Kan man overhovedet stole på nogen?

„Han var en af de få personer uden for vores familie som mine forældre stolede ét hundrede procent på. . . . Man fik indtryk af at han var et godt og omsorgsfuldt menneske som aldrig ville gøre os noget ondt. . . . Han var en af de få som jeg stolede blindt på.“

SÅDAN beskriver en ung kvinde den tillid hun havde til familiens læge. Sørgeligt nok var han slet ikke værdig til den tillid. Fra hun var 16 år misbrugte lægen hende seksuelt. „Han løj over for mig og førte mig bag lyset,“ sagde hun i retssalen. — The Toronto Star.

Brud på tilliden

Tillid er som en smuk, men skrøbelig blomst — den kan let rykkes op og trædes under fode. Dette sker overalt i verden. Michael Gaine, der var sekretær for to kardinal-ærkebiskopper i England, har sagt: „Der var engang man stolede på præsten. En tid hvor familier trygt kunne overlade deres børn i hans varetægt. Det ville jeg ikke forvente i dag. Den tillid vil vi aldrig opnå igen.“ — The Guardian Weekend.

Forretningsfolk snyder konkurrenterne, og listige reklamefolk vildleder og udnytter kunderne. En kynisk virksomhedsleder stjal fra pensionsfonden i sine egne firmaer og frarøvede dermed sine medarbejdere deres spareskillinger. Ansatte stjæler også hyppigt fra deres arbejdsgivere. En rapport viser for eksempel at „canadiske forretninger taber omkring 20 milliarder canadiske dollars om året på grund af internt tyveri“. — Canadian Business.

Ikke alle politikere er upålidelige. Men de færreste vil sikkert blive overraskede over rapporter som denne: „To uger efter mordet på en af Frankrigs mest kontroversielle kvindelige politikere er politiet ved at optrævle det slør af politisk bedrageri og ulovlige sammensværgelser der længe har indhyllet styret ved Middelhavskysten.“ — The Sunday Times, London.

Også mellem nære venner svigtes tilliden ofte. Mænd og hustruer er hinanden utro. Forældre misbruger deres børn, og børn bedrager deres forældre. Da det hemmelige politis (Stasis) arkiver blev åbnet i det tidligere DDR, afslørede de „et system gennemsyret af bedrageri“ begået af folk der gik for at være kammerater. I dette netværk af forræderi „strakte Stasi sine fangarme ud til klasseværelset, til prædikestolen, til soveværelset og endda til skriftestolen“. — Time.

I Irland har en spalteskribent skrevet: „Der er blevet løjet for os; vi er blevet vildledt; vi har været brugt og misbrugt — og er blevet ringeagtet af dem som vi har betroet magten.“ (The Kerryman) Mange vælger på grund af disse tillidsbrud at lade være med at stole på nogen som helst. Hvad kan man gøre for ikke at nære tillid til de forkerte? Dette spørgsmål vil blive behandlet i de næste to artikler.