er!“
Ifølge almanakken er kvinder der er født i ild-yang-hestens år (det 43. år i en cyklus) usædvanlig stædige og har tilbøjelighed til at slå deres ægtefælle ihjel. Som følge heraf undgik folk, især i landbefolkningen, at få børn i dette år, hvilket førte til en markant nedgang i visse skoleklassers elevtal. I oktober 1985 kunne man i avisen Asahi Shimbun under overskriften „Flere skoler går konkurs“ læse at fødselstallet i 1966 (ild-yang-hestens år) var betydeligt lavere end normalt. De børn der blev født dette år skulle under normale omstændigheder have betalt for deres skolegang i 1984 og 1985.
Visse dage i denne cyklus betragtes som særlig fordelagtige eller som lykkedage, i modsætning til andre dage. Blandt de ufordelagtige dage kan nævnes Gomunichi eller de fem graves dage. På disse dage må jorden ikke forstyrres eller flyttes. Mange undgår omhyggeligt at holde en begravelse på en af disse dage, da ingen ønsker at komme til at stå ved fem grave fordi fem mennesker er døde. Før man foretager sig et eller andet væsentligt, rådfører man sig med almanakken — blot for at være på den sikre side.
Kalenderen og almanakken spiller især en vigtig rolle i forbindelse med indgåelse af ægteskab. Skønt seks ud af ti japanske ægtepar i dag siger at de har giftet sig af kærlighed, er det stadig almindeligt at forældrene arrangerer deres børns ægteskab, og mange går meget op i at undersøge hvorvidt to personer passer sammen. Dette kan man finde frem til ved hjælp af almanakken, der også giver gode råd om hvornår det er særlig fordelagtigt at gifte sig. En der er født i rottens år (1948, 1960, 1972) vil for eksempel passe fortrinligt med en der er født i dragens år (1952, 1964, 1976), abens år (1956, 1968, 1980) eller oksens år (1949, 1961, 1973). Selv når nogle vælger at indgå et ægteskab der bygger på kærlighed, lægger slægtninge ofte stærkt pres på vedkommende for at få ham eller hende til at vælge en ægtefælle der er født i det rigtige år.
Almanakkens indflydelse
I oldtidens Japan havde folks frygt for det ukendte samt deres stræben efter lykken, stor indflydelse på deres tilværelse. Men skønt stort set alle i dag kan læse og skrive og på trods af landets højtudviklede teknologi, har overtroen i landet næppe mistet sit stærke greb i befolkningen.
En undersøgelse som undervisningsministeriet foretog i 1950 viste at ud af 6373 adspurgte mente 33 procent at tanken om lykke- og ulykkesdage var fuldt ud pålidelig, mens 44 procent mente at den muligvis var pålidelig. På spørgsmålet om hvorvidt det er muligt at forudsige om ægtefæller passer sammen, svarede 23 procent ubetinget ja, mens 36 procent mente at det måske var muligt. Mellem 50 og 75 procent af de adspurgte holder altså fast ved sådanne overtroiske ideer; man kan derfor ikke betragte dem som noget der hører fortiden til. Det forholder sig som bogen Japanese Religion siger: „[Overtroen] er en del af folks dagligdag.“
Men hvilken indvirkning har sådanne forestillinger på folk? For det første kan mennesker der mekanisk følger overtroiske forestillingers vilkårlige diktat, miste evnen til selv at tænke og ræsonnere over deres personlige problemer. Uanset hvor ufornuftige eller ulogiske almanakkens råd og anvisninger forekommer, kan de få afgørende indflydelse på de afgørelser folk træffer. Inden længe ser de sig måske fuldstændig ude af stand til at træffe en beslutning uden først at have rådført sig med almanakken.
For det andet fører troen på „heldet“ og på „fastsatte tidspunkter“ til et fatalistisk livssyn. Når et forehavende mislykkes eller et eller andet går galt, kan man bare sige at det skyldtes at man ikke sad i held eller at tidspunktet ikke var det rigtige. I stedet for at finde frem til den egentlige årsag til at det mislykkedes, fortsætter man ad samme kurs i håb om at man er mere heldig næste gang. Når det stadig ikke lykkes, vil vedkommende måske resignere i forvisningen om at det aldrig har været tanken at han skulle gennemføre sit forehavende. En sådan ond cirkel bevirker kun at folk bliver endnu mere trælbundet af frygt og overtro.
Er det muligt at blive udfriet fra en sådan overtro? Ja, afgjort. I dag findes der over 125.000 Jehovas vidner i Japan, og de har erfaret sandheden i Jesu ord: „I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ (Johannes 8:32) Dette indbefatter frigørelse fra overtroens trældom. Et studium af Bibelen har givet dem en klar tænkeevne, øget deres selvtillid, gjort dem glade og givet dem håb om en lykkelig fremtid.
[Illustrationer på side 10]
Mange vælger først ægtefælle og bryllupsdag efter at have rådført sig med almanakken