Fra vore læsere
Kulturperler
Jeg nyder at læse jeres tidsskrifter, og jeg finder dem meget oplysende og synes at de fremlægger tingene på en god måde. Derfor blev jeg også noget chokeret ved at se artiklen om kulturperler i Vågn op! for 22. januar 1988. Østersen danner en perle når der indføres et fremmedlegeme i dens krop. Fremmedlegemet er ikke alene til gene for østersen, men bliver senere skåret ud igen af det levende dyr, som er udrustet med eget nervesystem. For mig at se grænser dette til dyremishandling.
F. G., Forbundsrepublikken Tyskland
Artiklen skulle orientere læserne om et bestemt erhverv og beskæftigede sig ikke med den moralske side af sagen. Vi medgiver at det kan være forskelligt hvilke følelser man personligt nærer med hensyn til behandlingen af andre levende organismer, og vi vil ikke dadle nogen i den henseende. Bibelen, der er Guds ord, omtaler imidlertid perler i positive vendinger og tillader også mennesker at anvende „alt hvad der bevæger sig og lever . . . til føde“. Dette tager vi som et udtryk for Skaberens syn på spørgsmålet. (1 Mosebog 9:3; Mattæus 13:46) Ret beset adskiller kulturperleproduktionen sig ikke meget fra produktionen af almindeligt slagtekvæg, der jo indebærer at langt højerestående dyr må lade livet for at tjene til menneskeføde. — RED.
En serietegner
Artiklen „En serietegner søger den sande lykke“ (22. februar 1988) var meget betimelig for mig. Lige indtil jeg læste denne artikel, var det min plan at forsørge mig som serietegner, således at jeg kunne bruge det meste af min tid i tjenesten. Som tegner kunne jeg selv bestemme hvornår jeg ville arbejde. Jeg opnåede nogle fine resultater efter at have ansøgt om et job for nye tegnere.
Men hvor var jeg naiv! I stedet for at jeg kunne arbejde når det passede mig, ville det have krævet al min tid. Desuden gik det op for mig at jeg havde været blind for at jeg måske ville komme til at fremme fejlagtige forestillinger i tusinder af unge pigers sind.
M. S., Japan
Tak fordi I har trykt denne artikel. Jeg var en af den slags „sværmeriske piger“ der blev nævnt i artiklen. Da jeg kom op i de højere klasser begyndte jeg pludselig at interessere mig for det modsatte køn. Når man længes efter sin egen romantiske kærlighed, har man let ved at identificere sig med hovedpersonerne i tegneserierne og derved opleve alt muligt. Jeg købte tykke album og blev ’høj’ af at læse de eventyragtige historier igen og igen. Jeg var afhængig af tegneserierne og kunne ikke slippe dem. De blev en virkelighedsflugt for mig. Unges tankegang bliver nedbrudt af tegneserierne. Det var det der skete for mig.
Anonym, Japan