Gutenberg berigede verden

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I TYSKLAND

HVILKEN af de sidste tusind års opfindelser har haft størst indflydelse på dit liv? Er det telefonen, fjernsynet eller bilen? Sikkert ingen af delene. Ifølge mange eksperter var det mekaniseringen af trykkekunsten. Opfindelsen af den første anvendelige metode tilskrives Johann Gensfleisch zur Laden, bedre kendt som Johann Gutenberg. Han kom fra en aristokratisk familie og behøvede derfor ikke at få en almindelig lærlingeuddannelse.

Gutenbergs opfindelse er blevet beskrevet som „Det store tyske bidrag til civilisationen“. Hvert eneste bevarede eksemplar af hans mesterstykke — den såkaldte 42-linjede Gutenbergbibel — er en formue værd.

Det gyldne Mainz

Gutenberg blev født i Mainz i eller omkring år 1397. Mainz, der ligger ved Rhinens bredder, havde dengang cirka 6000 indbyggere. Byen blev kaldt det gyldne Mainz da den var center for et magtfuldt forbund af byer. Ærkebisperne i Mainz var kurfyrster i Det Hellige Romerske Rige. Byen var kendt for sine guldsmede. Den unge Johann lærte meget om metalarbejde, deriblandt prægning af bogstaver i metal. På grund af politiske stridigheder rejste han til Strasbourg, hvor han i nogle år beskæftigede sig med og underviste i slibning af ædelsten. Men det der optog ham mest, var hans hemmelige opfindelse. Gutenberg forsøgte at perfektionere mekaniseret trykning.

Gutenbergs genialitet og Fusts pengemidler

Gutenberg vendte tilbage til Mainz og fortsatte med sine eksperimenter. For at kunne finansiere sit projekt henvendte han sig til Johann Fust, som lånte ham 1600 gylden — et fyrsteligt beløb i betragtning af at en dygtig håndværker dengang kun tjente 30 gylden om året. Fust var en kløgtig forretningsmand, der øjnede en chance for at få sig en stor fortjeneste på foretagendet. Hvad gik Gutenbergs idé ud på?

Den skarpsindige Gutenberg havde lagt mærke til at visse varer blev massefremstillet så de blev nøjagtig ens. Mønter blev for eksempel præget, og kugler blev støbt i metal. Hvorfor skulle man så ikke kunne trykke i hundredvis af identiske tekster og derefter hæfte siderne sammen i nummerorden for at få identiske bøger? Hvilke bøger? Gutenberg havde først og fremmest Bibelen i tanke, en bog der var så bekostelig at kun få privilegerede havde et eksemplar. Gutenbergs mål var at fremstille identiske bibler i stort tal så de kunne fås meget billigere end de håndskrevne eksemplarer, uden dog at noget af deres skønhed gik tabt. Hvordan skulle det kunne lade sig gøre?

De fleste bøger blev afskrevet i hånden, hvilket krævede både flid og tid. Bogtryk havde været forsøgt med håndskårne træplader, der hver udgjorde en hel side. En kineser ved navn Pi Sheng havde fremstillet enkelttyper af brændt ler til trykning. I Korea var enkelttyper af kobber blevet brugt på et statsejet trykkeri. Men trykning med løse typer, det vil sige enkeltbogstaver der kan flyttes om og bruges til en ny tekst, krævede store mængder bogstaver, og ingen havde fundet en metode til at fremstille dem. Det var her Gutenberg kom ind i billedet.

Som en erfaren metalarbejder forstod han at man kunne opnå det bedste resultat ved at trykke med løse typer af metal frem for af ler eller træ. De skulle støbes i forme, ikke skæres ud eller brændes i en ovn. Gutenberg havde brug for støbeforme der kunne bruges til alle 26 bogstaver i hans alfabet, både de små og de store bogstaver, foruden sammenskrevne bogstaver, skilletegn, tegn og tal. Han regnede ud at han i alt havde brug for 290 forskellige bogstaver og tegn samt mange eksemplarer af hver.

Arbejdet påbegyndes

Som bogtrykskrift anvendte Gutenberg gotisk skrift på latin, hvilket var den munkene brugte når de afskrev Bibelen. Idet han brugte sin erfaring i metalarbejde, skar han et spejlbillede af hvert bogstav og tegn ud på enden af en lille stålstang så det stod ophøjet og således dannede et relief på overfladen af metallet. (Billede nr. 1) Ved hjælp af dette metalstempel blev bogstavformen trykt ned i små bløde kobber- eller messingplader. Resultatet var et retvendt dybrelief af det bogstav der var blevet trykket ned i det bløde metal, en såkaldt matrice.

Det næste skridt indbefattede brugen af et støbeinstrument, der tilskrives Gutenbergs genialitet. Instrumentet var på størrelse med en knyttet hånd, og det var åbent foroven og forneden. Matricen blev fæstet til bunden af støbeinstrumentet, hvorefter man hældte en flydende legering ned i den øverste åbning. (Billede nr. 2) Legeringen, der bestod af tin, bly, antimon og vismut, afkøledes og hærdede hurtigt.

Når legeringen var færdigstøbt og blev taget ud af formen, var der i den ene ende dannet et spejlvendt bogstav i højrelief, en såkaldt type. Processen blev gentaget indtil man havde fremstillet det nødvendige antal eksemplarer af bogstavet. Matricen blev dernæst fjernet fra støbeinstrumentet og udskiftet med en matrice til et andet bogstav. Man kunne således inden for kort tid støbe lige så mange typer som man havde brug for. Alle typer fik den samme størrelse, sådan som Gutenberg havde ønsket.

Nu kunne selve trykningen begynde. Gutenberg valgte et afsnit i Bibelen som han ønskede at kopiere. Dernæst lagde han typerne i en vinkelhage for at danne ord og linjer. (Billede nr. 3) Vinkelhagen var forudindstillet sådan at alle linjerne blev lige lange. Ved hjælp af et satsskib blev linjerne sat op i spalter, to spalter på hver side. (Billede nr. 4)

Satsen blev spændt fast på trykpressens flade fundament og fugtet med sort trykfarve. (Billede nr. 5) Trykpressen, der lignede en vinperse, overførte trykfarven fra typerne til papir. Resultatet var en trykt side. Derefter måtte der påføres mere trykfarve og isættes et nyt stykke papir. Processen blev gentaget indtil man havde trykt det nødvendige antal kopier. De løse typer kunne genanvendes til sætning og trykning af en ny tekst.

Mesterværk inden for bogtrykkerkunsten

Den første trykte bibel blev færdiggjort i 1455 på Gutenbergs trykkeri, der beskæftigede 15 til 20 mennesker. Værket blev trykt i et oplag på cirka 180 eksemplarer. Bibelen, der var i to bind, havde 1282 sider, hver med 42 linjer fordelt i to spalter. Indbindingen af bøgerne og arbejdet med at håndmale de kunstfærdige overskrifter og forbogstavet til hvert kapitel blev udført senere af andre håndværkere.

Prøv at forestille dig hvor mange typer der skulle bruges til trykningen af Bibelen. Hver side indeholdt cirka 2600 bogstaver og tegn. Hvis vi antager at Gutenberg havde seks sættere, som hver arbejdede på tre sider på én gang, skulle de bruge omkring 46.000 typer. Gutenbergs støbeinstrument fik forståeligt nok afgørende betydning for trykning med løse bogstaver.

Folk var forbløffede da de sammenlignede biblerne, for alle eksemplarer var nøjagtig ens. Det kunne ikke lade sig gøre med håndskrevne skrifter. Günther S. Wegener skriver at den 42-linjede bibeludgave var af „en sådan ensartethed og symmetri, harmoni og skønhed at trykkere ned gennem tiden er blevet fyldt med ærefrygt over dette mesterværk“.

Økonomisk ruin

Fust var imidlertid mere interesseret i at tjene penge end i at frembringe et mesterværk. Han følte at afkastet af hans investering havde ladet vente på sig. Der opstod et køligt forhold mellem parterne, og i 1455, netop som biblerne var ved at være færdiggjorte, forlangte Fust at få sit lån indfriet. Gutenberg var ude af stand til at betale og tabte den efterfølgende retssag. Han blev tvunget til at afstå en del af sine redskaber og typerne til Bibelen. Fust oprettede sit eget trykkeri sammen med Gutenbergs mestersvend, Peter Schöffer. Deres virksomhed, Fust og Schöffer, fik æren for det værk som Gutenberg stod bag, og blev verdens første kommercielle trykkeri.

Gutenberg forsøgte at fortsætte sit arbejde ved at oprette et andet trykkeri. Nogle forskere tillægger ham æren for andet trykmateriale der daterer sig til det 15. århundrede. Intet kan dog måle sig med den prægtige 42-linjede bibeludgave. I 1462 blev han igen hårdt ramt. Som følge af en magtkamp blandt det katolske præsteskab blev Mainz brændt og plyndret. For anden gang mistede Gutenberg sit trykkeri. Han døde seks år senere, i februar 1468.

Gutenbergs indflydelse på eftertiden

Gutenbergs opfindelse spredtes hurtigt. I år 1500 var der trykpresser i 60 tyske byer og i 12 andre europæiske lande. „Udviklingen inden for bogtryk revolutionerede kommunikationen,“ skriver The New Encyclopædia Britannica. „I de efterfølgende 500 år undergik trykketeknikken mange forbedringer, men den grundlæggende proces forblev stort set den samme.“

Bogtrykkerkunsten ændrede livets gang i Europa, eftersom muligheden for at tilegne sig lærdom ikke længere var forbeholdt nogle få privilegerede. Menigmand fik adgang til nyheder og informationer og kunne nu følge med i hvad der foregik omkring ham. Bogtryk gjorde det nødvendigt at give hvert enkelt sprog en standardskriftform som alle kunne forstå. Engelsk, fransk og tysk blev på den måde standardiseret og fastholdt. Efterspørgselen efter læsestof voksede umådeligt. Før Gutenbergs tid var der nogle få tusind håndskrifter i Europa; 50 år efter hans død var der trykt millioner af bøger.

Uden mekaniseret trykning ville reformationen i det 16. århundrede ikke have fundet sted. Bibelen blev oversat til engelsk, fransk, hollandsk, italiensk, polsk, russisk, tjekkisk og tysk, og bogtrykkerkunsten gjorde det let at fremstille i tusindvis af eksemplarer. Martin Luther benyttede sig af bogtrykkerkunsten til at få sit budskab ud til offentligheden. Det lykkedes ham at gøre det som andre der levede før Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten, ikke kunne. Intet under at Luther kaldte trykketeknikken for ’det bedste af Guds redskaber til udbredelse af den sande tro i hele verden’.

Bevarede eksemplarer af Gutenbergbibelen

Hvor mange eksemplarer af Gutenbergbibelen er bevaret til i dag? Indtil for nylig mente man at der rundt om i Europa og Nordamerika var 48, nogle i ukomplet stand. Et af de smukkeste eksemplarer er en bibel trykt på pergament som findes i Kongresbiblioteket i Washington, D.C. I 1996 blev der gjort et sensationelt fund. Endnu en del af Gutenbergbibelen blev fundet i et kirkearkiv i den tyske by Rendsburg. — Se Vågn op! for 22. januar 1998, side 29.

Vi kan være dybt taknemmelige for at Bibelen nu er tilgængelig for alle til en overkommelig pris. Det betyder selvfølgelig ikke at man bare kan gå ud og købe en af de 42-linjede Gutenbergbibler. Hvad koster et sådant eksemplar? Gutenbergmuseet i Mainz købte et i 1978 til en pris af 3,7 millioner D-mark (hvilket i dag ville svare til cirka 14 millioner kroner). Det er nu adskillige gange mere værd.

Hvad er det der gør Gutenbergbibelen så enestående? Professor Helmut Presser, tidligere direktør for Gutenbergmuseet, angiver tre grunde. Denne bibeludgave er den første bog i den vestlige verden der er blevet trykt med løse typer. For det andet er det den første bibel der nogen sinde er blevet trykt. For det tredje er den utrolig smuk. Professor Presser skriver at vi i Gutenbergbibelen finder „gotisk skrift da den var på sit højeste“.

Folk fra alle kulturer står i taknemmelighedsgæld til Gutenberg. Han kombinerede brugen af støbeinstrument, legering, trykfarve og trykpresse. Han mekaniserede trykkekunsten og berigede verden.

[Illustrationer på side 16, 17]

1. Et metalstempel blev brugt til at trykke bogstavformen ned i kobbermatricen

2. En smeltet legering blev hældt ned i støbeinstrumentet. Da typen var hærdet, fremtrådte der et spejlbillede af et bogstav

3. Typer blev samlet til ord og linjer i en vinkelhage

4. Linjer blev sat op i spalter i satsskibet

5. Satsen blev lagt op på trykpressens flade fundament

6. Kobberstik af Gutenberg fra 1584

7. Et eksemplar af Gutenbergbibelen er i dag en formue værd

[Kildeangivelser]

Billederne 1-4, 6 og 7: Gutenbergmuseet i Mainz; billede 5: Med tilladelse af Det Amerikanske Bibelselskab

[Kildeangivelse på side 16]

Baggrund: Med tilladelse af British Library/Gutenberg Bible