Louis Pasteur — en forsker der gav eftertiden indsigt
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I FRANKRIG
KAN liv opstå spontant? Det mente nogle videnskabsmænd i det 19. århundrede. De var tilhængere af den opfattelse at livsformerne af sig selv kan opstå af livløst stof uden en skabers medvirken.
Men en forårsaften i april 1864 hørte en tilhørerskare i et auditorium på Sorbonne-universitetet i Paris denne antagelse blive modbevist. I en mesterlig forelæsning for en kommission af videnskabsmænd gendrev Louis Pasteur meget overbevisende, punkt for punkt, teorien om livets spontane tilblivelse.
Dette foredrag og hans senere opdagelser gjorde ifølge The World Book Encyclopedia Pasteur til „en af verdens største videnskabsmænd“. Men hvorfor gjorde denne mand et så stærkt indtryk på sin samtid, og hvordan blev han verdensberømt? I hvilke henseender har vi i dag gavn af hans opdagelser?
De tidlige forskerår
Louis Pasteur blev født i 1822 i den lille østfranske by Dôle. Hans far, der var garver, havde ambitioner på sin søns vegne, så trods Louis’ kunstneriske talent og lyst læste han naturvidenskab. Han erhvervede sig den naturvidenskabelige doktorgrad som 25-årig.
Til at begynde med forskede han blandt andet i vinsyre, en kemisk forbindelse i bundfaldet i vinfade. Nogle år senere lagde andre forskere hans forskningsresultater til grund for den moderne organiske kemi. Pasteur var i mellemtiden gået over til at studere gæringsprocesser.
Inden Pasteurs forskning kendte man til forskellige gærstoffer, men man antog at de var et produkt af gæringen. Pasteur beviste imidlertid at gærstofferne ikke opstod ved processen, men tværtimod fremkaldte den. Han påviste at de forskellige gærstoffer satte særskilte gæringsprocesser i gang. Den rapport over emnet som han udgav i 1857, er blevet kaldt „mikrobiologiens fødselsattest“.
Fra da af kom der flugt over hans arbejde og opdagelser. Hans ry fik eddikefabrikanterne i Orléans til at anmode ham om at løse deres talrige tekniske problemer. Pasteur påviste at vin blev omdannet til eddike af nogle små organismer af den slags vi i dag kalder mikroorganismer, som befandt sig på væskens overflade. Han rundede sin forskning af med at fremlægge sin berømte „Afhandling om vineddike“ for byens eddikeproducenter og honoratiores.
Pasteurisering
Pasteurs forskning i gæringsprocessen fik ham til at drage den slutning at mikrober var årsag til de fleste urenhedsproblemer i fødevareindustrien. Mikrober fandtes i luften og i utilstrækkeligt rengjorte beholdere. Pasteur fremsatte den hypotese at bedre hygiejne kunne hindre at bakterier fik fødevarer til at fordærves, og at væsker kunne holde sig friske længere hvis de blev opvarmet til 50-60 grader celsius i nogle minutter. Metoden blev først afprøvet på vin for at hindre fejlgæring. De skadelige mikrober blev aflivet uden at processen forringede smagen og bouqueten væsentligt.
Denne proces, som siden blev kaldt pasteurisering, blev patenteret af Pasteur og revolutionerede fødevareindustrien. Nu om dage er man gået bort fra at pasteurisere vin, men metoden finder udstrakt anvendelse på eksempelvis mælk og frugtjuice. Man kan desuden sterilisere næringsmidler, hvilket sker ved langt højere temperaturer.
En anden faggren der drog nytte af Pasteurs forskning, var bryggeribranchen. Dengang havde de franske bryggere mange produktionsproblemer og led under hård tysk konkurrence. Pasteur gik i lag med opgaven og gav bryggerne mange gode råd. For eksempel foreslog han at de sikrede sig at ølurten (den væske der er et af forstadierne til det færdige øl) og den omgivende luft var helt fri for urenheder. Succesen lod ikke vente på sig, og Pasteur udtog siden talrige patenter.
Liv kommer af liv
Siden oldtiden var der blevet fremsat teorier, den ene mere fantasifuld end den anden, om hvorfor man fandt insekter, orm og andre smådyr i organismer under forrådnelse. For eksempel pralede en belgisk kemiker i det 17. århundrede af at han havde frembragt mus ved at stoppe en snavset bluse ned i en krukke med hvede.
På Pasteurs tid diskuterede man lidenskabeligt dette emne i videnskabelige kredse. Det krævede en god ballast at træde op imod fortalerne for livets spontane opståen. Men med sit erfaringsgrundlag fra gæringsforskningen følte Pasteur sig sikker i sin sag og indledte en række forsøg i den hensigt én gang for alle at aflive teorien om livets spontane opståen.
Til et af sine berømteste eksperimenter benyttede han en svanehalskolbe. I en åben kolbe i fri luft bliver en næringsvæske hurtigt befængt med mikrober, som derimod ikke kan trænge ind i en kolbe med en rørformet hals der fra kolbens top krummer nedad og dernæst opad. Hvad skyldes det?
Pasteurs forklaring var enkel: Under passagen gennem den svanehalsformede munding aflejrer de luftbårne bakterier sig på glassiderne, og luften er derfor steril når den kommer i forbindelse med væsken. Mikroberne i den åbne kolbe frembringes ikke af næringsvæsken, men transporteres ad luftvejen.
For at vise hvor vigtig luften er som transportvej for mikrober, rejste Pasteur til Mer de Glace, en gletscher i De Franske Alper. I godt 1800 meters højde åbnede han sine forseglede kolber i fri luft. Af 20 kolber blev kun én forurenet. Han fortsatte så til foden af Jurabjergene og gentog eksperimentet. Her, i en væsentlig lavere højde, blev otte kolber inficeret. Derved beviste han at den renere luft i store højder frembød mindre infektionsrisiko.
Ved hjælp af sådanne eksperimenter påviste Pasteur eftertrykkeligt at liv kun opstår af allerede eksisterende liv, aldrig spontant.
Kampen mod infektionssygdomme
Eftersom gæring forudsætter tilstedeværelsen af mikrober, ræsonnerede Pasteur at det samme måtte være tilfældet med smitsomme sygdomme. Hans undersøgelser af sygdomme hos silkeorm, noget der kostede de sydfranske silkeproducenter store tab, bekræftede hans antagelse. I løbet af en kort årrække opdagede han årsagerne til to sygdomme og skitserede hvordan man nøje kunne udvælge sunde silkeorm og derved forebygge epidemier.
Mens Pasteur studerede hønsekolera, lagde han mærke til at en flere måneder gammel kultur af den sygdomsfremkaldende mikroorganisme ikke gjorde kyllingerne syge, men i stedet beskyttede dem mod sygdommen. I praksis opdagede han at han kunne vaccinere med mikroben i svækket form.
Det var ikke Pasteur, men englænderen Edward Jenner, der foretog den første vaccination. Pasteur var imidlertid den første der anvendte en svækket form af den sygdomsfremkaldende mikrobe i stedet for en beslægtet mikrobe. Det lykkedes ham også at fremstille en vaccine mod miltbrand, en infektionssygdom hos varmblodede dyr som kreaturer og får.
Dernæst udkæmpede han det der skulle blive hans sidste og berømteste slag — slaget mod rabies. Han var dog ikke klar over at han i sit felttog mod hundegalskab ikke havde at gøre med bakterier, men med virus. Dem kunne han ikke iagttage i mikroskop.
Den 6. juli 1885 bragte en mor sin niårige dreng til Pasteurs laboratorium og bad ham mindeligt behandle hendes søn, som kort forinden var blevet bidt af en hund der havde rabies. Men Pasteur var forbeholden. Han var jo ikke læge og risikerede derfor at blive anklaget for kvaksalveri. Desuden havde han endnu ikke afprøvet sin metode på et menneske. Han bestemte sig for at bede en medarbejder, dr. Grancher, om at vaccinere drengen. Forsøget faldt heldigt ud. Af de over 350 patienter der blev behandlet på mindre end et år, døde kun én, som kom for sent under behandling.
I mellemtiden havde Pasteur vendt sin opmærksomhed mod sygehushygiejnen. Barselsfeber kostede årligt mange kvinder livet på Paris’ fødeklinik. Pasteur anviste som modforholdsregel aseptiske fremgangsmåder og streng hygiejne, især håndhygiejne. Hans konklusioner blev siden bekræftet ved undersøgelser foretaget af den britiske kirurg Joseph Lister og andre.
En værdifuld livsgerning
Pasteur døde i 1895. Men han efterlod sig en værdifuld arv, der har været til varig gavn. Pasteur vandt af den grund tilnavnet „menneskehedens velgører“. Hans navn sættes stadig i forbindelse med de vacciner og procedurer som han almindeligvis tillægges æren for at have opfundet og udtænkt.
Pasteur-instituttet, der i Pasteurs levetid blev grundlagt i Paris til behandling af rabies, er i dag et velrenommeret center for studiet af infektionssygdomme. Det er især berømt for sit arbejde med vacciner og lægemidler, og det fik stor bevågenhed i 1983, da et forskerhold under ledelse af professor Luc Montagnier som det første isolerede det virus der forårsager AIDS.
Debatten om livets spontane opståen, som Pasteur engagerede sig i og trak sig sejrrig ud af, var andet og mere end en videnskabelig ordstrid eller et diskussionsemne forbeholdt udvalgte videnskabsfolks og intellektuelles snævre og sluttede cirkler. Dens betydning rakte langt videre, for undervejs blev der fremlagt vidnesbyrd som havde at gøre med Guds eksistens.
François Dagognet, en fransk filosof med speciale i videnskab, bemærker at Pasteurs modstandere, „både materialister og ateister, troede at de kunne bevise at en encellet organisme kunne opstå af forrådnende molekyler, og at de derved kunne eliminere Gud fra skaberværket. Men Pasteur mente for sin del at overgangen fra død til liv var en umulighed.“
Den dag i dag underbygger alt bevismateriale fra diverse eksperimenter, fra historien, biologien, arkæologien og antropologien Pasteurs antagelse — liv frembringes kun af allerede eksisterende livsformer, ikke af livløst stof. Materialet bekræfter også tydeligt at livsformerne formerer sig „efter deres arter“, sådan som Bibelen siger i Første Mosebog. Afkom er altid af samme „art“ eller genetiske sammensætning som forældrene. — 1 Mosebog 1:11, 12, 20-25.
Med eller uden sit vidende fremlagde Louis Pasteur således magtfulde beviser og vidnesbyrd der gendrev udviklingsteorien og endegyldigt fastslog at livets opståen på jorden forudsætter en skaber. Hans virke har begrundet at den ydmyge salmist havde ret da han skrev: „Erkend at det er Jehova der er Gud. Det er ham der har frembragt os, og ikke os selv.“ — Salme 100:3.
[Illustrationer på side 25]
Det apparat der er afbildet ovenfor, blev brugt til at pasteurisere vin ved at dræbe mikrober. Det er fremhævet i tegningen nedenunder
[Illustration på side 26]
Pasteurs eksperimenter modbeviste teorien om livets spontane opståen
[Kildeangivelse på side 24]
Alle fotografier på side 24-26: © Institut Pasteur