Side 2

Fosteret forbereder sig til kamp

Flere måneder før fødselen arbejder fosterets organisme på højtryk for at ruste sig til det store slag. Den producerer våben til immunforsvaret. Når barnet fødes er forsvaret klar til at opspore og bekæmpe fremmedlegemer. De antistoffer barnet har i sit blod er fra moderen, og ved fødselen er koncentrationen af disse allerede langt højere end hos moderen. Fagocytter (ædeceller) i barnets væv er klar til at gøre det af med enhver indtrængende fjende. Disse og andre sygdomsbekæmpere ligger i skyttegravene — klar til kamp. Og det er kun godt, for i fødselsøjeblikket bliver den nyfødte udsat for et massivt angreb af allestedsnærværende mikroorganismer.

Når barnet kort tid efter fødselen får sin første tår af modermælken, bliver immunsystemet betydeligt styrket, hvilket sætter det i stand til at bekæmpe ethvert fremmedlegeme. Den første mælk fra moderens bryst kaldes råmælk og indeholder et væld af antistoffer. Spædbarnet er altså godt udrustet til krigen.

„Når barnet er omkring to eller tre måneder, . . . arbejder våbenfabrikanter i den røde knoglemarv og brisselen i femte gear. Når barnet er ti år er immunsystemet stærkest, bevæbnet til tænderne. Derefter svækkes det gradvis.“ — The Body Victorious, side 34-35.

Med livets begyndelse udbryder en krig som fortsætter lige til man har draget sit sidste suk.

[Kildeangivelse på side 2]

Lennart Nilsson