Vi betragter verden
„Det år verden gik i brand“
Jean-Paul Jeanrenaud, der leder Verdensnaturfondens skovprogram, mener at „1997 vil blive husket som det år verden gik i brand“. Storbrande hærgede alle verdensdele undtagen Antarktis. I Indonesien og Brasilien blev værdifulde skovområder med et areal så stort som Schweiz flammernes bytte. En af årsagerne var afsvidning til ny landbrugsjord. En anden var tørke, som antageligvis skyldtes ekstreme vejrforhold fremkaldt af klimafænomenet El Niño. Afbrændingen af fossilt brændstof har forværret kuldioxidforureningen og øger risikoen for global opvarmning, skriver Londonavisen The Independent. Jeanrenaud advarer: „Vi udløser en ond cirkel af ødelæggelse, hvor de omsiggribende brande ikke alene er et resultat af vejrforandringer, men også en medvirkende årsag til disse forandringer.“
Større behov for calcium
„Knoglevæksten hos unge øger deres behov for calcium,“ skriver det tyske helseblad Gesundheit in Wort und Bild (Sundhed i ord og billeder). Det anbefales at man daglig indtager 1200 milligram calcium, men i Tyskland får kun 56 procent af de unge piger samt 75 procent af de unge mænd mellem 15 og 19 tilstrækkeligt. „I Europa som et hele får unge piger for lidt calcium,“ siger Mary Fraser fra Den Europæiske Osteoporoseforening. Calciummangel er ikke altid mærkbar, men den kan måske bane vej for osteoporose i alderdommen. „Blandt fødevarer der er rige på calcium, kan nævnes ost, mælk, yoghurt, sesamfrø, amarantfrø, sojabønner, grøntsager, nødder og fisk,“ siges der.
Den dominerende dollar
„Næppe mange amerikanere er klar over det, men der er mere amerikansk valuta i omløb uden for USA end der er i selve landet,“ skriver U.S.News & World Report. „Af de 450 milliarder dollars i sedler og mønter som folk har liggende i tegnebøger, kasseapparater, bankbokse og madrasser, befinder to tredjedele, cirka 300 milliarder dollars, sig i udlandet.“ Og summen vokser med 15 til 20 milliarder om året. I USA cirkulerer dollars mest i 20-dollarsedler, mens det i udlandet mest er 100-dollarsedler, hvilket tyder på at pengene her ikke bruges til daglige indkøb, men til opsparing og forretningstransaktioner. Det gælder især i inflationsramte lande hvor folk ikke har tillid til bankerne. Omkring 60 procent af de nye 100-dollarsedler der blev trykt sidste år, blev sendt direkte udenlands. Nationalbanken i USA sidestiller de store dollarbeløb i udlandet med et rentefrit lån til USA som landet ikke skal indfri med varer og tjenesteydelser, hvilket sparer det for milliarder af dollars.
Tyveri med kirkens velsignelse?
„I Brasilien har den katolske kirkes ledere taget til orde på vegne af de fattige og sultende og forsvaret dem der har stjålet mad for at opretholde livet,“ meddeler ENI Bulletin. Kirken har billiget at folk i det tørkeramte Nordøstbrasilien har plyndret supermarkeder og varehuse. Ærkebiskoppen af Belo Horizonte, kardinal Serafim Fernandes de Araujo, har erklæret: „Kirken fordømmer ikke dem der stiller deres sult ved at tage mad dér hvor de finder den.“ Og kardinal Paulo Evaristo Arns bliver citeret for følgende udtalelse: „Vi vil kæmpe mod neoliberalismen, som samler velstanden på nogle få privilegeredes hænder, mens de fattige bliver fattigere.“ Han tilføjer: „Det er på tide at folk i by og på land vågner op.“
En stor gældsbyrde
„I gennemsnit bruger canadieren 1236 [canadiske] dollars på gaver, forlystelser og rejser i helligdagene,“ oplyser avisen The Vancouver Sun og tilføjer at „en stor del af udgifterne bliver betalt via kreditkort“. Økonomiske rådgivere siger at det stærke følelsesmæssige pres til at bruge penge ved juletid gør det nærliggende at trække på kreditkort hvis man er i bekneb for penge. En rådgiver mener at den lave risiko for arbejdsløshed gør forbrugerne „trygge ved at øge deres gæld i stedet for at afvikle den“. Med udgangen af 1997 havde de canadiske kreditkortbrugere et rekordstort udestående på 20,42 milliarder dollars — dobbelt så meget som i 1991. Eksperterne anslår at det tager gennemsnitsforbrugeren et halvt år at betale sine helligdagsregninger, og at mange stadig vil hæfte for en restgæld når de tager fat på en ny „forbrugsfest“ til næste jul.
Når døden bagatelliseres
„Det er forældre og lærere der bør modvirke den heltedyrkelse som film og tv fremmer, så døden ikke bagatelliseres,“ mener tidsskriftet Jornal do Brasil. En undersøgelse i Rio de Janeiro viser at børn under 13 begår 10 procent af samtlige lovovertrædelser. „Det drejer sig om børn der bærer skydevåben, begår overfald, lemlæster eller dræber skolekammerater og gør sig skyldige i seksuelt misbrug af børn der er yngre end dem selv,“ beretter artiklen. Psykiateren Alfredo Castro Neto udtaler: „En kultur som den aktuelle, hvor man opmuntrer til konkurrence og på film viser at det er i orden at slå ihjel for at få det man vil have, er med til i endnu højere grad at forvirre børnenes begreber.“ Pædagogen Josefa Pech anbefaler pædagogisk legetøj frem for legetøjsvåben og siger at det er vigtigt at lære børn at „billedet af en helt der myrder løs, er tåbeligt og urealistisk, og at våben ikke er status- eller magtsymboler, men genstande der bruges til at slå mennesker ihjel med“.
Rygningens pris i menneskeliv
„Rygning kræver hvert år flere amerikaneres liv end kamphandlingerne under Anden Verdenskrig og Vietnamkrigen tilsammen,“ meddeler University of California Berkeley Wellness Letter. „Hver dag dør over 1200 amerikanere direkte eller indirekte af rygning, hvilket svarer til at tre-fire fuldt lastede jumbojetter styrter ned og ingen overlever.“
Myten om lemminger aflivet
Begår de arktiske lemminger virkelig selvmord ved at drukne sig i hobetal? Denne gamle skrøne er udbredt, men videnskabsmænd har været forbeholdne. Nu har et filmhold der gennem et halvt år lavede optagelser til BBC-programmet „Wildlife on One“ i den vestcanadiske del af Arktis, kunnet aflive myten. Så længe der er mad nok, trives lemmingerne trods den talstærke bestand. Hvordan er sagnet om deres masseselvmord da opstået? Ved at man i Norge har set lemminger der ved uheld faldt i vandet under deres vandring ned ad bjergsiderne for at finde frodigere græsgange, oplyser Londonavisen The Guardian.
Tyverier fra patienter
De tyske hospitaler hjemsøges af tyve. „Universitetshospitalerne i Köln anmelder hvert år 300 tyverier til politiet,“ skriver avisen Emsdettener Tageblatt. „Med en buket blomster i hånden og et charmerende smil på læben er hospitalstyven så godt som sikker på bytte.“ Tyvene spiller rollen som besøgende og stjæler fra sengeborde, garderober og lignende steder. Især ældre patienter er nemme ofre. For eksempel gemte en ældre mand flere tusind mark under puden i sin hospitalsseng. Tyvene har let spil på grund af de frie besøgstider, og næsten enhver kan komme ind på et sygehus uden at blive standset. Man råder derfor patienter til at få deponeret penge og værdigenstande i en boks på hospitalet eller bede en anden opbevare dem.
Røbet af sit øreaftryk
For nylig blev en indbrudstyv i London fældet på sit øreaftryk og dømt. Han passede omhyggeligt på aldrig at efterlade fingeraftryk på gerningsstedet, men inden han brød ind, lagde han øret til et vindue eller et nøglehul for at sikre sig at der ikke var nogen hjemme. Derved efterlod hans øre et mærke. „Øreaftryk er lige så individuelle som fingeraftryk,“ udtaler professor Peter Vanesis, der er retsmediciner ved Glasgow University. Til forskel fra fingrene vokser ørerne hele livet igennem ligesom hår og negle, oplyser Londonavisen The Daily Telegraph. Politiet ved at der ikke er to ører som er ens. Det var første gang i britisk retshistorie at et øreaftryk blev brugt som bevis, og tyven erkendte sig skyldig i fem indbrud.