Vi betragter verden
Katolsk krise
„Den katolske kirke befinder sig i en tiltagende krise. Samtidig med at ældre præster går på pension, siger et alarmerende antal yngre præster op, mens antallet af nyuddannede præster er det laveste nogen sinde,“ skriver The Wall Street Journal. „Mange af de tilbageværende præster klager over at være overbebyrdede og ensomme.“ I de sidste 30 år er antallet af præstestuderende faldet med 89 procent, fra 40.000 i 1960 til mindre end 4500 i dag. Flere sogne deles allerede om en „rejsepræst, som i visse tilfælde må tilbringe mere tid bag rattet end ved alteret“. Ifølge avisen er der tale om et specielt katolsk problem som skyldes „kirkens forhadte cølibatkrav“. Richard McBrien, der er professor ved Notre Dame-universitetet, siger: „Man sætter her en regel — en menneskeskabt regel — over eukaristien.“ Forsøg på at øge søgningen til præsteembedet har ikke haft nævneværdige resultater, og det frygtes at krisen vil få kirken til at fire på kravene og antage „syge . . . usunde personer“ som præster, siger en katolsk talsmand.
„Fyldt med våbenrester“
„Vi finder stadig udetonerede bomber fra den fransk-tyske krig i 1870. Nogle søer er fyldt med giftige granater fra den første verdenskrig. Og det sker ofte at en landmand i traktor kører på en pansermine fra den anden verdenskrig; for de ligger overalt,“ oplyser Christian Gabardos, der er chef for et hold démineurs — Frankrigs professionelle bombeeksperter. Siden den anden verdenskrig har bombeeksperter „fjernet 16 millioner artillerigranater, 490.000 bomber og 600.000 søminer,“ siger The New York Times. „Mere end 800.000 hektarer landbrugsjord er blevet undersøgt, men andre hundredtusinder af hektarer der stadig er fyldt med våbenrester, er blevet indhegnet og omgivet med skilte som advarer: ’Adgang forbudt. Livsfare!’“ I Frankrig er over 600 bombeeksperter blevet dræbt. Arbejdere der uden for Paris er ved at anlægge et nyt spor til de franske hurtigtog, har dagligt gravet to tons miner, artilleriammunition og sennepsgaskartæsker op fra Første Verdenskrig. Man kunne fylde „hundreder af ammunitionsdepoter med levn fra slag foran byens porte“.
51.260 dollars pr. odder
Efter det tragiske olieudslip i 1989 fra Exxon Valdez stillede olieselskabet Exxon 18,3 millioner dollars (over 100 millioner kroner) til rådighed for indfangning og behandling af 357 olieramte oddere. Trods intensive bestræbelser for at redde dyrene, døde over en tredjedel. Af de 225 overlevende oddere er hovedparten vendt tilbage til deres naturlige levesteder, mens andre er blevet anbragt i akvarier. „Havbiologer har regnet ud at det har kostet 51.260 dollars (cirka 300.000 kroner) at behandle hver af de reddede havoddere,“ oplyser The New York Times. „Forskerne mener imidlertid at den viden man har erhvervet ved projektet vil være en hjælp til at redde fremtidige ofre for lignende ulykker.“ En vigtig opdagelse har været at råolie er langt giftigere for dyrene end man almindeligvis har antaget. Det bliver understreget at projektet „først og fremmest har været en human indsats“, for havodderen er ikke en truet dyreart og desuden „undslap et stort antal dyr den dødbringende olieforurening i sundet“. Talsmænd for Exxon skal have indrømmet at det var „de døende, olieindsmurte oddere som i særlig grad belastede firmaets renommé“.
’Modefjols’
„For tiden er det på mode at gå i T-shirts med slogans,“ skriver India Today. Men en ung kvinde i Calcutta har fundet ud af at der kan være visse ulemper ved at følge denne mode. Da hun kom gående i „moderigtige posebukser og en iøjnefaldende T-shirt“, opdagede hun at nogle kinesiske drenge pegede fingre ad hende og var helt ude af sig selv af grin. Da hun spurgte dem hvorfor, fik hun at vide at den kinesiske tekst på hendes T-shirt betød: „Jeg er en skaldet bavian. Enhver der kan læse dette bør gøre nar af mig, fordi jeg er et kæmpefjols der går rundt og skilter med en tekst på et sprog jeg hverken kan læse eller skrive.“
Advarsel til bilister
Lokomotivførere fortæller at der på næsten alle ture er bilister der forsøger at køre over jernbaneoverskæringer lige inden toget kommer. Dette fremgår også af statistikken. I 1989 skete der i De Forenede Stater 5766 sammenstød ved jernbaneoverskæringer; 798 mennesker blev dræbt og 2588 såret. I de fleste tilfælde var årsagen at bilisterne ignorerede spærrebomme og blinklys der advarede om et kommende tog. Hvorfor forsøger bilister at køre over lige før toget kommer? Eksperter siger at det formentlig skyldes at folk tror at toget bevæger sig som en bil. Men det gør det ikke. I et almindeligt godstog vejer lokomotivet alene over 160 tons. Med en fart på 80 kilometer i timen har toget en bremselængde på halvanden kilometer fra bremserne aktiveres. Bilister bør desuden huske at toget altid vinder ved sammenstød.
Tobaksrygende fædre
Det er en kendt sag at en moder kan skade sit ufødte barn ved at ryge. Men hvad med faderen? „Den fader der ryger, er fuldt medansvarlig for konsekvenserne hvis moderen fortsætter med at ryge under graviditeten,“ skriver South African Medical Journal. „En vordende moder har brug for sin ægtefælles støtte for at kunne kvitte tobakken. Desuden påvirkes fosteret af faderens cigaretrøg.“ Tidsskriftet advarer også om den passive rygnings skadelige virkninger på barnet efter fødselen. Børn der udsættes for cigaretrøg i hjemmet har et større „sygdomsfravær fra skolen“ end gennemsnittet og „der er større sandsynlighed for at de selv bliver cigaretrygere“.
„Sød hævn“
Problem: Grupper af teenagere står og hænger foran butikken og skræmmer kunderne bort. Løsning: Sæt højttalere op udenfor som spiller musik de ikke kan fordrage. Det er i hvert fald en løsning som nogle butikker med lang åbningstid i den nordvestlige del af USA og i Vestcanada har taget i anvendelse — og som ser ud til at være effektiv. Hvad spiller man da? „Den musik de unge hader, nemlig musik af ’Moon River’-genren,“ siger en butiksbestyrer. Man regner med at andre butikker snart vil tage idéen op. I tidsskriftet Time siges der: „De der er blevet generet af teenagernes ghettoblastere, kan betragte dette som en sød hævn.“
Indisk handel med legemsdele
„Indien har nu den tvivlsomme ære at have det højeste antal nyretransplantationer fra levende donorer der ikke er beslægtede med modtagerpatienten,“ oplyser India Today. Det anslås at der hvert år sælges 2000 nyrer fra levende donorer i landet. I de fleste tilfælde sælger folk deres organer på grund af fattigdom og gæld. „Vi var desperate, og den eneste anden mulighed for mig var at blive spritsmugler eller kriminel,“ forklarer en fader til tre børn. Han og hans kone har hver solgt en nyre. „Vi valgte den ærlige vej,“ siger han. Med de høje priser på legemsdele er salget af hornhinder og hud fra levende donorer også steget. „Den kommercielle handel med menneskeorganer er et af de største lægeetiske problemer her i landet,“ siger en fremtrædende læge.
Vandfund i Egypten
Blandt alle de lande der lider af vandmangel er Egyptens situation enestående. Andre lande ved Nilen, som er Egyptens eneste store vandforsyningskilde, gør i stigende omfang krav på flodens vand. Samtidig vokser Egyptens befolkning, der nu tæller 55 millioner, med 1 million hver niende måned. Landet importerer i forvejen 65 procent af sine fødevarer. Satellitobservationer har imidlertid afsløret et stort underjordisk grundvandsreservoir under den egyptiske vestørken. „Forskere mener at det måske indeholder en større mængde grundvand end man troede der fandtes i hele Afrika,“ skriver bladet World Press Review. „En prøveboring har vist at én brønd kan levere vand nok ’til 80.000 hektarer landbrugsjord i 200 år’, udtaler dr. Farouk al-Baz, den egyptiske direktør for Boston-universitetets Center for Fjernmåling.“
Europa hægtet sammen!
Tunnelarbejdet under Den Engelske Kanal som skiller England fra Frankrig, har nu stået på i tre år. Den 30. oktober sidste år mødtes de to borehold da en fransk tunnelboremaskine brød igennem kridtgrunden og trængte ind i det borehul som var påbegyndt fra den engelske side. Ved hjælp af satellitfotos og lasersystemer lykkedes det de to mandskaber at holde forskydningen nede på mindre end en halv meter i den 50 kilometer lange tunnel, fortæller Londonavisen The Times. Det egentlige gennembrud skete den 1. december efter at man havde boret sig igennem de resterende meter kalk og havde lavet et hul der var stort nok til at arbejdere fra begge sider kunne mødes og trykke hinanden i hånden. Arbejdet fortsætter nu med at færdiggøre servicetunnelen samt de to jernbanetunneler på hver side af den.
Beskidte elektroniske tunger
„Det sidste ord“ kaldes den. Det er en forprogrammeret elektronisk talemaskine i lommeformat der ligner en personsøger. Den er fremstillet til folk der er for generte til selv at slynge fornærmelser i ansigtet på andre. Når man tænder for den, udspyr den en strøm af eder og forbandelser. „Det er den mest populære vare vi nogen sinde har forhandlet,“ siger en butiksindehaver. „Sørgeligt nok er det den slags folk vil have.“ Oprindelig kom den i to udgaver. Men den milde version, med udråb som „Pas dig selv!“ og „Din idiot“, blev en salgsfiasko.