Yemen — et land fuldt af overraskelser

DEN Arabiske Halvø! Når man tænker på denne eksotiske del af verden forestiller man sig ofte noget med sandklitter, kameler og karavaner. Men selv om en stor del af dette område er præget af sandørken og ekstreme varmegrader, findes der også meget her som måske vil overraske dig.

Tag for eksempel landet Yemen, der ligger som en albue op mod Det Røde Hav og Adenbugten. Yemen er andet og mere end en gold sandklit. Det er et land med bjerge og floddale, et land med druer, abrikoser og andre velsmagende frugter, et land med en fascinerende arkitektur. Varmen er trykkende i kystlandet, men klimaet er forbløffende tempereret i højlandet. Af særlig interesse for kristne er dog landets rige historie, som går helt tilbage til Bibelens tid.

Virakvejen

I gamle dage kunne denne del af verden tilskrive naturens luner sin rigdom — passatvindene fra Det Indiske Ocean som bar dug til Arabiens sydkyst. Den nedbør som blev ført med disse vinde, var med til at skabe ideelle vækstbetingelser for harpiksholdige træer. Fra disse træers bark fik man den form for harpiks som kaldes virak.a Når virak afbrændes frembringer det en sødlig duft, hvilket gør den meget eftertragtet til brug ved religiøse ceremonier. Det land som nu hedder Yemen blev fremtrædende inden for virakhandelen.

I Yemen lå måske også oldtidens Ofir — hvorfra man engang fik guld af fineste kvalitet. (Job 22:24; 28:15, 16; Salme 45:9) Under alle omstændigheder var Yemen i hvert fald korsvej for de kamelkaravaner som transporterede guld, virak og krydderier til fjerne steder, deriblandt Palæstina og Tyrus. (Ezekiel 27:2, 22-25) Dette bragte stor rigdom, ikke blot til handelsfolkene selv men også til de kongedømmer langs ruten som opkrævede tribut af karavanerne.

Kongedømmet Saba, som menes at have ligget i det der nu er den østlige del af Yemen, blev berømt for sin handel med virak, myrra, guld, ædelsten og elfenben. (Esajas 60:6) På Salomons tid rejste dronningen af Saba fra „jordens ender“ for at høre kongens visdom på førstehånd. (Mattæus 12:42) Ifølge den historiske beretning i Bibelen tog hun til Jerusalem med „et meget imponerende følge, kameler der bar balsamolie og guld i stor mængde og kostbare sten“. (1 Kongebog 10:1, 2) Yemenitterne mindes denne dronning den dag i dag. Hendes navn nævnes ikke i Koranen, men den islamiske tradition kalder hende for Bilqīs — et navn der forekommer på mange handelsvarer i Yemen.

Århundreder med forfald

I århundreder nød Yemen stor velstand. Derfor gav romerne landet det latinske navn Arabia felix, eller „det lykkelige Arabien“. Da romerne gjorde den frafaldne kristendom til statsreligion aftog efterspørgselen efter virak imidlertid. Noget der yderligere skubbede til det væltende læs var sammenbruddet af den store dæmning i Marib — knudepunktet i et vældigt kunstvandingssystem der havde vandet denne region siden det ottende århundrede før vor tidsregning.

Yemen blev senere centrum for handelen med en anden vare, nemlig kaffe. Omkring 1610 stiftede europæerne bekendtskab med disse vellugtende og velsmagende eksotiske bønner fra Yemens højland. Byen Mokka, ved sydenden af Det Røde Hav, blev hovedudskibningshavn for kaffeeksporten. „Mokka“ blev således synonymt med arabisk kaffe og blev et almindeligt ord i husholdningen på den nordlige halvkugle.

Der gik dog ikke lang tid før kaffeplanter blev eksporteret til andre lande og dyrket dér. Byen Mokkas betydning aftog følgelig. Kaffe er stadig en væsentlig eksportartikel i Yemen, men byen Mokka er i dag ikke andet end en søvnig fiskerby.

Yemens hovedstad

Yemens fordums herlighed er falmet, men landet har stadig mange fascinerende — og overraskende — træk. Hovedstaden, Sana, ligger på en højslette i 2000 meters højde og har et behageligt klima. De fleste af Yemens 12 millioner indbyggere — en tredjedel af samtlige indbyggere i hele Arabien — bor, ikke i en tør ørken, men på denne slette og i de mange bjerge som findes i dette land.

Sana er tusinder af år gammel; dens ælde fremgår tydeligt af dens arkitektur. Stenbygningerne er smykket med hvidkalkede mønstre langs vinduerne, buer med tremmeværk og mangefarvede glasmosaikker. I nogle kvarterer af byen står gamle og nye bygninger side om side, og kan knapt skelnes fra hinanden. Nogle bygninger i det gamle Sana er over otte etager høje — og har tydeligvis stået i århundreder.

Når man forlader Sanas gamle bydel passerer man igennem en tung middelalderport og kommer til bjergegnene. Hver eneste landsby ligner en vældig borg bygget på bjergsiderne, idet den består af runde beboelseshuse på fire etager eller derover og er omgivet af beskyttende mure der er bygget uden cement eller mørtel. Ja, disse landsbyer falder så godt ind i deres omgivelser at man først lægger mærke til dem på nært hold.

Man kan undre sig over at man kan bo i sådanne højder. Men når man kigger længere op, ser man en række fæstningslignende bebyggelser endnu højere oppe. Disse bjerglandsbyer er omgivet af stejle skråninger med murkransede terrasser.

Yemens indbyggere

Besøgende fra Vesten forventer at Yemens folk er eksotiske. Men virkeligheden overgår måske endda forventningerne. Bjergstammerne kan godt virke ret truende ved første møde. De bærer fuuta, en klædning man vikler omkring sig, og et bredt bælte hvori der er stukket en meget iøjnefaldende daggert. I landsbyerne går mange endog rundt med store maskingeværer.

Ja, yemenitterne er stolte af deres våben. Et helt afsnit af markedspladsen er forbeholdt salget af jambijja, krumme daggerter. De bæres af drenge fra 14-årsalderen og opefter som et manddomstegn. Men man kan også se små drenge gå med dem. Skæftet er lavet af enten plastic, træ eller de meget kostbare horn fra næsehorn, og skeden er ofte smykket med smukt sølvarbejde. Bladet er temmelig skarpt. Heldigvis er knivene fortrinsvis til pynt. Mænd i Yemen er faktisk meget gæstfri og sætter pris på at fremmede henvender sig til dem.

Set med vestlige øjne er kvinderne ikke mindre eksotiske. De klæder sig i sort og er helt tilslørede så man ikke engang kan se deres øjne. Deres liv er ikke et driverliv. I bjerglandsbyerne må kvinderne arbejde længe og hårdt med at bære vand, fodre dyr og hente brænde. Det er almindeligt med store familier.

Ved et besøg på markedet har man også lejlighed til at iagttage hvordan disse fascinerende mennesker lever. Fra krydderiboderne breder der sig behagelige dufte. Tænderne løber i vand ved synet af granatæbler, ferskner, abrikoser, druer og mandler. Kunsthåndværkere fremstiller ting af læder, guld, sølv og andre metaller.

På markedet kan man også finde adskillige suqs, eller boder, hvor der sælges khat-blade. Når khat-blade tygges eller suttes virker de mildt stimulerende. Nogle siger at det er vanedannende. Tygning af khat spiller ikke desto mindre en vigtig rolle i yemenitternes dagligdag. På mange bjergskråninger dyrkes der khat. Klynger af mænd tygger khat-blade i timevis alt imens de taler sammen. Nogle tygger også khat mens de arbejder — eller selv mens de kører bil.

Det er imidlertid en dyr uvane, for den kan koste op til en tredjedel af en yemenitisk families indkomst. Nogle peger på at den indebærer visse sundhedsrisici, i form af deformerede kinder, søvn- og spiseforstyrrelser samt tarmsygdomme. Regeringsrepræsentanter har derfor taget til orde imod dette stofmisbrug, som tilsyneladende ikke daler i popularitet blandt folk i Yemen.

Der er noget der tyder på at den traditionelle livsstil er ved at vige for den vestlige modernisering. Mange mænd er rejst til udlandet for at arbejde. Nogle familier er flyttet til byerne, hvorved ungdommen er blevet påvirket af importeret musik og fremmede videofilm. Ikke alle er glade for at se deres land blive omstillet til den moderne verden.

Det vil derfor være interessant at se hvad fremtiden rummer for dette land. Man har gjort relativt lidt for at undersøge landets arkæologiske ruiner, og måske vil fremtidige udgravninger afsløre fascinerende hemmeligheder om Yemens storslåede fortid. Eventyrlystne rejsende har mange grunde til at besøge dette overraskelsernes land. — Indsendt.

[Fodnote]

[Illustration på side 24, 25]

Bab-el-Yemen, porten til Sanas gamle bydel

[Illustrationer på side 26]

Til højre: Et daggert-marked i Sana

Herunder: Landsbyerne falder ind i deres omgivelser