Hvad siger Bibelen?
Hvad var ’den forbudne frugt’?
MANGE mener at den forbudne frugt i Edens have var det kønslige forhold mellem mand og kvinde, og at den synd som Adam og Eva begik, bestod i at de havde kønslig forbindelse med hinanden.
Denne tanke er ikke af ny dato. Ifølge historikeren Elaine Pagels var „den opfattelse at Adams og Evas synd bestod i at de havde kønslig forbindelse med hinanden . . . udbredt blandt sådanne kristne lærere [i det andet århundrede] som syreren Tatian, der lærte at frugten på kundskabens træ var et symbol på kundskab af kødelig [seksuel] art“. Også Augustin, en af kristenhedens kirkefædre fra det femte århundrede, mente at synden havde sit udspring i Adams kønsdrift. Og det hed i bladet Psychology Today: „Adams synd bestod i at han erhvervede sig en kundskab af kødelig [seksuel] art.“
Andre mener at træet til kundskab om godt og ondt er et symbol på kundskab i sig selv. Opslagsværket Encyclopædia Britannica hævder at „kundskaben om godt og ondt“ var „et klassisk udtryk for kundskab i almindelighed“. I så fald ønskede Gud at holde Adam og Eva hen i uvidenhed, og de gjorde oprør mod ham ved at søge at udvide deres kundskab.
Begge fortolkninger efterlader et billede af en uretfærdig og upålidelig Skaber. Hvorfor skulle han have skabt mennesket med både seksuelle og intellektuelle behov, og så ikke give det nogen mulighed for at få disse behov dækket uden at det pådrog sig en dødsdom? Hvem ville føle sig tilskyndet til at elske og tjene en sådan Gud?
Var det kønslivet?
Hvad mange sikkert ikke er klar over er at begge fortolkninger er i direkte modstrid med beretningen i Første Mosebog. Lad os først overveje den tanke at Guds forbud i Eden skulle gælde kønslivet. Det omtalte forbud findes i Første Mosebog 2:16, 17: „Af alle træer i haven kan du frit spise. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø.“
Var dette en skjult hentydning til kønslivet? Som vi læser i Første Mosebog 1:27, 28 havde Gud påbudt manden og kvinden at blive ’frugtbare og talrige og fylde jorden’. Hvordan kunne Adam og Eva adlyde denne befaling uden at have kønslig forbindelse med hinanden? Er det sandsynligt at Gud gav dem et påbud og derefter dømte dem til døden fordi de forsøgte at efterleve det?
Beretningen i Første Mosebog viser desuden at Adam og Eva ikke syndede samtidig, men hver for sig! Af kapitel 3, vers 6, fremgår det klart at det var Eva som først blev forledt til at spise af frugten. „Senere gav hun også noget til sin mand da han var hos hende, og han gav sig til at spise den.“ Den forbudte frugt ville derfor være et dårligt og temmelig søgt symbol på kønslivet.
Var det kundskab?
Var den forbudte frugt et symbol på kundskab i almindelighed? Faktisk havde både Adam og Eva erhvervet sig megen kundskab inden de overtrådte Guds lov i Første Mosebog 2:16, 17. Deres Skaber, Jehova, havde selv direkte taget sig af deres oplæring. For eksempel førte han alle dyrene og fuglene hen til Adam for at han skulle give dem navne. (1 Mosebog 2:19, 20) Det var uden tvivl nødvendigt for Adam at studere de enkelte dyr omhyggeligt for at kunne give dem passende navne. Hvilket enestående kursus i zoologi! Skønt Eva var skabt senere var hun bestemt ikke uvidende. Da slangen udspurgte hende, viste hun tydeligt at hun var blevet undervist i Guds lov og at hun var i stand til at skelne mellem ret og uret. Hun kendte tilmed konsekvenserne af at handle uret. — 1 Mosebog 3:2, 3.
At den forbudte frugt skulle symbolisere enten kønslivet eller kundskab i almindelighed er menneskers fortolkning. At sådanne fortolkninger eller tydninger har en svaghed, fremgår af det spørgsmål den trofaste mand Josef stillede: „Tilkommer det ikke Gud at give tydninger?“ (1 Mosebog 40:8) Det er meget lettere at forstå Bibelen når vi ikke søger at presse menneskelige ideer ind i den, men lader den tolke sig selv. Hvad symboliserede da den forbudte frugt? Beretningen i Første Mosebog giver os al mulig grund til at tro at træet til kundskab om godt og ondt var et bogstaveligt træ. Vi får at vide hvor det stod i haven, og det omtales sammen med de andre træer. Frugten var også bogstavelig, og Adam og Eva spiste virkelig af den.
Var det ulydighed?
Hvori bestod da den synd Adam og Eva begik ved at spise af frugten? Opslagsværket New Catholic Encyclopedia antyder forsigtigt: „Det kunne simpelt hen være et åbent oprør mod Gud, en skamløs ulydighedshandling.“ Er det ikke netop hvad Første Mosebog klart giver udtryk for? Romerbrevet 5:19 svarer bekræftende at „mange ved ét menneskes ulydighed blev gjort til syndere“. (The New Jerusalem Bible) Den synd Adam og Eva begik var altså en ulydighedshandling.
En ulydighedssynd kan overfladisk set virke ubetydelig. Men lad os engang overveje konsekvenserne. En fodnote til Jerusalem-Bibelen udtrykker det således: „[Kundskaben om godt og ondt] er evnen til selv at afgøre, hvad der er godt, og hvad der er ondt, og så handle i overensstemmelse dermed . . . [en] fordring på moralsk uafhængighed . . . Den første synd var et attentat på Guds suverænitet.“ Ja, „træet til kundskab om godt og ondt“ symboliserede Guds eneret til at fastlægge normer for mennesket. Ved bevidst at overtræde Guds lov satte mennesket faktisk spørgsmålstegn ved Guds ret til at herske over det. Jehova besvarede retfærdigt udfordringen ved at lade mennesket forsøge at klare sig selv, og det har jo fået katastrofale følger. — 5 Mosebog 32:5; Prædikeren 8:9.
Bibelens hovedtema, Guds rige, er forbundet med et vidunderligt håb. Jehova har nemlig lovet at han ved hjælp af dette rige snart vil gøre ende på menneskers undertrykkende styre og erstatte det med sit eget herredømme — en virkelig regering der vil genoprette Paradiset på jorden, det paradis Adam og Eva mistede. — Salme 37:29; Daniel 2:44.
[Illustration på side 12]
Bestod Adams og Evas synd i at de havde kønslig forbindelse med hinanden?
[Kildeangivelse]
Gustave Doré