Skismaernes lange historie

ORDET „skisma“ defineres blandt andet som „kirkelig spaltning“. Her følger en række eksempler på skismaer:

330: „Skismaet mellem den græske og den latinske kristenhed. . . . Grundlæggelsen af Konstantinopel, ’det nye Rom’ (330), erstattede ’det gamle Rom’ som kejserrigets hovedstad og lagde kimen til en fremtidig kirkelig kappestrid mellem den græske kirke i Øst og den latinske kirke i Vest.“ — The Encyclopedia of Religion.

330-867: „Fra det tidspunkt bispesædet Konstantinopel blev grundlagt til det store skisma i 867 indtraf der utallige midlertidige brud på fællesskabet. . . . Ud af disse 544 år (323-867) tilbragte Konstantinopel ikke færre end 203 år i brud [med Rom på grund af teologiske stridspunkter vedrørende treenighedslæren og spørgsmålet om billeddyrkelse].“ — The Catholic Encyclopedia.

867: „Bispesædet Konstantinopel stod stejlt over for Rom under det såkaldte Fotios-skisma. Da pave Nikolaus I bestred retmæssigheden af Fotios’ ophøjelse til patriarkværdigheden, . . . nægtede den byzantinske patriark at bøje sig. . . . Nikolaus . . . ekskommunikerede Fotios; et koncil i Konstantinopel reagerede (i 867) ved til gengæld at ekskommunikere Nikolaus. De umiddelbare stridsspørgsmål mellem de to bispesæder drejede sig om liturgien, kirketugten over for gejstlige, samt hvem der besad den kirkelige overhøjhed.“ — The New Encyclopædia Britannica.

1054: „ØST-VEST-SKISMAET, en begivenhed der udløste den endelige adskillelse mellem de østlige [græsk-ortodokse] kristne kirker . . . og den vestlige [romersk-katolske] kirke.“ — The New Encyclopædia Britannica.

1378-1417: „[DET STORE] VESTLIGE SKISMA — Den periode . . . hvori den vestlige kristenheds lydighedspligt var splittet mellem to, senere tre, paver [hvor to såkaldte modpaver i henholdsvis Pisa og den franske by Avignon lå i strid med paven i Rom].“ — New Catholic Encyclopedia.

16. årh.: „Om den protestantiske reformation . . . anvender den katolske kirke oftest betegnelsen kætteri frem for skisma.“ — Théo — Nouvelle encyclopédie catholique.

1870: „Det Første Vatikankoncil, som forfægtede pavens ’ufejlbarhed’, resulterede i ’gammelkatolikkernes’ brud.“ — La Croix (parisisk katolsk dagblad).

1988: Splittelse forårsaget af ærkebiskop Lefebvre, der „udløste et skisma i den katolske kirke ved både at trodse paven og ånden i Det Andet Vatikankoncil . . . [Lefebvre] regner protestantismen for kættersk, anser økumeni for Djævelens værk, og vil hellere dø ekskommunikeret end lade sig forlige med en ’modernistisk’ kirke.“ — Catholic Herald.