Fem almindelige faldgruber — Lad dig ikke narre!

„LAD ingen bedrage jer med tomme ord.“a Dette råd der blev givet for næsten 2000 år siden, er mere aktuelt end nogen sinde. På mange fronter søger man at overbevise os om et eller andet: Filmstjerner markedsfører kosmetik, politikere fremsætter synspunkter, sælgere falbyder produkter, præster fremsætter læresætninger. Alt for ofte er det som de overtalende røster siger, bedragerisk — ikke stort andet end tomme ord. Ikke desto mindre lader mange sig narre.

Det skyldes ofte at de ikke kan skelne sandhed fra usandhed. De der studerer logik anvender ordet „fejlslutning“ om det at bevæge sig bort fra en logisk tankerække. En fejlslutning er altså et misvisende eller uholdbart argument, hvor konklusionen ikke bygger på en tidligere redegørelse eller forudsætning. Ikke desto mindre kan sådanne fejlslutninger fremstilles særdeles overbevisende fordi de ofte taler stærkt til følelserne — ikke til fornuften.

For at undgå at blive bedraget er det godt at vide hvordan fejlslutningerne bliver præsenteret. Lad os derfor betragte fem almindelige faldgruber, eller forkerte måder at ræsonnere på, for derved at skærpe vor gudgivne opfattelsesevne.

FALDGRUBE NUMMER 1

Personlige angreb Denne faldgrube består i at nogle forsøger at nedgøre en helt igennem velbegrundet argumentation eller udtalelse, eller bringe den i miskredit, ved at foretage et irrelevant angreb på den person der fremsætter den.

Lad os tage et eksempel fra Bibelen. Jesus Kristus forsøgte ved en lejlighed at fortælle nogle om sin kommende død og opstandelse. Disse tanker var helt nye for hans tilhørere og var vanskelige for dem at forstå. Men i stedet for at overveje det Jesus sagde, var der nogle der angreb hans person ved at sige: „Han har en dæmon og han er vanvittig. Hvorfor hører I på ham?“ — Johannes 10:20; jævnfør Apostelgerninger 26:24, 25.

Hvor er det let at stemple en som „dum“, „skør“ eller „uvidende“ når han eller hun siger noget vi ikke kan lide at høre. En lignende taktik går ud på at angribe vedkommende med raffinerede hentydninger, såsom: „Hvis du forstod sagens rette sammenhæng, ville du ikke se sådan på det,“ eller: „Det er kun noget du tror fordi du har fået besked på at tro det.“

Angreb på ens person, hvad enten de er underfundige eller ej, kan måske skræmme nogle og overbevise andre, men de modbeviser ikke det der er blevet sagt. Vær derfor på vagt over for denne faldgrube!

FALDGRUBE NUMMER 2

Autoritetstyranni Denne form for verbal underkuelse opnås ved henvisning til såkaldte eksperters eller berømtheders udsagn. Det er selvfølgelig helt på sin plads at søge råd hos nogen der kender mere til en sag end vi selv gør. Men ikke alle henvisninger til autoriteter bygger på et fornuftigt grundlag.

Forestil dig at din læge fortæller dig at du har malaria. Måske tror du ikke rigtig på det og begynder at drage hans diagnose i tvivl. Ville det ikke være urimeligt hvis han sagde: „Hør, det er mig der er læge. Jeg ved langt mere om det her end De gør. De kan roligt regne med at De har malaria“? Skønt lægens diagnose sandsynligvis er korrekt, vil det være uholdbart at slutte at man har malaria blot fordi han siger det. Det ville være langt mere overbevisende hvis han gav dig nogle fakta ved for eksempel at pege på nogle symptomer, resultater af blodprøver og så videre.

Et andet eksempel på autoritetstyranni bliver beskrevet i Johannes 7:32-49. Her læser vi at nogle betjente blev sendt af sted for at arrestere Jesus Kristus. Hans undervisning gjorde imidlertid så stærkt et indtryk på dem at de i stedet for at arrestere ham, sagde til deres foresatte: „Aldrig har noget andet menneske talt således.“ Som svar sagde Jesu fjender: „I er da vel ikke også blevet vildledt? Ikke én af lederne eller af farisæerne har fået tro på ham, vel?“ Læg mærke til at man ikke forsøgte at gendrive Jesu lære. Nej, de jødiske ledere brugte blot deres myndighed som „eksperter“ i Moseloven til at afvise alt hvad Jesus sagde.

Interessant nok er vore dages gejstlige også kendt for at bruge denne taktik når de ikke ud fra Bibelen kan bevise for eksempel treenighedslæren, helvedeslæren eller læren om den udødelige sjæl.

Inden for reklameverdenen findes der også talrige eksempler på autoritetstyranni, idet man lader berømtheder udtale sig om noget der ligger fjernt fra deres ekspertise. En golfstjerne opfordrer folk til at købe en bestemt fotokopimaskine. En professionel fodboldspiller falbyder køleskabe. En olympisk gymnast anbefaler et bestemt morgenmadsprodukt. Kun få standser op og spørger sig selv om hvor meget sådanne „autoriteter“ kender til de produkter de forsøger at sælge.

Husk også på at eksperter, ligesom alle andre mennesker, kan være forudindtaget. En velanskreven forsker hævder måske at det er uskadeligt at ryge tobak. Men vil hans „ekspertudsagn“ ikke virke mistænkelige hvis han er ansat i tobaksindustrien?

FALDGRUBE NUMMER 3

’Gør som alle andre’ Her spilles på folkestemningen, fordommene og den fremherskende opfattelse. Folk vil i almindelighed gerne være ligesom alle andre. Vi er tilbøjelige til at vige tilbage for at gå imod strømmen. Denne tendens til automatisk at mene at flertallet har ret er en magtfuld faktor når man skal manipulere med folk.

For eksempel viste en annonce i et populært amerikansk ugeblad en gruppe smilende mennesker der hver nød et glas rom. Teksten til billedet lød: „Sådan er det bare. I hele Amerika går folk over til at drikke . . . rom.“ En pågående opfordring til at gøre som alle andre.

Men er det at andre gør eller mener et eller andet, ensbetydende med at du skal efterligne dem? Den offentlige mening er ikke sandhedens ufejlbarlige barometer. I århundredernes løb har alle mulige ideer været almindeligt anerkendt, men senere har det vist sig at de var forkerte. Men den faldgrube der går ud på at få os til at gøre som alle andre findes stadig. Det flammende opråb: „Alle andre gør det!“ får folk til at tage stoffer, begå ægteskabsbrud, stjæle fra deres arbejdsgiver og snyde i skat.

Det er imidlertid en kendsgerning at ikke alle gør disse ting. Og selv om de gjorde, ville det ikke være grund nok til at du skulle gøre det samme. Det råd der bliver givet i Anden Mosebog 23:2 er en god adfærdsregel i alle forhold: „Du må ikke følge mængden i slette forehavender.“

FALDGRUBE NUMMER 4

Enten/eller-valget Det er en faldgrube når nogen reducerer mange forskellige valgmuligheder til blot to. For eksempel får man måske at vide: „Hvis ikke du får blodtransfusion, dør du.“ Jehovas vidner er ofte udsat for den slags argumenter fordi de vælger at følge Bibelens påbud om at ’afholde sig fra blod’ under nogen form. (Apostelgerninger 15:29) Hvorfor er denne form for argumentation forkert? Fordi den udelukker andre muligheder. I virkeligheden findes der alternative behandlingsmetoder, og de fleste operationer kan med held udføres uden brug af blod. Dygtige læger kan ofte udføre en operation så der kun sker et minimalt blodtab. En anden mulighed er at gøre brug af de plasmaerstatningsmidler der ikke indeholder blod.b Desuden er der mange af de patienter som modtager blodtransfusioner der dør, mens mange der har nægtet at modtage blod har overlevet. Man kan altså ikke bare gøre det til et spørgsmål om enten/eller.

Når du møder den slags ræsonnementer, da spørg dig selv: ’Er der virkelig kun to muligheder? Eller kan der være flere?’

FALDGRUBE NUMMER 5

Overforenkling Når man overforenkler et kompliceret problem undlader man at tage relevante faktorer i betragtning.

Dermed ikke sagt at der er noget forkert i at forenkle et kompliceret emne. Det er jo det som gode lærere gør. Men nogle gange bliver en sag forenklet så meget at sandheden forvanskes. Man læser måske følgende: ’Fattigdommen i udviklingslandene skyldes den hurtige befolkningstilvækst.’ Der er selvfølgelig noget sandt heri, men man undlader at nævne andre vigtige årsager, såsom dårlig politisk ledelse, økonomisk udbytning og klimatiske årsager.

Også når det drejer sig om at forstå Guds ord, Bibelen, har overforenkling ført til mange misforståelser. Tag for eksempel beretningen i Apostelgerninger 16:30, 31. Her stillede en fangevogter et spørgsmål angående frelse, og Paulus svarede: „Tro på Herren Jesus, og du vil blive frelst.“ Ud fra dette har mange konkluderet at alt hvad der kræves for at blive frelst er at man tror på Jesus.

Men dette er en overforenkling. Det er selvfølgelig vigtigt at vi har tro på Jesus som vor genløser. Men det er også nødvendigt at tro på Jesu lære og bud, og at have fuld forståelse af Bibelens sandheder. Det kan vi se af at Paulus og Silas bagefter „talte Jehovas ord til ham og alle som var i hans hus“. (Apostelgerninger 16:32) Lydighed er også en forudsætning for frelse. Dette forklarede Paulus senere da han skrev at Jesus blev „ansvarlig for evig frelse for alle dem som adlyder ham“. — Hebræerne 5:9.

Et gammelt ordsprog siger: „Den uerfarne tror hvert ord, men den kloge overvejer sine skridt.“ (Ordsprogene 14:15) Pas derfor på faldgruberne. Lær at skelne mellem berettigede indvendinger mod det der bliver sagt og tarvelige angreb på personer. Lad dig ikke forlede af autoritetstyranni, opfordringer til at gøre som alle andre, grov overforenkling eller en argumentation der kun giver rum for to muligheder. Vær især på vagt når det gælder om at finde frem til det der er sandt i religiøse spørgsmål. Undersøg alle kendsgerninger, eller, som Bibelen udtrykker det: „Forvis jer om alt“. — 1 Thessaloniker 5:21.

[Fodnoter]