Fra vore læsere

Sarier

Jeg blev meget glad efter at have læst artiklen „Millioner af sarier“ (8. juli 1988). Jeg så på billedet af den unge pige i sari, og så tænkte jeg: ’Hvor er det en smuk måde at gå klædt på!’ Den artikel er med til at give én større respekt for de indiske kvinder. Artikler af den slags er også med til at fjerne de rester af racefordom der kunne ligge tilbage i ens hjerte. Der stod for eksempel at en indisk kvinde har sin lidt ældre ’hjemme-sari’ på når hun udfører sit huslige arbejde. Det hjalp mig, her i det fjerne Japan, til at føle større selvrespekt ved at udføre husligt arbejde. Fra nu af vil jeg også tænke mere på min egen påklædning. Hvis jeg går og arbejder derhjemme, og pludselig får brug for noget hos købmanden, så vil jeg tænke på om mit tøj er pænt, velordnet og kvindeligt før jeg går ud.

N. I. (som godt kunne tænke sig at prøve en sari), Japan

Bevar tanden

Min søn på 16 faldt med sin cykel og slog en tand ud. Jeg kom i tanker om at jeg havde læst i Vågn op! (22. september 1983) at man enten skulle sætte tanden tilbage i tandhulen eller holde den i munden eller lægge den i mælk indtil man kunne få hjælp, men jeg kunne ikke huske hvad der var det bedste. Derfor ringede jeg til skadestuen, hvor jeg fik at vide at den skulle lægges i en ispose — helt modsat det jeg havde læst. Så ringede jeg til en anden klinik, og fik nu at vide at tanden om muligt skulle anbringes i tandhulen, hvilket vi gjorde. Så kørte vi til skadestuen og derfra videre til tandlæge og tandkirurg. Alle sagde at drengen ville have mistet sin tand hvis vi havde lagt den på is som det først var blevet sagt. Det er en fin undervisning bladet giver os! Ærgerligt at jeg ikke noget før har læst bladene lidt bedre.

P. L., USA

Kunstig intelligens

Der manglede noget i artiklen om kunstig intelligens (8. juli 1988). Enten har skribenten været uvidende om noget af det der er sket på området, eller også har han valgt ikke at tage det med. . . . Artiklen nævner slet ikke de neurale netværk, der kan give datamater stort set samme evne som menneskets øje eller øre til at opfatte mønstre. I øjeblikket kan de neurale netværk kun måle sig med ganglier hos mindre komplicerede livsformer. . . . Det vides ikke om de en dag vil kunne blive lige så komplicerede som et neuron i den menneskelige hjerne, men måske bliver det ikke nødvendigt . . . Artiklen giver, som mange andre artikler jeg har læst i populære blade, dette budskab: „Vær rolig, intet på denne jord vil nogen sinde overgå mennesket i intelligens.“ Jeg mener at dette stammer fra en overdreven og egocentrisk frygt for at møde noget der er mere intelligent end os mennesker.

J. O., USA

Artiklen omtalte de resultater inden for området kunstig intelligens der i øjeblikket anvendes i praksis. Læseren tænker mest på eksperimenter og fremtidsmuligheder, og indrømmer at der er stor usikkerhed på området. En lederartikel i „New York Times“ skrev for nylig: „Lincoln-laboratoriet har foretaget undersøgelser der peger på at det om fem år skulle være muligt at bygge et neuralt netværk der svarer til hjernen hos en bi.“ (7. september 1988) Vi må ære den der æres bør — kunstig intelligens er og bliver en dårlig efterligning af det Skaberen har frembragt. — RED.