Den franske bibels kamp for at overleve

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I FRANKRIG

OVER et hundrede millioner mennesker verden over taler fransk. Selv om du ikke hører til dem, kan det alligevel være af interesse at læse om den franske bibels kamp for at overleve, blandt andet fordi denne kamp har forbindelse med kampen for religionsfrihed. Igennem århundreder har franske bibler lidt en grusom skæbne for fjenders og falske venners hånd, og trods skræmmende udsigter har oversættere og trykkere risikeret livet for at vinde kampen.

I det 12. århundrede fandtes der oversættelser af dele af Bibelen på flere sprog, deriblandt fransk. Grupper der blev betragtet som kættere af den katolske kirke, opfordrede til at man gjorde brug af dem. Men det var først i det 19. århundrede at Bibelen vandt større udbredelse på fransk. Dette lange tidsrum vidner om de farefulde prøvelser den franske bibel måtte igennem for at se dagens lys.

En af de første bøger på fransk var en bibelordbog som blev udgivet omkring år 900 e.v.t. Den skulle hjælpe bibellæsere til at forstå Bibelen på latin, det sprog den katolske kirke brugte. På det tidspunkt talte eller forstod folk i Frankrig ikke længere latin, men talte mange forskellige franske dialekter. De havde således ikke mulighed for at læse Guds ord. Dette var forbeholdt præsterne, som forstod latin.

I 842 e.v.t. så det første officielle statsdokument på fransk dagens lys. Dette var en stiltiende anerkendelse af at det store flertal af franskmænd ikke længere talte eller forstod latin. Religiøse digte eller salmer på landets eget sprog begyndte at vinde frem omkring 880 e.v.t. Men der skulle gå endnu to århundreder før der begyndte at fremkomme bibeloversættelser. Blandt de tidligste var de normannisk-franske oversættelser af dele af Bibelen. De stammer fra begyndelsen af det 12. århundrede.

Kampen begynder for alvor

Det første heldigt gennemførte forsøg på at gøre Bibelen tilgængelig for det franske folk i en form man kunne læse og forstå, blev gjort af Pierre Valdès, eller Peter Valdo (på latin: Petrus Valdesius), en fransk købmand som levede i det 12. århundrede og boede i Lyon. Peter Valdo oversatte dele af Bibelen til provencalsk, en dialekt man talte i det sydøstlige Frankrig. Ved Det Tredje Laterankoncil, som blev holdt i 1179, overdrog han respektfuldt sin bibeloversættelse til pave Alexander III.

Kirken fordømte Valdo og hans tilhængere som kættere, og de bøger han havde oversat, blev brændt af munke. Fra da af modarbejdede kirken ethvert forsøg på at give det almene folk mulighed for at læse Guds ord.

I 1211 sås det klart hvad kirkens hensigt var, da den brændte bibler i byen Metz i Østfrankrig. I 1229 forbød koncilet i Toulouse udtrykkeligt at lægfolk brugte bibler oversat til folkets eget sprog. Dette efterfulgtes i 1234 af et forbud udstedt af koncilet i Tarragona i Spanien som forbød ikke blot lægfolk, men også præster, at eje en bibel oversat til et romansk sprog.

Trods denne hårdnakkede modstand forelå den første komplette oversættelse af Bibelen til fransk i anden halvdel af det 13. århundrede. Det vides ikke hvem oversætteren var, og den fik ikke nogen stor udbredelse. Folk i almindelighed ejede ikke en bibel i nogen som helst udgave. De bibler man havde, var håndskrevne og derfor få og kostbare. Kun adelen og præster ejede bibler.

Forsvaret for Bibelen mobiliseres

Efter Johann Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten og trykningen med løse typer omkring 1450 blev Frankrig revet med af den revolution som denne opfindelse forårsagede i Europa. Tre franske byer — Paris, Lyon og Rouen — blev vigtige trykkecentre, bolværker i forsvaret for Bibelen.a

Hidtil havde de franske bibeloversættelser været baseret på den latinske Vulgata. Den latinske tekst var imidlertid fyldt med fejl efter at være blevet afskrevet og atter afskrevet gennem tusind år, men kirken klyngede sig til Vulgata. Nu besluttede den franske katolik Jacques Lefèvre d’Étaples at gøre Bibelen tilgængelig for folket. I 1530 forelå hans oversættelse af hele Bibelen til fransk hvori han rettede nogle af fejlene og henviste til hebraiske og græske håndskrifter der nylig var blevet tilgængelige. Han fjernede også de forvirrende forklaringer og omskrivninger som kirken havde indføjet i teksten.

Lefèvres oversættelse blev hurtigt udsat for angreb. Nogle udgaver af hans oversættelse måtte trykkes uden for Frankrig. De blev af kirken sat på listen over bandlyste bøger. En tid måtte Lefèvre søge tilflugt i Strasbourg, på den tid en fristad øst for Frankrig som var underlagt den tyske kejser alene. Men hans oversættelse var en succes.

Den første franske oversættelse af Bibelen fra hebraisk, aramaisk og græsk udkom i 1535. Oversætteren var den franske protestant Pierre-Robert Olivétan, en fætter til reformatoren Johannes Calvin. På grund af kirkens modstand kunne den ikke trykkes i Frankrig, og den blev derfor trykt i Neuchâtel, en by i Schweiz som var gået over til protestantismen. Olivétans franske oversættelse kom til at danne forbillede for mange senere revisioner og oversættelser af Bibelen til andre sprog.

En farefuld kamp

I Frankrig blev nogle modige trykkere brændt på bålet for at have trykt Bibelen, for eksempel Étienne Dolet i 1546. Kirkemødet i Trento bekræftede i 1546 Vulgatas „pålidelighed og ægthed“ trods dens fejl og tog skarpt afstand fra bibeloversættelser til andre sprog. I 1612 indledte Den Spanske Inkvisition en voldsom kampagne for at komme bibeloversættelser til folkets sprog til livs.

Forfølgelsen førte undertiden til fikse opfindelser. Man lavede for eksempel chignon-bibler, det vil sige bibler der var små nok til at de kunne skjules i en dames chignon, en hårknude i nakken. Og i 1754 fremstillede man en bibel der ikke målte mere end 3x5 cm, og som indeholdt udvalgte dele af De Hebraiske og Græske Skrifter.

Modangreb

Men tiderne skiftede. Efter at Bibelen i årevis havde modstået voldsomme angreb, var der også kræfter i gang som virkede til gunst for den. Nye tanker vandt frem, og den religionsfrihed som det franske folk opnåede efter Den Franske Revolution, viste sig at blive et ødelæggende slag mod kirkens modstand. I 1803 udkom således en protestantisk udgave af Det Ny Testamente trykt i Frankrig. Den første protestantiske udgave i 125 år!

Der kom også hjælp fra bibelselskaberne. I 1792 dannedes Det Franske Bibelselskab i London hvis formål var ’i størst muligt omfang at skaffe bibler til de franskmænd som ikke ejede denne guddommelige skat på et sprog de kunne forstå’. Andre bibelselskaber sluttede sig til kampen. Deres formål var at fremstille og uddele bibler på fransk, og deres arbejde kronedes med held.

Nådestødet

Selv om den katolske kirke kæmpede hårdnakket, var det tydeligt at den til sidst måtte tabe kampen. Gennem hele det 19. århundrede udstedtes fra pavelig side en række dekreter som var rettet mod fremstillingen og udbredelsen af bibler på folkets sprog. Så sent som i 1897 bekræftede pave Leo XIII at ’alle ikkekatolske oversættelser af de hellige bøger til andre sprog, uanset sprog og oversætter, var forbudt, især dem der var udgivet af bibelselskaberne, som ved flere lejligheder var blevet fordømt af paven i Rom’.

På grund af de mange protestantiske bibler der kom fra bibelselskaberne, og på grund af deres lave pris tillod den katolske kirke imidlertid katolske lærde at oversætte Bibelen til fransk. Augustin Crampons oversættelse, der først kom i syv bind (1894-1904) og derefter i ét bind (1904), var den første franske katolske bibel oversat direkte fra den hebraiske, aramaiske og græske tekst. Det var bemærkelsesværdigt at der var mange videnskabelige fodnoter, og at Crampon mange steder brugte den franske form af Guds navn, Jehova.

Endelig foretog Vatikanet med den pavelige encyklika Divino Afflante Spiritu i 1943 en veritabel kovending og gav regler for oversættelse af Bibelen til menigmands sprog. Siden da er der udgivet mange katolske oversættelser, deriblandt den kendte Jerusalem Bible, der først kom på fransk og senere er blevet oversat til flere andre sprog, deriblandt engelsk.

En bibel der har hjulpet fransktalende i hele verden, er den franske udgave af New World Translation of the Holy Scriptures (Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter). Denne udgave udkom første gang i 1974 og senere i en revideret udgave i 1995. På de mange sprog som New World Translation indtil nu foreligger på, ærer den Bibelens Forfatter ved at bruge hans navn, Jehova, alle de steder hvor det forekommer i De Hebraiske Skrifter, og de steder hvor det er på sin plads i De Græske Skrifter. Til dato er der trykt fem millioner eksemplarer af den franske udgave. Der er således ingen tvivl om at den franske bibel har vundet kampen for at overleve.

[Fodnote]

[Illustration på side 16]

Lefèvre d’Étaples’ bibel fra 1530

[Illustration på side 16]

Olivétans bibel fra 1535

[Illustration på side 17]

Et sjældent eksemplar af Bibelen fra det 13. århundrede

[Kildeangivelse]

Bibler: Bibliothèque Nationale de France