Underfuldt dannet til at leve, ikke til at dø
HVIS blot man kunne udsætte alderdommen! Ja, hvem ville ikke ønske det? Tænk hvis man kunne undgå at få rynker, gråt hår, hukommelsestab og skrøbelige knogler eller at få nedsat sin modstandskraft, blive modtagelig for sygdomme og til sidst dø!
I forretningsverdenen ved man præcis hvilke følelser folk nærer i forbindelse med det at blive gammel. Derfor ser man ofte reklamer der appellerer til ønsket om at skjule eller udsætte alderdomsprocessens synlige virkninger. Desuden bliver emnet ofte behandlet i blade og bøger, hvori der af og til fremsættes forbløffende påstande. For eksempel indledes bogen The Complete Book of Longevity på denne måde:
„Nogle af denne bogs læsere vil sikkert være blandt de første udødelige. Eftersom videnskabens fremrykkende hære snart har overvundet både alderdomssygdommene og selve dødsprocessen, er spørgsmålet ikke hvorvidt det vil blive muligt at opnå udødelighed . . . men hvordan man holder sig i live indtil da.“
Men er der virkelig baggrund for en sådan optimisme i de resultater videnskaben hidtil har præsteret?
Har videnskaben forøget menneskets livslængde?
I løbet af dette århundrede har man i verdens industrilande oplevet en dramatisk forøgelse af middellevetiden. For eksempel blev mænd i De Forenede Stater i år 1900 gennemsnitlig 46 år. „Fra 1900 til 1980 steg middellevetiden fra fødselen med 51 procent for mændenes vedkommende, til 69,9 år,“ oplyser det amerikanske tidsskrift Journal of Gerontology. Nu er middellevetiden 71,8 år for mænd og 78,8 år for kvinder. Ved århundredskiftet var middellevetiden i Danmark 50,2 år for mænd — nu er den 71,5 år for mænd og 77,5 år for kvinder. I en række lande er middellevetiden endnu højere — i Japan, der ligger i spidsen, er den 74,2 år for mænd og 79,8 år for kvinder. Men er dette et bevis på at menneskets levetid er blevet forøget?
Den dramatiske vækst i middellevetiden skyldes hovedsagelig et fald i spædbørnsdødeligheden. I dag når flere spædbørn at blive voksne end tidligere. „Lægevidenskabelige fremskridt har forøget middellevetiden, men de har ikke forøget den maksimale levetid,“ forklarer The Body Book. Som Brian Stableford, der er biolog ved Reading-universitetet i England, har udtrykt det i sin bog Future Man: „Lige siden Bibelens tid har man regnet vor livslængde for 70 år, og skønt to tusind års videnskabelige fremskridt har gjort det muligt for mange flere at nå dette åremål, har videnskaben foreløbig intet gjort til at forlænge det.“
Brian Stableford hentyder til en udtalelse der blev nedskrevet for 3500 år siden af israelitten Moses: „Vore leveårs dage er i sig selv halvfjerds år; og hvis de på grund af særlig styrke er firs år, så fører deres stræben dog kun til elendighed og fortræd.“ (Salme 90:10) Men hvorfor har den moderne lægevidenskab ikke været i stand til at ændre noget ved dette?
Derfor ældes vi — ifølge videnskaben
At vi ældes forekommer så almindeligt at kun de færreste undrer sig over det. For videnskaben har aldringsprocessen dog længe været en gåde. Hvorfor? „Den synes at være i strid med den selvopholdelsesdrift der ligger bag de fleste legemlige funktioner,“ hedder det i bogen The Living Body af Karl Sabbagh. Hvor nær er forskerne en forståelse af hvorfor vi ældes?
„Der findes ingen teori som alene kan forklare alle forhold vedrørende alderdomsprocessen.“ — The New Encyclopædia Britannica.
„Den der i dag begynder at beskæftige sig med alderdomsforskning bliver præsenteret for flere teorier end en skolopender har ben.“ — Dr. Gairdner Moment, professor emeritus i biologi.
„Mange gerontologer er enige om at der for tiden hersker stor forvirring inden for vort felt. Vi ved ikke hvilke mekanismer der ligger til grund for alderdomsprocessen, og vi er heller ikke i stand til at måle den i biokemisk forstand.“ — Journal of Gerontology, september 1986.
„Illustrationen med den blinde mand der føler på en elefant og forsøger at beskrive den er også betegnende for de problemer alderdomsforskerne kæmper med.“ — Dr. C. E. Finch, professor i biologi og gerontologi.
En af forklaringerne på at vi ældes er ifølge bogen The Living Body at cellerne har „et indbygget ur“ der tillader dem at regenerere sig selv indtil „tiden er inde til at standse“. Men hvad så med hjernecellerne der efter fødselen ikke længere kan regenerere sig selv? De fleste neuroner er i funktion fra en persons fødsel og helt op i alderdommen. Det vil sige at hos en der har levet hundrede år, har de enkelte neuroner været i funktion lige så længe.
Ikke desto mindre dør millioner af neuroner i løbet af et menneskes levetid, og det går hurtigere og hurtigere med alderen. En anden teori går ud på at cellernes funktionsduelighed gradvis nedsættes på grund af slitage. „Men eftersom levende organismer kan reparere og genopbygge sig selv, hvorfor udnyttes disse funktioner så ikke fuldt ud til at modvirke slitagen?“ spørger dr. Richard Cutler i bogen The Biology of Aging, og tilføjer: „Endnu et forhold som hypotesen om slitage har svært ved at forklare, er den store variation i livslængder der karakteriserer forskellige pattedyrarter.“
Chimpanser bliver i gennemsnit 40 år, mens gorillaen, der er større, kun bliver 30. Hvorfor lever mennesket så meget længere hvis aldring simpelt hen skyldes slitage? Hvorfor lever nogle krybdyr, som for eksempel kæmpeskildpadden, meget længere end mennesket? Og hvorfor er nogle livsformer tilsyneladende i stand til at leve evigt?
Eksempler fra det mindste og det største
Tag for eksempel den organisme der kaldes en amøbe. „Denne encellede protozo dør ikke i fysisk forstand. Den ene celle deler sig i to og begge de nye celler er mere livskraftige end den oprindelige,“ forklarer bladet Science Digest. Men blandt de encellede organismer er amøben ikke nogen undtagelse. Som dr. Tracy Sonneborn pointerer i bogen The Biology of Aging: „Mange laverestående livsformer . . . ældes og dør ikke; med deres fulde livskraft i behold kan de fortsætte på ubestemt tid med at vokse og formere sig.“
Hvordan forholder det sig da med højere livsformer der består af mange celler? De californiske kæmpefyrretræer er de største repræsentanter for alt levende på jorden. Skovbrande tager livet af en del unge træer, men nogle af træerne overlever og bliver til kæmper i skoven. Efterhånden som deres rødlige bark bliver tykkere er de bedre beskyttede mod skovbrande. Den brandsikre bark kan med tiden blive mere end 60 centimeter tyk.
Undertiden sker det at ild trænger igennem barken og beskadiger stammen på en kæmpefyr. Derved bliver træet svækket og vælter måske under sin egen vægt. En anden fare for disse træer er at løs jord eroderes bort, hvilket kan føre til at træet begynder at hælde til den ene side. For at træet kan holde sig oprejst sørger en forbløffende mekanisme imidlertid for at stammen og grenene vokser særlig hurtigt modsat hældningsretningen. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt vil træet vælte på et eller andet tidspunkt. Men endnu har man ikke registreret en kæmpefyr der er død af alder.
Bogen Giant Sequoias oplyser: „De største og tilsyneladende ældste kæmpefyrretræer vokser øjensynlig stadig med uformindsket kraft og danner nye årringe der er lige så tykke som i de forløbne århundreder. Enkelte træer der undgår at blive brandskadet og formår at holde sig oprejst, vil uden tvivl være i stand til at nå den høje alder man undertiden har hørt forudsagt.“
Som en modsætning til fyrretræerne findes der mange planter som inden for blot ét år vokser op, blomstrer og dør. Dr. Carl Leopold, der er specialist i planteforskning siger: „De etårige planter er programmeret til at dø efter en enkelt vækstperiode, mens andre arter kan leve utroligt længe. Kæmpefyrretræerne er berømte for deres lange levetid på helt op til 3000 år.“
Hvis kæmpefyrretræerne er dannet til at kunne leve så længe, hvorfor skulle mennesket så ikke være det? Hvis encellede organismer vedblivende kan regenerere uden at ældes, hvorfor skulle det så ikke være muligt for cellerne i menneskelegemet? Og hvis menneskelegemet kan opretholde celler som neuroner der ikke kan regenereres, i hundrede år — hvorfor da ikke for evigt?
Mens forskerne kæmper for at finde årsagen til at vi ældes, har mange andre fundet et svar fra en anden kilde. Bibelen gør krav på at være inspireret af menneskets Skaber, Jehova Gud. (2 Timoteus 3:16) Hvis det er rigtigt må vi forvente at Bibelen indeholder et tilfredsstillende svar på netop dette spørgsmål. Gør den det?
Derfor ældes vi — ifølge Bibelen
Ifølge Bibelen blev mennesket skabt fuldkomment, med udsigt til at kunne leve evigt. Dette blev fremholdt for mennesket som en belønning det ville modtage for at bestå en ganske enkel lydighedsprøve. Vore første forældre fik påbud om ikke at spise frugten af et bestemt træ kaldet „træet til kundskab om godt og ondt“. Dette træ tjente som en kærlig påmindelse for dem om Guds usynlige nærværelse og om hans myndighed til at afgøre hvad der er godt og hvad der er ondt for hans skabninger. Jehova Gud advarede dem i utvetydige vendinger: „Den dag du spiser af det skal du visselig dø.“ — 1 Mosebog 2:16, 17; 3:3.
Sørgeligt nok gjorde det første menneskepar oprør og spiste af den forbudte frugt. Som sandhedens Gud viste deres Skaber sig tro mod sit ord og dømte dem derfor til døden. Bibelen indeholder ikke den biologiske forklaring på hvordan Gud eksekverede dommen. Men vi ved at Adam og Eva gav deres syndige tilstand videre til deres afkom. Som Bibelen forklarer: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden . . . trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ — Romerne 5:12.
Det står ikke til mennesker, heller ikke videnskabsfolk, at ophæve følgerne af denne dom. Men Jehova Gud, den der har dannet menneskelegemet, ved hvad der skal til. I sin kærlighed har han givet sin søn, Jesus Kristus, som et genløsningsoffer til gavn for Adams og Evas efterkommere. Enhver der viser værdsættelse af denne foranstaltning vil med tiden blive befriet for alderdommens og dødens lænker. — Johannes 3:16.
Du kan opnå evigt liv i Paradiset
Der ligger vidunderlige perspektiver i den tanke at vore første forældre blev skabt til at leve og ikke til at dø. Dermed kan vi bedre forstå baggrunden for dette betagende løfte: „Skabningen . . . vil blive frigjort for trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed.“ — Romerne 8:21.
Det betyder at mange af Adams og Evas efterkommere med tiden vil få alt det igen som deres første forældre satte over styr. Tænk engang hvilken betydning det kan få for dig. Vore første forældre levede i de skønneste omgivelser der nogen sinde har været på jorden. Ifølge Bibelen „plantede Jehova Gud en have i Eden, mod øst, og dér satte han mennesket som han havde dannet. Således lod Jehova Gud af agerjorden fremvokse hvert træ som er indbydende at se på og godt at spise af.“ — 1 Mosebog 2:8, 9.
Ja, der har været et væld af majestætiske træer til glæde for menneskets øje og en enorm variation af indbydende frugter til glæde for ganen. Dertil kommer et rigt dyreliv — en uudtømmelig kilde til spændende forskning. Som Bibelen siger: „Nu havde Jehova Gud været i færd med af jorden at danne alle markens vilde dyr og alle himmelens flyvende skabninger, og han gav sig til at føre dem hen til mennesket for at se hvad han ville kalde hver enkelt; og hvad mennesket end ville kalde hver levende sjæl, det skulle være dens navn.“ — 1 Mosebog 2:19.
Desuden fik Adam og Eva et tilfredsstillende mål i livet. De skulle blive til en stor familie, og efterhånden som familien voksede skulle de underlægge sig hele jorden og omdanne den til et paradis. Men dette vældige projekt kunne kun lykkes hvis de underlagde sig deres himmelske Skabers ledelse. — 1 Mosebog 1:26.
Eftersom de valgte at handle uafhængigt af Gud, blev resultatet for deres efterkommere tusinder af år med elendighed, sygdom, alderdom og død. Men inden Jehova drev vore første forældre ud af Paradisets have, fremsatte han en erklæring der er blevet nedskrevet til gavn for os: „’Se, mennesket er blevet som en af os til at kende godt og ondt, og nu, for at han ikke skal række sin hånd ud og tage også af livets træ og spise og leve uendeligt — ’ Derpå satte Jehova Gud ham ud af Edens have.“ — 1 Mosebog 3:22, 23.
Hvis vore første forældre havde bestået lydighedsprøven, ville de have fået lov til at spise af „livets træ“, der symboliserede det evige livs gave som Gud havde til hensigt at give dem. Dette er endnu et vidnesbyrd om at mennesket blev skabt til at leve, ikke til at dø.
Guds hensigt har ikke ændret sig. (Esajas 55:11) Det bekræftede Jesus den dag han døde. Til den angrende forbryder der hang ved siden af ham sagde han: „Du skal være med mig i Paradiset.“ (Lukas 23:42, 43) Jesus Kristus vil snart fra sit himmelske rige sørge for at jorden bliver omdannet til et paradis. Da vil forbryderen, sammen med milliarder af andre døde, blive oprejst og få livet igen. Hvis de der opstår ’gør det gode’ vil de aldrig nogen sinde dø igen; deres opstandelse vil vise sig at være „en livets opstandelse“. — Johannes 5:28, 29.
Men Bibelen taler også om „en stor skare . . . af alle nationer“ der aldrig vil få behov for en opstandelse. Denne skare består af mennesker der lever i dag og som viser at de tror på Jehova Gud og hans søn, Jesus Kristus. De vil blive bevaret i live når Gud udsletter alt det onde under den kommende „store trængsel“. Derefter vil de fortsat blive ledet „til kilder med livets vand“ — ja, de vil opnå evigt liv på en paradisisk jord. — Åbenbaringen 7:9, 10, 14, 17.
Den internationale ’store skare’ tæller allerede millioner af mennesker. Du kan også blive en af dem. Hvordan? Ved at sætte din lid til Jehova Gud og hans frelsesforanstaltning. Og hvis du fortsat følger tilskyndelserne i Ordsprogene 3:5, 6 og Johannes 3:16 vil du personligt komme til at erfare at mennesket blev skabt til at leve og ikke til at dø. — Åbenbaringen 21:3-5.
[Illustration på side 23]
Ingen kan undgå at alderdommen sætter sine spor
[Illustration på side 25]
Millioner af nulevende mennesker vil personligt erfare at mennesket blev skabt til at leve, ikke til at dø
[Illustration på side 26]
I Guds nye verden vil processen gå den modsatte vej