Hvorfor mange tror at verdens ende vil indtræffe
MANGE erkender at verden befinder sig i en håbløs situation. „Jeg har spurgt folk fra forskellige dele af verden hvilken fremtid de tror vi har i vente,“ skrev evangelisten Billy Graham. „De fleste har et pessimistisk syn på tingene. . . . Igen og igen bliver udtrykkene ’Harmagedon’ og ’apokalypse’ brugt om de begivenheder der foregår på verdensskuepladsen.“
Hvorfor bliver udtrykkene „Harmagedon“ og „apokalypse“ ofte sat i forbindelse med forholdene i dag? Og hvad betyder disse ord, der især bruges af folk i den engelsktalende verden?
Stammer fra Bibelen
Bibelen taler om „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ og sætter denne krig i forbindelse med et sted „der på hebraisk kaldes Har-Magedon“. (Åbenbaringen 16:14-16) Ordbogen Webster’s New Collegiate Dictionary definerer ordet Harmagedon som „den endelige og afsluttende kamp mellem gode og onde kræfter“.
„Apokalypse“ kommer af et græsk ord der egentlig betyder „afsløring“, „åbenbaring“, men det er kommet til at betyde noget andet. Den bog i Bibelen der kaldes Åbenbaringen eller Apokalypsen, fremhæver Guds ødelæggelse af de ugudelige, og hans søns, Jesu Kristi, tusindårsrige. (Åbenbaringen 19:11-16; 20:6) Den føromtalte ordbog definerer derfor „apokalypse“ som „en nært forestående kosmisk katastrofe hvor Gud vil ødelægge de onde herskende magter og oprejse de retfærdige til liv i et messiansk rige“.
Når folk taler om forholdene i verden bruger de altså ofte udtryk som knytter sig til Bibelen. Men hvad siger Bibelen egentlig om verdens ende?
Bibelen og verdens ende
Bibelen forudsiger tydeligt verdens ende. Jesus Kristus og hans disciple talte om endens tid. (Mattæus 13:39, 40, 49; 24:3; 2 Timoteus 3:1; 2 Peter 3:3; den danske autoriserede oversættelse.) Men de troede ikke at selve jorden ville blive ødelagt. Om den bogstavelige jord siger Bibelen: „Den skal aldrig i evighed rokkes.“ (Salme 104:5) Udtrykket „verdens ende“ betyder „afslutningen på tingenes ordning“. — Ny Verden-Oversættelsen.
Apostelen Peter talte om en verden før vandfloden på Noas tid. Om den sagde han: ’Den daværende verden (bestående af ugudelige mennesker) led undergang da den blev oversvømmet af vand’. Om den nuværende verden sagde Peter at den er „bevaret til de ugudelige menneskers doms og undergangs dag“. (2 Peter 3:5-7) Og apostelen Johannes skrev: „Verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ — 1 Johannes 2:17.
Til den tid vil denne verdens usynlige, ugudelige hersker også blive sat ud af spillet. (Åbenbaringen 20:1-3) Apostelen Paulus skrev om denne onde hersker: „[De ikketroendes] tanker har denne verdens gud blindet.“ Jesus sagde om ham: „Nu skal denne verdens fyrste [Satan Djævelen] jages ud.“ — 2 Korinther 4:4; Johannes 12:31; da. aut.
Vil det ikke være en velsignelse at blive befriet for denne verden og dens onde hersker? Kristne har længe bedt om at dette må finde sted, og om at Guds rige må komme og hans vilje ske på jorden. De beder om at Jesus Kristus må handle i lydighed mod sin Faders bud og fjerne al ondskab på jorden. — Salme 110:1, 2; Ordsprogene 2:21, 22; Daniel 2:44; Mattæus 6:9, 10.
Dette rejser imidlertid et spørgsmål: Er falske eller fejlagtige forudsigelser om verdens ende opstået fordi folk har forudsagt en dato for denne begivenhed som er bygget på en misforståelse eller en fejlagtig anvendelse af sande bibelprofetier? Lad os se.
Misforståelser i det første århundrede
Lad os for eksempel se hvad der skete i det første århundrede. Da Jesus skulle stige op til himmelen spurgte hans apostle ham ivrigt: „Herre, er det på denne tid du genopretter riget for Israel?“ De ønskede at få del i alle Rigets velsignelser her og nu, men Jesus sagde: „Det tilkommer ikke jer at få kundskab om tider eller perioder som Faderen har lagt ind under sin egen myndighed.“ — Apostelgerninger 1:6, 7.
Blot tre dage før sin død sagde Jesus noget lignende: „Hold jer derfor vågne, for I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer.“ Og han tilføjede: „Om den dag eller timen ved ingen noget, hverken englene i himmelen eller Sønnen, kun Faderen. Vær agtpågivende, våg, for I ved ikke hvornår den fastsatte tid er inde.“ (Mattæus 24:42, 44; Markus 13:32, 33) Nogle få måneder tidligere tilskyndede Jesus: „Vær også I parate, for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.“ — Lukas 12:40.
Trods Jesu advarsler begyndte de første kristne, der var ivrigt optaget af Kristi nærværelse og de deraf følgende velsignelser, at spekulere på hvornår løfterne om Riget ville blive opfyldt. Apostelen Paulus skrev derfor til thessalonikerne: „Med hensyn til vor Herre Jesu Kristi nærværelse og hvordan vi skal samles hos ham, anmoder vi jer om ikke hurtigt at blive bragt fra besindelsen eller at blive opskræmte, hverken ved en inspireret udtalelse eller ved et mundtligt budskab eller ved et brev, som var det fra os, gående ud på at Jehovas dag er her.“ — 2 Thessaloniker 2:1, 2.
Paulus’ ord tyder på at nogle af de første kristne nærede fejlagtige forventninger. De kristne i Thessalonika har måske ikke forudsagt en bestemt dato for hvornår de skulle ’samles hos Kristus i himmelen’, men de troede åbenbart at denne begivenhed var nært forestående. De måtte have deres opfattelse korrigeret, hvilket Paulus ønskede at opnå med sit brev.
Andre må også have deres opfattelse korrigeret
Som det fremgår af den foregående artikel var der også mange i tiden efter det første århundrede som forventede at Guds løfter ville blive opfyldt på en bestemt tid. Nogle forudsagde at de tusind år ville begynde enten med Jesu fødsel eller med hans død, og at afslutningen på perioden ville betyde verdens ende. Men også deres forudsigelser viste sig at være fejlagtige.
Hermed opstår følgende spørgsmål: Har fejlagtige opfattelser hvad angår opfyldelsen af Bibelens løfter betydet at selve profetierne har været forkerte? Kan man ikke stole på Guds løfter? Og hvordan har vor tids kristne reageret på at få deres opfattelse korrigeret i den forbindelse?