Quinoa — en enestående ørkenplante

Af Vågn op!-​korrespondent i Bolivia

FÅ STEDER er jorden så vanskelig at dyrke som på den sydamerikanske Altiplano eller højslette. Her bliver jorden, der er af dårlig kvalitet, afsvedet om dagen og frosset om natten, navnlig i de tørre sydlige egne. Nedbøren, der ikke udgør mere end 200 millimeter om året, falder ofte som voldsomme haglbyger.

I disse barske områder vokser ikke desto mindre en ørkenplante som måske kan få betydning i kampen mod den globale hungersnød. Planten hedder quinoa, og den har ikke alene betydning for bønderne her i Andesbjergene — forskere i hele verden er interesserede i den. Men hvad er quinoa? Hvordan anvendes den af befolkningen i Andes-området? Og hvorfor vil den måske kunne få global betydning?

En afgrøde der trives i ørkenen

Quinoa er en løvrig urt der bliver op til 2 meter høj og bærer store mængder af nærende frø. Den er forbavsende hårdfør, idet den kan trives selv i det barske klima på den sydamerikanske højslette.

En boliviansk kvinde ved navn Felicidad dyrker for eksempel en jordlod der er alt for stenet til at den kan behandles med plov. Men quinoa kan hun dyrke ved blot at stikke huller i jorden med et spidst redskab og lægge frø i hullerne. I løbet af få måneder, og med et minimum af pasning, vokser quinoaplanterne til og sætter blomst. Da flammer ørkenen i gult, violet, grønt og rødt. Der findes omkring 17 forskellige slags quinoa, og i mange tilfælde vokser flere sorter side om side.

Når høsttiden er inde bliver planterne rykket op, lagt til tørre i solen og tærsket med hånden. Nu afslører quinoa et andet af sine bemærkelsesværdige fortrin, nemlig at dens frø kan gemmes i årevis uden at tage skade. Under lange tørkeperioder har quinoa vist sig overordentlig værdifuld. Det er ikke så underligt at den som fødemiddel er af allerstørste betydning for befolkningen i denne del af Bolivia. Men hvilken interesse kan resten af verden have i denne plante?

Et ideelt og alsidigt fødemiddel

Da spanierne begyndte at udforske det amerikanske kontinent, opdagede de en lang række fødemidler der snart blev populære på bordene rundt om i verden: kartofler, tomater, majs, jordnødder, ananas og kakao. Quinoa tog de derimod ikke megen notits af. Skønt den blev dyrket overalt i Andesbjergene betragtede spanierne den blot med foragt, som bondeføde. Derfor har de fleste mennesker intet kendt til denne forbløffende plante før i de senere år.

Men selv i lande der ligger langt fra den bolivianske højslette er folk nu begyndt at få øjnene op for quinoas fortræffelighed. „Den er højeste mode,“ fortæller avisen San Francisco Chronicle. „Quinoa er blevet en succes på spisekortet på både øst- og vestkysten, og bliver allerede betragtet som et obligatorisk tilbud på de avancerede spisesteder i New York.“

Hvad skyldes denne begejstring? Ernæringseksperter har opdaget at quinoaplantens frø har et lavt indhold af sukker og stivelse men er rige på fibre og umættede fedtstoffer. Desuden har de et højt indhold af mange vigtige mineraler og vitaminer. Men den største fordel er ifølge ernæringseksperterne at proteinindholdet er 50 procent højere end i hvede, havre, byg eller ris, og er af en langt bedre kvalitet. I quinoa findes en ideel sammensætning af de livsnødvendige aminosyrer, deriblandt det vigtige lysin. Almindeligvis findes lysin i små mængder i proteiner fra grøntsager og i større mængder kun i kød, fisk og æg. Derfor betegner nogle eksperter quinoa som et ideelt fødemiddel.

Endnu et bemærkelsesværdigt fortrin ved quinoa er dens mange anvendelsesmuligheder. Quinoa har en karakteristisk nøddeagtig smag. Man kan bruge den som drys på morgenmaden. Man kan spise den kold i grøn salat, varm sammen med kødretter, eller sødet som dessert. Især folk i Andesbjergene har fundet mange måder at spise quinoa på.

„Jeg rejser aldrig uden quinoa,“ siger en forhenværende rejsende tilsynsmand for Jehovas Vidner i Andes-området. „Da jeg som så mange andre må cykle rundt, skal min bagage være let. Men jeg har altid en pose ristet quinoamel med mig. Blandet med vand er det et nærende måltid.“

En boliviansk kvinde ved navn Rosa, der er vokset op i en landsby på højsletten, kan huske andre måder at tilberede quinoa på: „Mor bagte brød og småkager af quinoamel som hun havde malet med en sten, og ofte serverede hun ganske enkelt kogt quinoa med æg til.“ Senere flyttede Rosa ind til byen, hvor hun arbejdede som kokkepige hos en velstående familie. Hun præsenterede dem for en ret de blev meget begejstrede for: quinoasuppe! „Man skærer blot nogle løg, gulerødder, hestebønner og squash i småstykker,“ forklarer hun, „og koger dem sammen med hele, vaskede quinoafrø indtil frøene brister.a Derefter kan man tilsætte salt efter behag.“

Hvilken quinoaret kan Rosas børn mon bedst lide? „Tortillas!“ råber en lille dreng. „Ja,“ siger Rosa, „de er lette at lave. Man koger en portion vaskede quinoafrø, ligesom man normalt koger ris, men uden salt. Med en ske kan man derefter røre frøene til mos. Rør desuden et æg i, sammen med lidt mælk og en smule hvedemel. Tilsæt så en knivspids salt og kanel. Af denne dej tager man en skefuld ad gangen og bager som pandekager — de smager pragtfuldt!“

Et middel der kan afhjælpe hungersnød?

Hjælpeorganisationer er overbeviste om at quinoa kan blive et vigtigt middel til at mindske hungersnøden. Frøene er hårdføre og kan dyrkes selv under barske forhold, uden kostbart landbrugsudstyr. Ved at foretage krydsninger har forskerne allerede udviklet usædvanlig hårdføre sorter der er modstandsdygtige over for både haglbyger og frost. Desuden er frøene meget nærende og velsmagende, og kan tilberedes på utallige måder.

Om quinoa vil kunne medvirke til at mindske den verdensomspændende hungersnød må tiden vise. Men det kan være at du har fået lyst til at prøve om du kan købe quinoa dér hvor du bor. Ved at eksperimentere og bruge fantasien vil du måske kunne berige din kostplan med en nærende ret tilberedt af quinoa — denne enestående ørkenplante.

[Fodnote]