Vi betragter verden
OPTRÆK TIL MASSEHUNGERSNØD
„I Etiopien vil 4,5 millioner mennesker eller flere — over fire gange så mange som omkom under den store hungersnød i 1984-85 — måske sulte ihjel i år hvis der ikke snarest muligt kommer fødevarehjælp,“ skriver tidsskriftet Time. „Med hensyn til Sudan, hvor en kvart million mennesker døde af sult i 1987-88, lyder de mest dystre skøn på at 3 millioner vil lide samme skæbne inden midten af dette årti.“ Og denne gang kan man ikke give tørke, misvækst eller andre naturfænomener hovedskylden for den truende sultedød. De rige nationer har givet tilsagn om fødevarehjælp, og forsyningsnettet findes allerede. Men krig og politiske strategier i de hungerramte lande hindrer at forsyningerne når frem, eftersom lederne „er mere opsatte på at vinde krigene end på at skaffe brød på bordet til de mennesker for hvem de hævder at kæmpe,“ skriver Time. Sult og sygdom kan bruges til at kvæle et oprør.
„IKKE KONKURRENCEDYGTIGE“
„Et i nogles øjne alarmerende stort antal sydstatsbaptist-præster i [USA] får fyreseddelen,“ oplyser avisen The New York Times. Over 2100 af dem er blevet afskediget over en 18-måneders periode. Dette er 31 procent flere end i en tilsvarende periode der endte i 1985. Hvorfor denne udvikling? „Tv-evangelisten er blevet idealpræsten,“ svarer pastor Bruce Grubbs, som selv er med til at uddanne sydstatsbaptist-præster. „Den lokale præst bliver sammenlignet med tv-prædikanten, og ham kan han selvfølgelig ikke hamle op med. Det kan kirkebygningen og koret heller ikke. Man kan ikke hamle op med Hollywood.“ Sydstatsbaptisterne er med deres 14,8 millioner medlemmer og 37.800 kirker det største protestantiske trossamfund i USA.
NYT OM MOTION
Blot ved moderat men regelmæssig motion kan man i væsentlig grad mindske risikoen for at dø af hjertesygdomme, kræft eller lignende, viser en ny undersøgelse foretaget over en periode på otte år. Mere end 13.000 mænd og kvinder er blevet testet i denne hidtil mest omfattende undersøgelse der er foretaget for at klarlægge sammenhængen mellem kondition og dødsrisiko. I stedet for blot at stole på deltagernes mundtlige udsagn om deres fysiske aktivitet har man jævnligt målt den enkeltes kondition. De mest markante forbedringer viser sig hos dem der blot ophører med at være stillesiddende, og ikke hos dem der dyrker hård motion. „Man behøver ikke at være maratonløber,“ siger dr. Carl Caspersen fra Det Amerikanske Center for Sygdomskontrol i Atlanta i Georgia. „Faktisk får man langt større udbytte af blot en lille smule mere motion. For eksempel kan man ved at gå en rask tur på en halv time nogle få gange om ugen, i stedet for at sidde stille, mindske risikoen ganske væsentligt.“
KÆMPEBYER
„Hvert år flytter adskillige millioner mennesker til storbyerne i Sydamerika, Afrika og Asien,“ oplyser det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel. „Folk i den tredje verden tror at de flytter til det forjættede land.“ Men for de fleste er der langt fra drøm til virkelighed. Da mange ikke har arbejde må de bo i slumkvarterer og ernære sig som tiggere eller gadesælgere for at overleve. Efter sigende bor halvdelen af indbyggerne i Nairobi og Manila i slumkvarterer. I Calcutta er det 70 procent. Ofte har ikke engang de der har arbejde råd til bolig på grund af den skyhøje inflation. Mange embedsmænd og soldater i Djakarta i Indonesien bor for eksempel i blikskure. Man har anslået at 17 af verdens 20 største byer i år 2000 vil ligge i ulandene, og at São Paulo og Mexico City vil stå øverst på listen, hver med en befolkning på omkring 25 millioner. Store byer betyder store problemer med kriminalitet, korruption, sanitet og med vand- og luftforurening.
NOGET HALTER
„Da pave Johannes Paul II for tre år siden besøgte Colombia, blev han synligt rørt over den varme og religiøse glød der strømmede ham i møde i Medellín, og lovede højt og helligt at han ville flytte Vatikanet dertil hvis han nogen sinde måtte flytte det,“ skriver Londonavisen Times. Men Medellín er også hjemsted for et narkokartel som siges at sidde på 80 procent af verdens kokaintrafik. Og mange unge katolikker i byen som regelmæssigt kommer til messe og som deltager i religiøse ceremonier, tjener til føden som lejemordere. Medellín har procentvis verdens højeste drabstal, idet der hvert år bliver myrdet over 4000 ud af en befolkning på 2,5 millioner. „Efter at have opfyldt en lønnende kontrakt betaler morderne ofte for en særlig takkegudstjeneste, alt imens der holdes begravelsesmesse for offeret et andet sted.“ Drabsmændene ser ingen konflikt mellem deres ord og handlinger, fortæller Times.
INDEFROSNE VÆRDIER
„En ordning med at sikre efterverdenen frø fra verdens vigtigste madafgrøder ved at gemme dem i den arktiske permafrost, er nu på trapperne,“ hedder det i tidsskriftet New Scientist. Planen er at hvert land, som en sikkerhed mod naturkatastrofer, skal anbringe „frø fra vigtige næringsplanter og fra planter af stor økonomisk betydning“ i en forladt mineskakt på den norske ø Spitsbergen. På grund af permafrosten kommer temperaturen dér aldrig over 3,3 minusgrader. Det er planen at der skal ratificeres en international traktat som giver alle lande adgang til øen, dog kun til „frøbanken“. På grund af den lave temperatur skulle æblefrø kunne bevare spireevnen i 100 år, byg i 300 år og den amerikanske foderplante cowpea i omkring 800 år.
KAMP OM LUFTRUMMET
„Rutefly kolliderer stadig oftere med fugle, og repræsentanter for luftfartsindustrien siger at de påfølgende mekaniske skader er medvirkende til de voksende problemer med forsinkelser i lufttrafikken,“ hedder det i The Wall Street Journal. „På verdensplan resulterede omkring 6 procent af kollisionerne med fugle i nødsituationer som afbrudte starter og nedsat udsyn.“ I ét tilfælde brasede en gås igennem cockpitvinduet og blindede kaptajnen på det ene øje. Eksperter mener at kollisioner med fugle er blandt „de mest undervurderede og sjældent indberettede sikkerhedsproblemer i luftfarten“. For at imødegå problemet har man i de fleste lufthavne uskadelige skydeanordninger i nærheden af startbanerne, eller man afspiller fuglenes advarselsskrig. Tidsskriftet National Geographic oplyser at man i Torontos Lester B. Pearson-lufthavn er gået et skridt videre ved at benytte falke til at skræmme de andre fugle væk. Falkene „dræber sjældent, men de er tilstrækkelig frygtindgydende til at holde andre fugle borte i flere timer,“ fortælles det.
STJERNEKORT
Ifølge Sarah Law, som skriver i tidsskriftet New Scientist, har videnskabsmænd på Instituttet for Rumteleskopi i Baltimore, Maryland, USA, udarbejdet et stjernekatalog som angiver 18.819.291 lyspunkter på stjernehimmelen efter stilling og lysstyrke. „Cirka 15 millioner er stjerner, resten overvejende galakser,“ oplyser Yarah Law. Kataloget er 60 gange større end noget tidligere. Håbet er at det nøjagtige referencenet vil være med til at mindske observationstiden på stjernekikkerterne ved at gøre det lettere for astronomerne at observere lyssvage objekter, såsom brune dværge. Objekter ned til 15. lysstyrke, 4000 gange svagere end hvad man kan se med det blotte øje, er angivet i kataloget, og objekter der er helt ned til 250 gange svagere endnu (21. lysstyrke) har man lagret på en optisk skive. I øjeblikket arbejder man på at kunne kortlægge stjernebevægelserne i kommende udgaver af kataloget.
FORFÆNGELIGE BYGHERRER
Den indiske stat Bihar er „en ren kirkegård af sten uden formål,“ bemærker tidsskriftet India Today. „Disse mindesten står spredt ud over Bihars landskaber midt imellem skrald, ukrudt, græssende kvæg og rodende svin.“ Hvad er det for sten? Det er grundsten i alle størrelser til byggeprojekter som aldrig er blevet til noget. En af dem blev i 1972 nedlagt af Indira Gandhi som fundament til en bro i Chittouni. Men byggeriet blev aldrig påbegyndt, og rejsende i dag må køre en 100 kilometer omvej gennem Nepal. En anden skulle have tjent som grundsten til et boligkompleks for offentligt ansatte i Patna. I dag, 11 år efter, tørrer husmødrene tøj på den. Nogle gange er der en hel række af sten, for at flere forskellige organisationer kan stå som bygherrer, men „uden at midlerne er indkommet eller der er givet bindende tilsagn herom“. I andre tilfælde bliver grundstenen nedlagt flere gange af forskellige på hinanden følgende statsministre. „Politikernes hunger efter at få deres navne indmejslet i sten er noget nær umættelig,“ siges der i India Today.