Er dit hjem sikret mod jordskælv?
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I JAPAN
„HJÆLP! Hjælp!“ Det var endnu mørkt da dette råb tidligt om morgenen den 17. januar 1994 lød inde fra stueetagen af et lejlighedskompleks hvor de to øverste etager var styrtet sammen. Et jordskælv der ramte Los Angeles i Californien og blev målt til 6,6 på richterskalaen, havde forårsaget sammenstyrtningen, hvorved 16 beboere i bygningen var blevet dræbt. I det område mistede over 50 livet.
Den 30. september 1993 blev staten Maharashtra i det vestlige Indien ramt af et lidt svagere jordskælv — men 30.000 mistede livet. Sri Krishna Singh, en seismolog, udtalte: „Hvis det var sket et andet sted, hvor . . . husene havde været mere solide, var tragedien blevet mindre.“ Størstedelen af husene i det berørte område var bygget af soltørret ler.
I 1985 blev Tokyo ramt af et jordskælv der var af næsten samme styrke som dét i Indien. Så voldsomt et jordskælv havde man ikke oplevet dér i 56 år. Der var dog ingen dødsofre, ingen brande og ingen masseødelæggelse af ejendom. Hvorfor denne forskel?
Det skyldtes at byggemetoderne var forskellige. I mange jordskælvstruede lande må bygningsingeniørerne følge nogle strenge byggevedtægter for at sikre bygningerne mod jordskælv. Som eksempel på dette vil vi se hvordan jordskælvssikrede bygninger bliver opført i Japan.
De vigtigste grundregler
Uden at vide det har japanerne traditionelt bygget jordskælvssikkert. Det almindelige byggemateriale er træ, og der er derfor blevet indbygget mange sammenføjninger. Det har bevirket at bygningerne under voldsomme jordrystelser har kunnet give sig uden at styrte sammen. Pagoder og slotte fra middelalderen som er opført efter disse principper står den dag i dag. Studier af disse bygninger har afsløret at hemmeligheden ikke er stivhed men deres smidige konstruktion. Samme princip bliver brugt når man bygger huse i dag.
Når man konstruerer højhuse er den hensigtsmæssige brug af stål afgørende for om bygningen er jordskælvssikret eller ej. Der bliver ikke kun benyttet ståldragere og -bjælker, men stålstænger bliver indkapslet i betonpiller, gulve og vægge for at give en stærk og smidig bygning. Når et jordskælv rammer en bygning holder stålet på grund af sin fleksibilitet sammen på det hele.
Som følge af ny forskning ved man hvordan et jordskælv indvirker på en bygning. Det har medført at man er blevet opmærksom på en vigtig faktor når man skal opføre en jordskælvssikret bygning: hastigheden hvormed den svinger. En lille eller usmidig bygning har en højere og derfor mere ødelæggende svingningshastighed end en høj eller mere smidig bygning. Det er tillige vigtigt at bygningen er bygget sådan at den ikke svinger med samme hastighed som grunden den står på. Dette vil formindske virkningen af resonansen, som snarere forstærker rystelsernes kraft.
En anden faktor er fundamentet. Et firma har med gode resultater afprøvet en konstruktion som hviler på støddæmpere af gummipuder indeholdende tyktflydende væske. Deres funktion består i at absorbere jordrystelserne, og det er så effektivt at de seismiske påvirkninger i den øvre del af konstruktionen nedsættes med omkring 60 procent. I nogle tilfælde har man piloteret ned til de mere solide lag i undergrunden. Blot en kælder kan give så megen stabilitet at det hindrer en bygning i at tippe over.
Opførelse af en jordskælvssikret bygning
Vagttårnsselskabets afdelingskontor i Japan byggede en tilbygning til trykkerihallen i 1989. Bygningen, som er 67 meter lang og 45 meter bred, består af seks etager samt fuld kælder. For at gøre bygningen jordskælvssikker piloterede man med 465 betonpiller.
På grunden anvendte man en støjfri og vibrationsfri metode til at pilotere. Pillerne er formet som rør og er 80 centimeter i diameter og 12 meter i længden. Efter at et jordbor med et skær i spidsen var sat ned inden i pillen, blev denne hejst op i lodret stilling, lige over det sted hvor den skulle bores ned. Efterhånden som man borede fjernede man gradvis jorden gennem pillen, som derved blev presset ned i det tætsluttende hul. Hvis man ville endnu dybere ned kunne man oven på den første pille som var boret ned i jorden, faststøbe endnu en pille.
Da jordboret havde arbejdet sig ned gennem pillen, justerede man dets skær til at grave et større hul. Efter at jordboret var fjernet hældte man beton ned i pillen og det underliggende hulrum; pillen stod støt da betonen var størknet.
Efter at alle pillerne som udgjorde fundamentet var sat på plads, blev de indbyrdes forbundet med bjælker som skulle understøtte kældergulv og -vægge. Med et sådant fundament skulle bygningen være i stand til at modstå kraftige jordrystelser.
Vil dit hjem være et sikkert sted under et jordskælv? Ingen projekteringer eller andre forholdsregler kan garantere at en bygning forbliver uskadt under et jordskælv. Et jordskælv kan være så voldsomt at selv de mest velbyggede huse bliver ødelagt, hvilket det alvorlige jordskælv i den japanske by Kobe i januar i år er et eksempel på. Men vælger man at bo i en bygning som er bygget med omtanke, vil man kunne føle sig mere tryg når et jordskælv rammer.