1945-1995 — 50 år med fremskridt?

HVIS vi ser tilbage på de forløbne 50 år, kan vi da sige at livskvaliteten er blevet forbedret?a Lad os betragte lægevidenskaben. I nogle lande, såsom Canada, Cuba, England og Sverige, har man introduceret velfærdsstaten med dens sociale sundhedssystem hvor alle garanteres læge- og hospitalsbehandling uanset deres økonomiske forhold.

Selv nogle af udviklingslandene har været i stand til at forbedre borgernes sundhedstilstand. JAMA (The Journal of the American Medical Association) skriver at „nogle sundhedsministerier i den tredje verden har haft held med at holde udgifterne til den almene lægebehandling på et niveau deres lande kan betale. . . . Der er blevet gjort bemærkelsesværdige fremskridt for at nedsætte børnedødeligheden i Kina, Costa Rica, Sri Lanka og den indiske stat Kerala.“

Enorme „fremskridt“ i materiel henseende

Sammenlignet med den økonomiske situation i 1945 har langt flere det meget bedre i materiel henseende i 1995. Mange som for 50 år siden ikke havde råd til luksusvarer, har nu bil, fjernsyn, videomaskine, CD-afspiller, køleskab, mobiltelefon og andre moderne goder. Det kan være at du selv er en af de millioner der har disse goder.

Forfatterne til bogserien A History of Private Life forklarer: „I tredive år efter Anden Verdenskrig oplevede Frankrig [sammen med andre vestlige lande i Europa] en stadig økonomisk vækst som, til trods for at den ikke udlignede klasseskellene, medførte større velstand for alle samfundsklasser. Med et ’nydeligt’ hus, en ’beskeden’ bil og et fjernsyn, foruden de andre fordele ved velfærdsstaten og den moderne lægevidenskab, kunne alle have, om ikke et jordisk paradis, så i hvert fald en acceptabel tilværelse.“

Spørgsmålet er imidlertid: Betyder flere materielle ejendele at man bliver bedre stillet i enhver henseende? Er det en selvfølge at livet bliver bedre og mere trygt hvis man samler sig materielle goder? Selv om nogle erhverver sig flere ejendele, vil der stadig være mange fattige som mangler livsfornødenheder, og der vil stadig være risiko for tyveri, overfald, bedrageri og voldsforbrydelser. Fast besluttede på at blive rige, er nogle villige til at begå ulovligheder. I New York bliver der for eksempel stjålet over 100.000 biler hvert år. Materielle goder er altså ikke nogen garanti for et sikkert liv.

Kvinder — dengang og nu

Med hensyn til kvindens stilling i samfundet er der sket fremskridt, dog ikke så store som nogle kunne have ønsket. Den anden verdenskrig betød at nogle kvinder fik en ny rolle. Mange var vant til at være hjemmegående husmødre mens manden forsørgede familien. Dette mønster blev ændret af krigen. Mændene blev indkaldt, og deres koner befandt sig pludselig på ammunitionsfabrikker eller var beskæftiget ved andre job, hvor de overtog det arbejde mændene var taget bort fra. I nyere tid har kvinder endda meldt sig til de væbnede styrker og lært at dræbe. Millioner af kvinder er blevet lønmodtagere og har fået indblik i en anderledes livsform med økonomisk uafhængighed. Dette var den kile som efterhånden åbnede døren og banede vejen for nutidens „frigjorte kvinde“. I kampen for ligeberettigelse siger nogle kvinder at der i mange lande stadig er lang vej igen inden dette er en realitet. De siger at der på mange arbejdspladser er et „glasloft“ som forhindrer kvinder i at blive forfremmet.

Enorme folkevandringer skaber problemer

En anden stor forandring der er sket i de sidste 50 år, er at mange søger væk fra landsby- og landmandslivet og ind til storbyen i håb om et bedre liv. For nogle er denne drøm blevet til virkelighed. Men hvad har resultatet været?

Hvert år søger millioner ind til de i forvejen overbefolkede storbyer hvor boligforholdene er enten for usle eller for dyre. Hvad har det resulteret i? Blikbyer — der er blevet yngleplads for sygdom, kriminalitet og politisk ustabilitet. De hjemmelavede boliger er flikket sammen af kasserede stumper af pap, træ eller bølgeblik. Barakkerne, barracas eller chabolas (spansk), huser verdens hårdtarbejdende og fattige underklasse. Disse blikbyer, favelas (portugisisk), gecekondus (tyrkisk for „bygget på en nat“), er en af livets barske realiteter. Man må se i øjnene at de findes — hvad enten det er i Afrika, Indien, Sydamerika eller et hvilket som helst andet sted.

Afrika nu og i fremtiden

Hvad er der at sige om Afrika? To læger har skrevet en artikel i JAMA med overskriften: „Afrika på afgrundens rand — et ildevarslende fremtidsperspektiv, men dog ikke håbløst.“ De to læger har indset at de politiske og sociale forhold i de fleste afrikanske lande udgør en tikkende bombe. „For Afrika syd for Sahara [et område bestående af 45 lande] har de sidste 20 år været katastrofale. Området har været plaget af hungersnød, tørker, borgerkrige, politisk korruption, AIDS, en eksplosiv befolkningstilvækst, nedsat fødevareproduktion, nedbrydning af miljøet . . . Eksperter er enige om at Afrika i fremtiden vil komme til at opleve en yderligere økonomisk afmatning, større fattigdom og flere lidelser, i hvert fald på kort sigt.“ Den samme artikel skriver at 32 af verdens 40 fattigste lande ligger i Afrika syd for Sahara.

Men lad os nu nævne verdens moralske klima. Hvordan er det i vore dage? Den næste artikel vil kort omtale de „fremskridt“ der på verdensplan er blevet gjort i den henseende.

[Fodnote]

[Kildeangivelse på side 6]

Foto: USAF

[Kildeangivelse på side 7]

Foto: NASA