Er du en risikobilist?

Af Vågn op!-​korrespondent i Japan

„VI KENDER de typer der sandsynligvis vil forårsage ulykker,“ udtaler Hiroyasu Ohtsuka, trafiksikkerhedschef ved Japans Nationale Politiskole. „Alligevel nægter vi dem ikke kørekort. Men vi ønsker at folk skal blive klar over manglerne i deres personlighed — og arbejde på at rette dem.“

Det er meget almindeligt at disse „typer“ ikke opfatter sig selv som risikobilister. Sagkyndige peger imidlertid på seks uheldige sider af personligheden som tydeligt viser sig når man sætter sig bag et rat. Læs om hver af de seks typer, og bedøm selv om du ligner en af dem — eller om du er en god og sikker chauffør.

Problemer af social art

Hos nogle af risikobilisterne er problemet af social art. De kan ikke tilpasse sig og har svært ved at omgås andre. De kan inddeles i tre typer:

Egoisten Det er ham der insisterer på at gøre tingene efter sit eget hoved. ’Jeg er vejens konge,’ tænker han når han sidder bag rattet. Han skal nok selv bestemme farten, han ignorerer alle de regler han synes er overflødige, og når som helst han har lyst ’viser han sig’ for andre med sin kørsel. Han glemmer at der også er andre bilister på vejen. Da han tager sig friheder, handler egenrådigt og ikke tilpasser sig de stadig skiftende situationer på vejen, er han årsag til mange ulykker.

Den usamarbejdsvillige Den usamarbejdsvillige bilist har kun lidt tilovers for andre og forstår slet ikke hvad de tænker og føler. På grund af vanskeligheder med at omgås andre mennesker undgår han dem helst. Det viser sig ved hans dårlige manerer på vejen og hans uforskammethed over for medtrafikanter — to risikofaktorer. Det kan for nogle tage mange år at lære hvordan man viser hensyn i trafikken, hvilket er én af grundene til det høje antal ulykker blandt unge.

Den aggressive Et kendetegn ved den aggressive bilist er ifølge bogen Driving Instruction According to Aptitude at „han blankt nægter at vige for andre på vejen når han tror det er dem der har vigepligt. Da han ikke vil se gennem fingre med småforseelser fra andre bilister eller fodgængere, fører det til råben og skrigen, spærren for andre, . . . hornet i bund . . . alt sammen i et forsøg på at holde på sin ret til den bitre ende.“ Han kan føle sig provokeret blot ved at bilde sig ind at andre har forset sig. Hvis han også har et hidsigt temperament, vil han ofte køre hasarderet.

Problemer af følelsesmæssig art

Følgende tre kategorier hører til dem der har følelsesmæssige problemer:

Den lunefulde Den lunefulde er særdeles følelsesbetonet. Det ene øjeblik er han meget glad og begejstret, det næste meget deprimeret. Hvis han kører når han er nedtrykt vil han ikke være opmærksom når der opstår en farlig situation, og hans reaktioner vil måske være for langsomme til at afværge en ulykke. Kører han i en tilstand af følelsesmæssig opstemthed kan hans kørsel ofte være uforsvarlig. Hvis man prøver at advare ham når han er i det humør, risikerer man at møde vilde protester. Han vil måske kun anerkende at der er noget galt når han er i den deprimerede tilstand.

Den meget nervøse Det er ofte den stille type, der er helt opslugt af sine egne tanker og som bekymrer sig om alt. Når han kører er tankerne så „fyldt med alt muligt som ikke vedrører kørselen“ at han „sandsynligvis overser vigtige signaler i trafikken eller opfatter dem forkert,“ bemærker forskerne Richard E. Mayer og John R. Treat, som har undersøgt risikobilisters kørsel. Selv i en situation der ikke er særlig kritisk, vil den nervøse chauffør blive slået fuldstændig ud, som for eksempel hvis en lastbil kommer op på siden af ham. Han tror det værste vil ske.

Den impulsive Denne type reagerer hurtigt. I stedet for at give sig tid til at se sig for og bedømme situationen, har han det med at handle pr. instinkt. I modsætning til gennemsnitsbilisten forekommer den tid der går med at vente på grønt lys, eller på at en fodgænger kommer over vejen, ham som en evighed. Han bliver frustreret og mister hurtigt tålmodigheden. Han er farlig i trafikken fordi han mangler evnen til at bedømme forholdene før han reagerer.

Kan du se dig selv i nogen af typerne? Mister du tålmodigheden hvis en ubetænksom medtrafikant kommer til at irritere dig? Som et ordsprog siger: „Den ved bedst hvor skoen trykker som har den på.“ For din egen skyld, lyt til advarslerne og arbejd på dine svagheder! For at være en god bilist må man kunne kontrollere sine følelser og handlinger.

Den velafbalancerede bilist

Hvordan bliver man så en god bilist? De ledende forskere ved Japans politi har i et interview med Vågn op! understreget vigtigheden af at man viser hensyn, tænker før man handler, har evnen til at beherske eller overskue situationen, har en sikker dømmekraft, er årvågen, fredelig og mild, viser selvbeherskelse og er hurtig til at hjælpe sine medtrafikanter.

Osaka Prefectural University beskriver på samme måde den gode bilist som „en der i høj grad er følelsesmæssigt ligevægtig, og hvis opfattelsesevne og dømmekraft er klarere og hurtigere end hans fysiske reaktion. Hans bedømmelse er nøjagtig — han kan beherske sine følelser.“ Passer denne beskrivelse på dig?

I tusinder af år har Bibelen lært mennesker hvordan man kan opnå visdom, forstand og dømmekraft. (Ordsprogene 2:1-6) Den viser hvordan ufuldkomne mennesker kan erstatte „vrede, harme, slethed, spot og skammelig tale“ med „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed [og] selvbeherskelse“. Ja, selv når det gælder forbedring af sine køreegenskaber kan Bibelen hjælpe en! — Kolossenserne 3:8-10; Galaterne 5:22, 23.