Hjertekirurg lykønsker Vågn op!
Vågn op! for 8. december 1996 bragte en serie artikler under temaet „Hjerteanfald — Hvad kan man gøre?“ Professor Thomas Stegmann, en af Tysklands førende hjertetransplantationskirurger og leder af en klinik der udfører thorax-, hjerte- og karkirurgi, læste artiklerne og skrev bagefter til udgiverne:
„Jeg har med interesse læst Deres artikler om emnet hjertesygdomme, især hjerteanfald. Som specialist på området føler jeg mig tilskyndet til at fortælle Dem at Deres redegørelse for hvad hjerteanfald er, og Deres øvrige information om emnet, var særdeles god. Oplysningerne viste stor forståelse for den enkelte hjertepatient, men udgjorde samtidig en korrekt fremstilling af de lægevidenskabelige kendsgerninger. Redegørelsen giver læseren et godt helhedsbillede og korrekte oplysninger. Artiklerne understregede også vigtigheden af en tidlig erkendelse af symptomerne på et hjerteanfald, og det er meget væsentligt.
Trods de fælles bestræbelser som lægevidenskaben og samfundet i almindelighed har gjort sig, er arteriosklerose — og i særlig grad hjerteanfald — den hyppigste dødsårsag i de vestlige lande. Som hjertekirurg der daglig beskæftiger sig med arteriosklerosens alvorlige forandringer af kranspulsårerne (forkalkning, indsnævring, tilstopning), og som behandler af disse sygdomme ved hjælp af forskellige terapiformer inden for hjertekirurgien ved jeg hvor stor betydning en velbegrundet og saglig forklaring har for befolkningen — og for den potentielle patient.
Tillad mig at gratulere Dem varmt for Deres fremstilling af emnet — og at kombinere lykønskningen med håbet om at Deres artikel vil blive tilgængelig for så mange som muligt.“
Hvis du kunne tænke dig at modtage Vågn op! regelmæssigt eller gerne vil have et gratis hjemmebibelstudium, er du velkommen til at skrive til: Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk.