Hvad forældre må gøre for deres børn

MAN bør ikke kun bedømme resultaterne af børns skolegang efter hvor gode karakterer de får. Det har langt større betydning hvilke værdier og moralnormer de udvikler, hvordan de opfører sig og hvordan de tænker. Men hvem bærer hovedansvaret for børnenes udvikling på disse områder?

„Det gør forældrene,“ svarer en mand der i mange år har virket som skolepsykolog. „Skoleundervisningens primære formål er at støtte forældrene i at frembringe ansvarsbevidste unge mennesker der er intellektuelt, fysisk og følelsesmæssigt veludviklede.“

Skolepsykologer har som regel erfaret hvad der virker og hvad der ikke virker når man søger at få harmoniske unge mennesker ud af børnene. Skolepsykologen Roddy Cameron har i årenes løb taget sig af hundreder af børn. Vågn op! har spurgt ham om hvad børn har allermest brug for hvis de skal udvikle sig til fornuftige, ligevægtige mennesker.

Efter at have grundet over spørgsmålet et øjeblik, svarede han: „Vis mig et barn med problemer, og jeg kan efter al sandsynlighed vise dig et forældrepar med problemer.“ Om de samtaler han har haft med sådanne forældrepar sagde han: „Når de prøver at forklare mig hvorfor de arbejder så hårdt og må være hjemmefra så lang tid ad gangen, siger de så godt som altid at de gerne vil give deres børn det de ikke selv havde som børn.“

Men er det dét børnene har behov for — de materielle goder mange forældre ikke selv havde som børn? Er et dyrt stereoanlæg, modetøj og ferierejser en nødvendighed for at børnene kan lære noget i skolen og blive harmoniske unge mennesker? „Hvorfor ikke give dem knus, kys, kærlighed og opmærksomhed?“ spørger Roddy Cameron. „Det koster ingenting, men det er dét børnene har allermest brug for.“

Tid, kærlighed og interesse

Børn har et grundlæggende behov for kærlig omsorg, og den bedste måde forældre kan dække det på, er ved uselvisk at give af sig selv og deres tid. De må ikke skamme sig over at vise ægte, ubegrænset kærlighed og dyb interesse. En skribent har fremhævet at det bedste man kan give et andet menneske er „samvær“.

USA’s Mentalhygiejniske Institut beretter i brochuren Plain Talk About Raising Children om resultaterne af en undersøgelse blandt forældre hvis børn på 21 år eller derover „alle er produktive voksne mennesker, der efter alt at dømme udfylder deres plads i samfundet“. Forældrene til disse harmoniske unge blev spurgt: ’Hvad er det bedste råd I ud fra jeres erfaringer kan give andre forældre?’ De fleste svarede: ’Giv børnene en overflod af kærlighed,’ ’giv dem konstruktiv tugt,’ ’brug tid sammen med dem,’ ’lær dem at skelne mellem rigtigt og forkert,’ ’opbyg gensidig respekt,’ ’lyt opmærksomt til dem,’ ’vejled i stedet for at formane,’ og ’vær realistisk’.

Lyder det banalt og gammeldags? Måske. Men forældre bør spørge sig selv: ’Hvis noget virker, hvorfor så forkaste det til fordel for noget andet, der ikke virker?’ Tid, kærlighed og interesse knytter familien sammen. Det er forældrenes opgave at dække deres børns behov for dette. Hvis de passer denne opgave vil de hjælpe deres børn til at lære noget i skolen og blive harmoniske som voksne. Der findes ingen genveje, ingen erstatninger. Det er ikke nok at give børnene alle de materielle ting de peger på.

Børn er som planter

Børns opvækst og udvikling kan på mange måder sammenlignes med planters. En dygtig landmand ved hvad der skal til for at han kan få en god høst — frugtbar, velbearbejdet jord, solskin, vand, lugning og beskyttelse. I hele perioden frem til høsten kan der opstå problemer og bekymringer. Men når tiden er inde kan landmanden med stolthed høste sin velfortjente belønning!

Et menneskeliv har selvfølgelig langt større værdi end udbyttet af en høst. Skulle man da gøre mindre for at frembringe det ønskede resultat når det drejer sig om mennesker? Ikke ifølge de forældre der er blevet udspurgt af USA’s Mentalhygiejniske Institut, og heller ikke ifølge de mange forældre og skoleelever Vågn op! har talt med inden for de sidste to år.

Gode forældre ved at de må gå op i deres opgave hvis den skal lykkes. I hjemmet må der herske en atmosfære af forståelse og kærlighed. Forældrene må blidt men vedholdende indpode deres børn værdsættelse af det at lære og af selve livet. Med tålmodighed må de tilpasse sig, holde øje med børnene og være parate til at hjælpe dem med de problemer og sorger der uvægerlig vil komme. Hvis forældrene gør dét, er der gode chancer for at de vil kunne ’høste’ et harmonisk voksent menneske.

[Tekstcitat på side 6]

’Vis mig et barn med problemer, og jeg kan efter al sandsynlighed vise dig et forældrepar med problemer’

[Tekstcitat på side 6]

Tid, kærlighed og interesse knytter familien sammen