Delfinen der holder lav profil

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I AUSTRALIEN

DEN synes om varmt, lavvandet tropefarvand, hvad enten det er salt eller ferskt, mudret eller klart. Dens leveområde strækker sig fra Det Bengalske Hav over Det Sydøstasiatiske Øhav til det nordlige Australien.

Til trods for at dette dyr har sin største koncentration langs Australiens nordkyst, er det alligevel de færreste, selv blandt australierne, der nogen sinde har set eller hørt tale om Irrawaddy-delfinen. Er det overraskende? Både ja og nej.

I det 19. århundrede iagttog zoologen John Anderson adskillige flokke af denne blågrå delfin med dens runde og næbløse hoved i Irrawaddyfloden i Myanmar, det tidligere Burma. Og han gav den navnet Irrawaddy-delfinen.

Et sjældent syn

Denne delfin befinder sig godt i floder og flodmundinger i fugtige og varme områder. Den holder for det meste til i mudret vand omgivet af mangrovetræer, regnskov, store sværme af stikmyg og nogle steder endda krokodiller — ikke ligefrem tillokkende omgivelser for mennesker, må man sige.

Det plumrede vand sådanne steder skjuler delfinen så man kun kan se den når den dukker op til overfladen på lynvisit for at trække vejret. Og selv da holder den en lav profil. Kun lidt af ryggen kommer til syne, og dens rygfinne er lille i forhold til andre delfiners.

Men i nogle områder er Irrawaddy-delfinen et almindeligt syn. Fiskere og flodskippere på Irrawaddy og andre floder i delfinens asiatiske udbredelsesområde ser med jævne mellemrum disse delfiner jage eller springe omkring langt oppe i sådanne floder. Nogle har endda set dem sprøjte vand ud gennem munden som statuetter i et springvand.

Irrawaddy-delfinerne i det australske farvand er udbredt fra Australiens vestkyst over nordkysten og ned langs østkysten. Almindeligvis ser man dem i grupper på mindre end seks delfiner, men man har iagttaget flokke på op til femten. Til forskel fra deres asiatiske artsfæller ser man aldrig disse delfiner agere springvand.

Er det en delfin?

Irrawaddy-delfinerne lever tæt på land og bevæger sig langsomt i sammenligning med deres mere livlige slægtninge i mindre tilmudrede vande. Alligevel har det, hovedsagelig på grund af delfinernes ugæstmilde levesteder, været vanskeligt for forskere at betragte dem nøjere. Men i Jaya Ancol-akvariet i Jakarta, Indonesien, har man kunnet studere deres adfærd.

Eftersom man kun ved lidt om Irrawaddy-delfinen, har biologer indtil for nylig været i vildrede med hensyn til hvor de skulle placere den på delfinfamiliens slægtstavle, som også indbefatter hvaler. Irrawaddy-delfinerne har tydeligvis meget tilfælles med de egentlige delfiner. Ser man bort fra deres farve, som varierer fra lys til mørk blågrå, ligner de en mindre udgave af hvidhvalen. Selv deres usædvanlig smidige halsparti er meget lig hvidhvalernes. Er disse Irrawaddy-delfiner da en slags hvidhvaler der lever ved ækvator, eller hører de til gruppen af egentlige delfiner?

En af måderne hvorpå man kan finde svaret, er ved at veje og vurdere en lang række af disse to dyrearters anatomiske og genetiske kendetegn for derefter at bedømme om det er fællestrækkene med hvidhvalerne eller med de egentlige delfiner der vejer tungest. En sådan undersøgelse har givet overbevisende vidnesbyrd om at man virkelig kan regne Irrawaddy-delfinen blandt de egentlige delfiner.

Begrænset viden om Irrawaddy-delfinen

Når delfinens unger kommer til verden, er de næsten en meter lange og vejer cirka tolv kilo. Hannerne kan blive omkring 2,75 meter lange, hunnerne lidt mindre. Begge kan blive 28 år gamle.

Maveprøver fra døde Irrawaddy-delfiner har vist at deres kost omfatter blæksprutter samt små og store rejer og fisk, især bundfisk. Nogle forskere mener at de asiatiske Irrawaddy-delfiners mærkværdige vane med at sprøjte vand sætter dem i stand til at jage fisk i plumrede omgivelser.

Irrawaddy-delfinen udsender ligesom andre delfiner karakteristiske klikkelyde. Dr. Peter Arnold fra Det Tropiske Queenslands Museum har fortalt Vågn op! at det, „ifølge undersøgelser man har foretaget ved Jaya Ancol-akvariet, meget vel kan tænkes at Irrawaddy-delfiner ligesom andre delfiner lokaliserer byttedyrene ved hjælp af ekkoet fra disse klikkelyde“.

Hvordan tegner dens fremtid sig?

Forskerne har ikke tal på hvor mange Irrawaddy-delfiner der findes. Men der er en voksende bekymring for at de er en truet dyreart. I nogle dele af Sydøstasien er de i tilbagegang, og i andre er de helt forsvundet.

Ofte skyldes dette forurening og tilmudring af floder som følge af skovrydning. I nærheden af mange af Irrawaddy-delfinens leveområder i Australien bor der i dag forholdsvis få mennesker. Men i de mere attraktive områder på østkysten har byggeaktivitet og turisme krævet sine ofre. Nogle Irrawaddy-delfiner drukner i fiskenet og andre i hajnet som sættes op for at beskytte de badende. Overfiskning af Irrawaddy-delfinens fødeemner har også en negativ indvirkning på bestanden.

De voksende mængder forurenende stoffer som vaskes ud i floder og flodmundinger, udgør dog den største trussel. Blandt de værste syntetiske stoffer er polychlorerede bifenyler (PCB), som er vanskeligt nedbrydelige i naturen. PCB er blevet anvendt i elektronikdele, maling, smøremidler, forskellige midler til træ- og metalflader og andre produkter.

Det er dog positivt at den australske naturfredningsforening i sit dokument The Action Plan for Australian Cetaceans (En handlingsplan for Australiens hvaler) skriver at „størsteparten af Irrawaddy-delfinens udbredelsesområde i Queensland hører under Det Store Koralrevs ’Marine Park’, som er et beskyttet område. Der er derfor gode betingelser for at bestanden af Irrawaddy-delfiner i Queenslands farvand kan blive bevaret.“

Foreningen anbefaler at man iværksætter oplysningskampagner især om pukkelhvalen, det sydlige Stillehavs rethval, øresvinet og Irrawaddy-delfinen, hvorved man forhåbentlig skaffer dem bedre livsbetingelser. Det ville være godt for både Irrawaddy-delfinen — og for os.

[Kildeangivelse på side 17]

Fotos med tilladelse af Dr. Tony Preen