Endnu en MTS-klasse afsluttet
Den 3. november 1996 blev der holdt afslutning for den 6. klasse af MTS-skolen (Skolen for Udnævnte Tjenere) i Sverige. Det skete i stævnehallen i Strängnäs. De 23 elever kom fra otte lande: Sverige, Norge, Danmark, Finland, Holland, Grækenland, Rusland og Tjekkiet. Det var afslutningen på otte uger med intensive undersøgelser af emner som bibelske lærepunkter, menighedsorganisation, mødevirksomhed samt offentlig tale og forkyndelse. Efter afslutningen fik eleverne tildelt tjeneste i menigheder i Sverige, Norge, Danmark, Finland, Holland, Grækenland, Estland, Letland, Rusland og Tjekkiet.
Sådan så det ugentlige skoleskema ud:
Mandag til fredag
07.30-07.45 Dagens tekst
Lærere og elever samles i spisesalen til en 15 minutters gennemgang af dagens skriftsted fra Bibelen. En af lærerne leder drøftelsen, og elever giver kommentarer som de har udarbejdet på forhånd.
07.45-08.05 Morgenmad
08.10-09.55 1. lektion: „Bibelske lærepunkter“
Dette er et af hovedemnerne. Det omfatter 38 lektioner som gennemgås i løbet af kurset.
09.55-10.05 Pause
10.05-11.50 2. lektion: „Teokratisk organisation“
Også dette emne består af 38 lektioner og behandles i løbet af de otte uger.
12.00-12.30 Frokost
12.45-13.45 Praktisk arbejde
Eleverne hjælper med praktiske gøremål såsom rengøring, havearbejde og vedligeholdelse af bygninger og redskaber.
14.00-15.00 3. lektion: „Hvordan man vokser åndeligt“
Dette emne behandles de to første uger. De to følgende uger gennemgås emnet „Guds administration“, og resten af tiden „Kristne møder“.
15.00-15.10 Pause
15.10-16.40 4. lektion: „Bibelstudium og bibelske lærepunkter“
Dette emne, som behandles den første uge, indbefatter Bibelens geografi, tidsregning, kanon, sprog, arkæologi med mere. Fra anden til fjerde uge gennemgås „Jehovas Vidners historie“, og resten af tiden er det emnet „Tjenesten på arbejdsmarken“.
17.00 Aftensmad
Lørdag
07.30-07.45 Dagens tekst
07.45-08.05 Morgenmad
08.10-10.10 Lektion: „Om at tale til en forsamling“
Her skal eleverne fremføre korte foredrag om bibelske emner. De får råd og opmuntring for at kunne gøre fremskridt.
12.00 Frokost
19.00 Aftensmad
Tre timer hver aften fordyber eleverne sig i lektielæsning som forberedelse til næste dags drøftelser i klassen. Der er ikke nogen lærebog specielt for MTS-skolen. Alt tekstmateriale hentes fra Bibelen og fra Vagttårnsselskabets opslagsværker — noget som alle Jehovas vidner har adgang til.
Lørdag og søndag eftermiddag anvendes til tjeneste på arbejdsmarken og til afslapning. Fredag aften er eleverne med til det sædvanlige menighedsmøde med Teokratisk Skole og tjenestemøde, og søndag formiddag er de med til menighedens offentlige foredrag og vagttårnsstudium.
Klassestatistik:
Antal elever: 23
Gennemsnitsalder: 28
Antal år som døbte forkyndere (gns.): 9
Antal lande eleverne kom fra: 8
Antal lande de blev sendt til: 10
Thomas Björklund
Bent Dragseth
Ladislav Tetauer
Kimo Lee Faste
Jaakko Haanpää
Roland Holmgren
Robert Lundqvist
Lars-Gunnar Lundqvist
Åsmund Setekleiv
Per Hansen
Michael Høyer
Michael Purbrick lærer
Alexander Poslavsky
Norbert Weel
Rolf Svensson observatør
Leonardus Smit
Nakke Koskinen
Peter Pedersen
Øyvind Dahl
Michal Izbický
Neil Keenan
Keith Gaydon lærer
Gert Jørgensen
Sascha Mäkelä
George Panagiotopoulos
Olle Randehed