Unge spørger:

Hvorfor føler jeg mig så mislykket?

„JEG var kun otte år da mor og far blev skilt,“ mindes en pige vi kan kalde Anne. „Jeg husker hvordan jeg trykkede mig ind til far og søgte beskyttelse hos ham. Da jeg var 15 blev han skilt fra min stedmor. Jeg var knust. Jeg begyndte at spekulere på om det var mig der var noget i vejen med. Var det alt sammen min skyld? Jeg begyndte at føle mig fuldstændig mislykket.“

Sådan føler mange unge. Det skyldes ikke altid en stor sorg, som for eksempel forældrenes skilsmisse. Mindreværdsfølelsen kan udløses af noget så forholdsvis ubetydeligt som en dårlig eksamenskarakter. Hvorfor opstår den slags følelser? Findes der en måde hvorpå man kan blive af med dem?

Urimelige sammenligninger

En væsentlig grund til at så mange unge føler sig uduelige er påvirkningen fra den verden vi lever i. I mange samfund presses de unge til at udmærke sig inden for alt hvad de beskæftiger sig med — i skolen, i sport og i forbindelse med andre fritidsinteresser. Succes bliver ofte målt efter hvordan man klarer sig, hvordan man ser ud eller hvilke ting man har. En pædagog fra Sydafrika har sagt: „Mange føler sig meget skamfulde hvis de ikke får en god eksamen eller et af de bedste job.“ Psykologen dr. David Elkind tilføjer: „I dag bliver teenagere ikke vurderet efter deres opførsel eller væremåde, men efter det de præsterer eller de karakterer de får.“ Denne konkurrenceånd berøver mange unge deres følelse af selvværd.

I Bibelen tilskyndes vi til at gøre vort bedste, lige meget hvad vores „hånd finder at gøre“, men „ikke i sammenligning med en anden“. (Prædikeren 9:10; Galaterne 6:4) Hvorfor ikke? For det første fordi vi alle har forskellige evner, og ingen kan udmærke sig inden for alt. (Mattæus 25:14, 15) Vi har alle vore begrænsninger på grund af ufuldkommenheden. (Romerne 3:23) For at blive lykkelig må man altså lære at kunne klare nederlag og skuffelser.

For det andet vil ønsket om at overgå andre nedbryde de egenskaber som kan give én en varig følelse af selvværd, nemlig egenskaber som samarbejdsvilje, hensynsfuldhed, fredsommelighed, tålmodighed og et glad sind. Bibelen giver os dette vise råd: „Lad os ikke blive selvoptagne, så vi udfordrer hinanden og misunder hinanden.“ — Galaterne 5:22, 23, 26.

Gør du dit bedste i skolen eller i forbindelse med de kristne aktiviteter? Så vær tilfreds med det du udretter. Hvis det går dig særlig dårligt på et eller andet område, så bed om hjælp. Det vil være et udtryk for at du er ved at udvikle en anden vigtig egenskab, nemlig ydmyghed. (Ordsprogene 18:12) Mist ikke modet selv om det måske går langsomt med at gøre fremskridt. Mål din succes i forhold til hvad du tidligere udrettede, ikke i forhold til hvad andre kan.

Mere end blot dårligt humør

Forestil dig at du er i rigtig dårligt humør uge efter uge uden at vide hvorfor, og uden at det tegner til at gå over. „Det er vigtigt at du ikke bare lider i stilhed,“ fastslår bladet ’Teen. Betro dig til en som virkelig holder af dig, for eksempel en af dine forældre. I Bibelen står der: „To er bedre stillet end én, . . . For hvis en af dem falder, kan den anden rejse sin fælle op. Men hvad med den enlige der falder uden at der er en anden til at rejse ham op?“ (Prædikeren 4:9,10) I mange tilfælde kan en forstående tilhører hjælpe dig til at få orden på dine tanker.a

Tag for eksempel Anne, som vi nævnte i indledningen. Hun blev hjulpet af sine venner til at indse at hendes følelse af uduelighed byggede på fejlslutninger, ikke på kendsgerninger. Hvordan kunne hun, der kun var et barn, have været ansvarlig for sine forældres ægteskabelige fiasko? Da hun indså dette begyndte hendes følelse af mindreværd at aftage.

Men hvad kan man gøre hvis sådanne følelser varer ved selv om man anstrenger sig for at ændre sin tankegang? „Det er en god idé at gå til lægen for at få undersøgt om der skulle være fysiske årsager til din depression,“ tilføjer ’Teen. Hvorfor det? Fordi en vedvarende mindreværdsfølelse kan tyde på at man lider af en dyb depression.

Mange tilfælde af svær depression synes at være forbundet med kemiske uregelmæssigheder i hjernen. Det kan for eksempel være at de vigtigste hjerneceller ikke modtager eller afsender informationer som de skal. Heldigvis findes der behandlinger som tilsyneladende regulerer aktiviteten i hjernecellerne og som kan hjælpe depressionsramte til at få det bedre. Et besøg hos lægen kan derfor være på sin plads når der er mistanke om at det er mere end blot et dårligt humør.

Når din samvittighed plager dig

En dårlig samvittighed kan også gøre sit til at man føler sig mislykket. (Romerne 2:14, 15) Hvis man lytter til den, kan den hjælpe en til at komme væk fra en ødelæggende kurs. Men hvis man ignorerer den kan den blive ved med at plage en.

Engang nagede kong Davids samvittighed ham så meget at han skrev: „Der er ingen fred i mine knogler på grund af min synd. For mine misgerninger har overskyllet mit hoved; de er for tunge for mig, som en tung byrde. . . . Dagen lang har jeg gået bedrøvet omkring. . . . Jeg er stivnet og helt knust.“ (Salme 38:3-8) David skrev sandsynligvis disse ord efter at han havde taget en anden mands hustru. Han fik først lindring da han åbent bekendte sin alvorlige synd for Guds profet Natan. Med hvilket resultat? „Min synd gav jeg omsider til kende for dig, og min misgerning dækkede jeg ikke over . . . Og du tilgav min syndeskyld.“ — Salme 32:5; jævnfør Jakob 5:16.

Mange unge har ligeledes været tynget af skyldfølelse på grund af synder de har begået — alvorlige såvel som mindre alvorlige. Men ligesom David kan de få lindring ved åbent at bekende deres synder og søge hjælp hos sande kristne. Tag for eksempel Stephanus hvis fader forlod hans moder inden han blev født. „Den omstændighed at han ikke ønskede mig og nægtede at være far for mig, sårede mig dybt. Jeg voksede op med en følelse af mindreværd.“ Stephanus kom ud i så alvorlig en synd som homoseksualitet. (1 Mosebog 13:13; 1 Korinther 6:9) Han siger: „Foruden alle de andre problemer jeg havde, mistede jeg nu min selvrespekt og min gode samvittighed. Det fik mig til at føle mig endnu mere mislykket.“

Plaget af sin samvittighed søgte Stephanus hjælp hos sande kristne. Som det vigtigste bekendte han sine synder over for Gud, som til gengæld hjalp ham til at overvinde sine svagheder. „Jeg lærte at jeg ved at anerkende Jesu genløsningsoffer og tro på dets værdi, godt kan være noget værd i Jehovas øjne,“ siger han. (Ordsprogene 28:13; 1 Johannes 1:9–2:2) I de sidste fire år har Stephanus virket i heltidstjenesten og hjulpet andre til at forstå Guds barmhjertige foranstaltninger.

Hav et mål af selvværd

Stephanus’ tilfredsstillende løbebane som en ordets tjener har utvivlsomt hjulpet ham til at bevare sin nyfundne følelse af selvværd. Det er som dr. Edna Irwin giver udtryk for i sin bog Growing Pains — A Study of Teenage Distress: „Den teenager der ved hvilken vej han gerne vil følge, har et mål at stræbe efter . . . Er målet opnåeligt bidrager det i høj grad til teenagerens tryghed og selvrespekt.“ Tusinder af unge har ligesom Stephanus gjort den erfaring at arbejdet med at dele den gode nyhed fra Bibelen med andre, netop er et sådant ’opnåeligt mål’ som giver dem en følelse af tryghed og selvrespekt.

For en del unge ligger dette mål måske nogle år ude i fremtiden. Men lad dig ikke i mellemtiden tynge ned af en følelse af at være mislykket. Husk på at du ikke behøver at klare det alene. Føl dig fri til at betro dig til andre, især til dine forældre. Du har også en støtte i dine medkristne, som tilskyndes til at ’trøste de modfaldne sjæle’. (1 Thessaloniker 5:14) Frem for alt har du den trøst at vide at du er elsket og højt skattet af Jehova Gud. Som Jesus sagde har Gud endda ’talt alle jeres hovedhår’. (Lukas 12:7) Når du ved hvor stor værdi Gud tillægger dem der elsker ham behøver du aldrig at føle dig mislykket.

[Fodnote]

[Illustration på side 23]

Lader du konkurrenceånden i denne verden forstærke din følelse af at være mislykket?