Vi betragter verden

Et nederlag for FN

„Det er ikke blot et nederlag for De Forenede Nationer men også for hele verdenssamfundet. Og vi har alle ansvaret for dette nederlag,“ beklager FN’s generalsekretær Boutros Boutros-Ghali i forbindelse med massakrerne i Rwanda. „Der er begået folkedrab. Over 200.000 mennesker er blevet dræbt, og verdenssamfundet diskuterer stadig hvad man skal stille op.“ Ifølge en avisartikel den 26. maj i år skal generalsekretæren have skrevet til over 30 statsoverhoveder og indtrængende anmodet dem om at sende tropper til landet. Desuden har han samarbejdet med forskellige organisationer i et forsøg på at finde en løsning. Generalsekretæren siger: „Beklageligvis mislykkedes det for mig. Det er en skandale, og jeg skal være den første til at indrømme det.“ Kun få afrikanske lande har råd til at sende tropper, især fordi FN har udskudt refunderingen på grund af organisationens egne økonomiske problemer. De fleste lande i Vesten har afslået at træde til, og ifølge USA’s præsident, Bill Clinton, kan de interesser der står på spil, ikke retfærdiggøre at amerikansk militærmagt bliver taget i anvendelse. Hr. Boutros-Ghali giver ifølge The New York Times „donortræthed“ skylden. Donorlandene, der sender mandskab og penge, bliver bedt om at støtte 17 forskellige FN-operationer.

Ingen menneskelig forklaring

„Kan noget forklare Rwandas pludselige, forfærdende blodtørst?“ spørger Londonbladet The Economist. „End ikke gammelt [etnisk] fjendskab kan forklare de skånselsløse myrderier.“ Tutsier og hutuer ligner måske ikke helt hinanden, men de har i århundreder levet sammen side om side og har haft et fælles sprog og en fælles kultur. I artiklen sidestiller man deres stammeforskelle med de forskelle der er mellem indbyggerne i Skotland og englænderne. „Ikke desto mindre har de nu vendt sig mod hinanden, ikke med upersonlige mortérgranater eller langtrækkende rifler, men med macheter, lugejern, køller og de bare næver. Selv naboer og gamle barndomsvenner har dræbt hinanden. Myrderierne er uden forskel gået ud over både mænd, kvinder og børn. Hvorfor? Ingen synes at kunne give noget svar.“

Advarsel — fugledød

Robuste fuglearter som gråspurve, hyrdestære og gråkrager trives trods svære kår, mens de fleste af verdens andre fugle klarer sig mindre godt. Halvfjerds procent af 9600 fuglearter er i tilbagegang, og 1000 arter er truet af udryddelse i nær fremtid. „Ud over de direkte tab der finder sted, er det alarmerende at fugle, modsat mange andre livsformer, er særdeles gode strømpile for andre arters sundhedstilstand, og for hele økosystemets tilstand,“ oplyser tidsskriftet World Watch. „Det vi ser er ikke blot en advarsel om en truende tilbagegang men en del af selve tilbagegangen, en ødelæggelse af det økologiske net der holder jordens sundhedstilstand i balance.“ Fugle holder skadedyr og skadelige insekter i ave, bestøver planter og bidrager til gensåning af træer ved de frø de spreder via deres ekskrementer. Men fuglene trues på livet og deres bosteder ødelægges i takt med menneskets indgreb i naturen i forbindelse med skovhugst, udlægning af engområder til græsning og pløjning, dræning af vådområder og ødelæggelse af kæmpearealer ved omfattende dæmningsprojekter. Dertil kommer at fuglene også dræbes direkte i forbindelse med jagt, overforbrug af kemikalier, giftaffald og olieudslip. „Fuglene, andre dyr og planter vil sandsynligvis blive udryddet i et stadig stigende tempo,“ hævder artiklen.

Teenagemødre

Hvert år føder over 15 millioner kvinder mellem 15 og 20 år et barn, anslår tidsskriftet Populi fra FN’s Befolkningsfond. I dette tal har man hverken medregnet piger under 15 år eller dem der har aborteret eller har fået foretaget abort. Alene i Afrika sætter 28 procent af alle kvinder et barn i verden før de er fyldt 18 år. Forskere mener at de stadig flere teenagegraviditeter på dette kontinent har flere årsager: uvidenhed om kønslige forhold, at pigerne gifter sig i en tidlig alder, og økonomiske problemer der frister unge piger til at indlede forhold til ældre, velhavende mænd. „Teenagepiger er ikke alene udsat for en dobbelt så stor risiko for at dø i forbindelse med graviditet eller fødsel som kvinder i 20-34-årsalderen,“ oplyser Populi, „men der er også større dødelighed blandt spædbørn til teenagemødre.“

Computerhjælp til døve

Takket være et nyudviklet computersystem kan døve snart lære at tale normalt. For døve er dét at lære at tale næsten det samme som at lære et nyt sprog. Dette forhold ansporede forskere fra Det Teknologiske Sprogforskningscenter ved universitetet i Edinburgh i Skotland til at udvikle programmet. I en pressemeddelelse fra nyhedsbureauet Agence France-Presse står der at systemets computer analyserer elevens tale og med det samme viser hvad der skal rettes og justeres for at opnå en korrekt udtale. Programmet vil desuden indbefatte en række lektioner der er skræddersyet til døve for at de gradvis kan forbedre deres intonation og talerytme. Systemet vil også blive udbygget til at lære døve elever fremmede sprog.

Tog afspores af levn fra Første Verdenskrig

Et levn fra den første verdenskrig har afsporet De Franske Statsbaners stolthed — TGV-hurtigtoget — på den nyåbnede jernbanelinje fra Paris til Valenciennes i Nordfrankrig. Pariseravisen Le Monde skriver at ulykken fandt sted da hidtil ukendte, underjordiske kamre under TGV-banen pludselig brød sammen. Ulykken indtraf i et område hvor et af de blodigste slag blev udkæmpet under krigen i 1914-18, nemlig slaget ved Somme. Det er næsten umuligt fra overfladen at opdage disse underjordiske gange, fyldte løbegrave og bombekratere. Disse levn fra skyttegravskrigen under den første verdenskrig har undermineret hele området. Teknikere har finkæmmet hele banelegemet for at lokalisere og forstærke potentielle sammenstyrtningssteder.

Morderisk brug af håndvåben

Hvor mange blev dræbt af håndvåben i 1992? Ifølge en nylig udsendt statistik drejer det sig om 13 i Australien, 33 i England, 128 i Canada, 60 i Japan, 36 i Sverige, 97 i Schweiz og hele 13.220 i De Forenede Stater. Som omtalt i avisen International Herald Tribune blev 38.317 dræbt i USA i 1991 af skydevåben i forbindelse med mord, selvmord og ulykker — over 100 dødsfald om dagen. USA’s præsident, Bill Clinton, har omtalt et hospital hvor antallet af indlæggelser for skudsår på blot fem år er steget fra 449 til 1220. Trods disse myrderier fremstiller fabrikanter et nyt håndvåben hvert tyvende sekund.

Bjørneflygtninge

Det er ikke kun mennesker der flygter fra krigens rædsler. „Skræmt af den fortsatte krig i det tidligere Jugoslavien søger den brune bjørn ud af Bosniens store stedsegrønne skove og mod nord til Italien,“ oplyser tidsskriftet New Scientist. „Miljøforkæmpere i Italien og Slovenien prøver i fællesskab af beskytte de flygtende bjørne.“ Bjørnene er imidlertid også udsat for andre farer fra menneskers side. Adskillige af de udvandrede bjørne er blevet dræbt af biler på italienske og slovenske motorveje. Nogle er desuden blevet dræbt efter at have angrebet husdyr eller er blevet slået ihjel af krybskytter. Landmænd i Slovenien har lovens tilladelse til at slå dyr ihjel som ødelægger deres afgrøde eller angriber deres husdyrbesætning. Man har indsamlet penge for at kunne give bjørnene føde, og derved bidrage til at de kan blive i de beskyttede områder.

Flygtninge oplever det værste i både hjemland og værtsland

Ifølge Sadako Ogata, der er FN’s flygtningehøjkommissær, steg antallet af flygtninge i 1993 til over 20 millioner i hele verden. Da hun overtog embedet i 1991 var der kun 15 millioner flygtninge. Hovedårsagerne til denne flygtningestrøm er ifølge den tyske avis Süddeutsche Zeitung politisk ustabilitet og etniske konflikter. Det lader imidlertid til at flygtningene oplever det værste i både hjemland og værtsland. Hvorfor? Jo, ifølge højkommissæren skyldes det at flygtninge i deres nye værtsland ofte bliver udsat for voldshandlinger. Hun tilføjer at racehad og foragt for udlændinge bliver mere og mere udbredt.

Farlige fester

„Under karnevalet var der en 58 procents stigning i antallet af mordsager,“ skriver den brasilianske avis O Estado de S. Paulo. I São Paulo „blev 79 myrdet og der var 124 mordforsøg“. Dertil kommer 2227 røverier (277 i 1993) og 807 overfald (282 i 1993) i de fem dage festen varede. „Tyve brød ind i folks hjem, i forretninger og i virksomheder og stjal desuden fra forbipasserende på gaden.“ Syvogtredive begik selvmord og 25 blev voldtaget. „Politiet i Rio de Janeiro registrerede en stigning på 14 procent i antallet af voldshandlinger i forhold til karnevalet i 1993. Treogtres blev myrdet, hvilket er 10 flere end sidste år.“ Dom Eugênio de Araújo Sales, der er Rio de Janeiros kardinal og ærkebiskop, siger om „karnevalsrisikoen“ i avisen Jornal do Brasil: „Kirken er ikke imod karnevalet som underholdning og som et udtryk for glæde. Både underholdning og glæde bidrager til folks psykiske balance. Kirken fordømmer derimod krænkelser af den moralske lov vi er underlagt, hvad enten vi kan lide det eller ej.“