Vi betragter verden

Dæk til mange formål

I Frankrig bliver der årligt kasseret godt 450.000 tons gamle dæk, hvilket skaber alvorlige miljøproblemer. Indtil nu er genbrug kun blevet anvendt i begrænset omfang, fordi det er ret dyrt. Nu har en ingeniør fra det franske polytekniske laboratorium fremført en interessant løsning. Forslaget går ud på at lade gamle dæk indgå som 15-20 procent af materialet i opfyldninger ved nye anlæg som for eksempel veje, bygninger og støttemure. I den forbindelse meddelte det franske dagblad Le Figaro: „Sammenlignet med de traditionelle metoder hvor man bruger for eksempel stål og beton til skelettet, er gamle dæk . . . overraskende stærke.“ Ydermere påstås det at vibrationerne fra den tunge trafik bliver dæmpet fire til fem gange bedre end normalt når man anvender dæk som fyld.

Bevidstløs men vågen?

„Bedøvede patienter er bevidstløse men ikke nødvendigvis døve,“ oplyser tidsskriftet Geo. Undersøgelser viser at hjernens evne til at registrere lydindtryk kan forblive usvækket selv når patienten er totalbedøvet. Dette kan være forklaringen på at nogle patienter der har været under bedøvelse, til tider kan huske hvad der er blevet sagt på operationsstuen. En læge fra München giver derfor følgende råd: „Man bør behandle bedøvede patienter som om de var ved fuld bevidsthed.“ Det vil blandt andet sige at man må give udtryk for optimisme og undgå kyniske eller nedsættende bemærkninger om patienten.

Uløst gåde

Det har i lang tid voldt evolutionisterne hovedbrud hvordan de millioner af nulevende dyrearter er opstået. En art kan ikke krydses med andre arter — end ikke med den art den formodes at have udviklet sig fra. Hvis det lykkes at frembringe et afkom, er dette enten sterilt, som for eksempel muldyret, eller det dør før det når at blive kønsmodent. Ifølge det videnskabelige tidsskrift Discover hævder arvelighedsforskere nu at have fundet „et hjælpegen, et lille hul i artsbarrieren“ der, mens det svækker den flue der bærer det, har vist sig ved krydsning at gøre nogle hanner af en bananflueart overlevelsesdygtige. „Genet gennembryder dog ikke artsbarrieren fuldstændig, for hannerne var ikke i stand til at forplante sig,“ oplyser artiklen. Dette rejser et vanskeligt spørgsmål, hedder det i tidsskriftet. „Hvis forældreindividerne der bærer genet ikke har gavn af det, og afkommet der arver det ikke kan give det videre, hvordan kan genet da have udviklet sig?“

Japans nye generation

Japanerne er kendt i hele verden for at blive hos det samme firma i alle de år de arbejder, og for at foretrække deres arbejde frem for fritid, samfundsliv og uafhængighed. Men med den nye generations opkomst er det langsomt ved at ændre sig. „Med den velstand deres forældre arbejdede så hårdt for at skabe, føler de unge ikke det samme behov for at arbejde uafbrudt eller klamre sig til ét firma for at opnå sikkerhed,“ bemærker avisen International Herald Tribune. En 23-årig funktionær forklarede det på denne måde: „Vore forældre gav os penge. Nu arbejder vi for os selv. Vi tænker først på os selv, og dette er den store forskel på os.“ To undersøgelser der for nylig er blevet foretaget blandt unge japanere har bekræftet denne udtalelse. Avisen rapporterer at „kun 38 procent gav arbejdet førsteprioritet frem for familien“, og „55 procent tænkte på deres egen velfærd før samfundets“.

Højt at flyve . . .

En otteårig pige blev pludselig løftet op i luften mens hun var ude at lege med en drage, rapporterer The New York Times. Den nylonsnor der blev anvendt som drageline, og som kunne klare et træk på op til 90 kilogram, blev fanget af en tomotorers flyvemaskine som lige var lettet fra Palo Alto Lufthavn, omkring 50 kilometer syd for San Francisco. Piloten hævdede at han var steget til en højde af omkring 240 meter da dragen, der minder om et svæveplan og har et vingespand på 3,7 meter, blev viklet ind i den ene af flyets propeller. Pigen blev pludselig løftet 3 meter op i luften og ført cirka 30 meter væk. Hun gav slip da hun var lige ved at ramme et træ, og slap for alvorlige kvæstelser.

Den bedøvende telefon

En narkoselæge i Roodepoort, Sydafrika, har en ualmindelig og omstridt metode til at få børn til at slappe af på operationsbordet. Mens børnene stadig ligger på deres egen stue kan de lytte til kassettebåndoptagelser af populære børnerim i en lille legetøjstelefon. Når lægen så forklarer den lille patient hvad der skal ske i operationsstuen, fortæller han også at telefonen vil være der, så barnet kan lytte til kassettebåndene. Han fortæller bare ikke at der kommer bedøvelsesgasser ud af telefontragten!

Børnene er så vilde med dette stykke legetøj at bedøvelsen virker på mindre end et minut. „Det virker specielt godt på børn mellem tre og ti år,“ siger narkoselægen, „og mange af børnene ønsker at komme tilbage.“

Kun halve løsninger

„Det vil sandsynligvis aldrig blive teknisk muligt fuldt ud at efterligne de naturlige organer [i menneskelegemet] med deres komplicerede funktion,“ hed det på den internationale kongres over emnet ’kunstige organer’, der sidste år blev holdt i München. Ifølge referatet i Münchenavisen Süddeutsche Zeitung er „skavanken ved mekaniske organer“ at alle de „fysiske processer derigennem bliver reduceret til en enkelt funktion, skønt det måske er den vigtigste“. For eksempel er menneskets hjerte ikke blot en pumpe der pumper blodet rundt, og nyrerne er ikke kun et filter der filtrerer affaldsstofferne fra — de fremstiller også hormoner. Et kunstigt hjerte kan pumpe blodet rundt i blodkredsløbet, men det kan ikke reagere på signaler fra hormoner eller nerver og det kan ikke ’påvirke den indviklede reguleringsmekanisme der holder blodkredsløbet i balance’, oplyser artiklen. Dialysebehandling er også kun en ringe erstatning for „det avancerede cellemembransystem“ der findes i menneskets nyrer: „Lægerne ved stadig ikke med sikkerhed hvilke stoffer der skal vaskes ud af blodplasmaet for at forhindre forgiftning af organismen.“

Forfængelighedens pris

„’Liposuction’ er blevet den mest almindelige form for kosmetisk kirurgi i USA,“ rapporterer The New York Times Magazine. Hvad er ’liposuction’? Det er en operationsteknik som går ud på at suge fedt væk fra områder af kroppen som for eksempel ansigtet, sædet, lårene, knæene og maven. Patienterne findes hovedsagelig blandt 20-40-årige som ønsker et slankere udseende skønt de medicinsk set ikke er overdrevent korpulente. I 1986 blev der udført næsten et hundrede tusind sådanne ’fedtsugninger’. Nogle autoriteter inden for området betegner disse indgreb som „sikre og effektive“, men personer som får dem foretaget udsættes for et alvorligt væsketab, svære infektioner, blodpropper og indre kvæstelser, og risikerer at dø. Rapporter viser at siden denne metode for seks år siden kom fra Frankrig til USA er den blevet tilskrevet 11 dødsfald.

Ulykkelig vinder

Mange arbejdsløse drømmer om at vinde en milliongevinst. For en 27-årig arbejdsløs mand ved navn Bob Campbell gik denne drøm i opfyldelse da han vandt over 40 millioner kroner i et lotteri. Efter at have vundet alle disse penge siger den nybagte millionær imidlertid: „Jeg vil ikke ønske for andre at det samme skulle overgå dem.“ Hvorfor ikke? Ifølge avisen The Toronto Star fandt han ud af at der ikke var megen glæde og tilfredshed forbundet med at købe materielle ting. „Jeg ville have været lige så lykkelig uden,“ bemærker Campbell. Han indrømmer ganske vist at det ikke længere er så presserende at finde et job, „men det er også alt,“ siger han.