„Mord på naturen“

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I IRLAND

BEGÆRLIGHED udgør en trussel mod dit hjem, jorden, og underminerer dens evne til at dække menneskets grundlæggende behov for føde og husly. Mange er allerede bekendt med hvordan begærlighed ødelægger jorden, men her er nogle få påmindelser.

Forureningen af planeten Jorden

Tilbage i 1962 advarede Rachel Carson i sin bog Silent Spring (Det tavse forår) om den ødelæggende virkning pesticider og giftstoffer har på jorden. Bogen The Naked Savage (Den nøgne barbar) skriver: „Mennesket var i gang med at forurene sit miljø og sit hjem, hvilket var signalet til udryddelsen af arten.“ Mennesket fortsætter sin begærlige kurs med forurening af jorden til følge. Bogen World Hunger: Twelve Myths (Tolv myter om sult i verden) skriver: „I et forsøg på at opnå størst mulig profit på mindst mulig tid er storproducenter villige til at drive rovdrift på jord og vand samt at have et overforbrug af kemikalier. De tager ikke hensyn til om dette misbrug er skyld i erosion af muldjord, svind i grundvandet og forurening af miljøet.“

I stedet for at beskytte jordens kostbare regnskove — som har afgørende betydning for klodens beståen — er mennesket i færd med at ødelægge dem hurtigere end nogen sinde før. „Hvis den nuværende rydningshastighed fortsætter uforandret, vil levedygtige tropeskove praktisk talt være forsvundet om halvtreds år,“ skriver forfatterne til bogen Far From Paradise — The Story of Man’s Impact on the Environment (1986) (Langtfra et paradis — Historien om menneskets indvirkning på miljøet).

Skruppelløse fiskere bruger dynamit og giftige kemikalier når de fisker ved koralrev, som på grund af den righoldighed af livsformer de er levested for, er blevet kaldt „havets modstykke til tropeskovene“. Disse brutale fangstmetoder samt den ubetænksomme kemiske forurening har forårsaget en „alvorlig ødelæggelse“ af mange levende koraller. — The Toronto Star.

„Vi har kun os selv at takke“

Sir Shridath Ramphal, som fra 1991 til 1993 var formand for IUCN (en international FN-forening til bevarelse af natur og naturrigdomme), beskriver denne type misrøgt af jordens ressourcer som „mord“ på naturen. Hvor slemt står det til? Shridath Ramphal henviser til Indien: „De fleste floder . . . er nærmest åbne kloakker som leder urenset spildevand fra by- og landområderne ud i havet.“ Hvad er hans konklusion? „Vi har kun os selv at takke.“

Begærlighed har præget menneskets historie i århundreder, men i dag er truslen mod jorden større. Hvorfor? Fordi mennesket er blevet dygtigere til at ødelægge. Bogen Far From Paradise skriver: „Det er blot i de sidste halvtreds år at vi har haft de kemiske og mekaniske midler der skal til for effektivt at udrydde andre livsformer på vores Jord. . . . Homo sapiens [latin: det tænkende menneske], som mennesket så ubeskedent kalder sig, har næsten uindskrænket magt og lægger ikke længere bånd på sig selv.“ Miljøorganisationen Greenpeace gav for nylig udtryk for sin skarpe fordømmelse ved at sige: „Det moderne menneske har forvandlet Paradiset [Jorden] til en losseplads . . . og står nu som et bestialsk barn . . . i færd med at ødelægge denne livets oase.“

Begærlighed udgør imidlertid ikke kun en trussel mod jordens fremtid, men også mod dig og din families umiddelbare lykke og sikkerhed. På hvilken måde? Det vil blive behandlet i den næste artikel.