Hvad siger Bibelen?

Er det forkert at udtale Guds navn?

I ÅRHUNDREDER har jødedommen hævdet at Guds navn, Jehova, er for helligt til at man udtaler det.a (Salme 83:18) Mange teologer har ment at det er respektløst at tiltale den ophøjede Skaber på en så fortrolig måde, og de påstår endda at det ville være en overtrædelse af det tredje af De Ti Bud, som forbyder at man ’misbruger Herren sin Guds navn’. (2 Mosebog 20:7, den danske autoriserede oversættelse af 1931) I det tredje århundrede efter vor tidsregning erklærede Misjna: „Den der udtaler Navnet med dets egne bogstaver, har ingen del i den kommende verden.“ — Sanhedrin 10:1.

Interessant nok følger mange lærde i kristenheden ånden i den jødiske tradition når de oversætter Bibelen. For eksempel står der i forordet til The New Oxford Annotated Bible: „Brugen af ethvert egennavn for den eneste sande Gud, som om der var andre guder han måtte skelnes fra, ophørte i jødedommen før den kristne tidsalder og er upassende for den kristne kirkes almindelige tro.“ I denne oversættelse (af 1994) har man derfor brugt ordet „LORD“ (HERREN) som en erstatning for Guds navn.

Hvordan ser Gud på det?

Afspejler den holdning som sådanne oversættere og teologer har, Guds syn på sagen? Når alt kommer til alt, valgte Gud ikke at skjule sit navn for menneskene; tværtimod åbenbarede han det for dem. I den hebraiske del af Bibelen, som almindeligvis kaldes Det Gamle Testamente, forekommer Guds navn, Jehova, mere end 6800 gange. Den bibelske beretning viser at det første menneskepar, Adam og Eva, var blandt dem der kendte og brugte Guds navn. Da Eva fødte sin første søn, erklærede hun: „Jeg har bragt en mand til verden ved Jehovas hjælp.“ — 1 Mosebog 4:1.

Århundreder senere da Gud kaldte Moses til at føre Israels folk ud fra trældommen i Ægypten, sagde Moses til Gud: „Sæt jeg nu kommer til Israels sønner og siger til dem: ’Jeres forfædres Gud har sendt mig til jer,’ og de så siger til mig: ’Hvad er hans navn?’ hvad skal jeg da sige til dem?“ Moses kan meget vel have tænkt på om Gud nu ville åbenbare sig under et nyt navn. Gud sagde til Moses: „Sådan skal du sige til Israels sønner: ’Jehova, jeres forfædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer.’ Dette er mit navn for altid, og det vil jeg huskes ved fra generation til generation.“ (2 Mosebog 3:13, 15) Gud mente altså ikke at hans navn var for helligt til at hans folk skulle udtale det.

Faktisk har Guds trofaste tjenere i alle generationer brugt Guds navn i almindelig daglig tale, men respektfuldt. Boaz, der var en loyal tjener for Gud, plejede at hilse sine arbejdere i marken med et „Jehova være med jer“. Var arbejderne chokerede over denne hilsen? Nej. Beretningen fortsætter: „De sagde til ham: ’Jehova velsigne dig.’“ (Rut 2:4) I stedet for at betragte hilsenen som en fornærmelse mod Gud så de den som en måde hvorpå man i det daglige kunne ære og prise ham. Det var i den samme ånd Jesus lærte sine disciple at bede: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget.“ — Mattæus 6:9.

Det tredje bud

Men hvad med forbudet i det tredje af De Ti Bud? Anden Mosebog 20:7 giver denne kraftige formaning: „Du må ikke bruge Jehova din Guds navn til noget som er uden værdi, for Jehova vil ikke lade den ustraffet som bruger hans navn til noget som er uden værdi.“

Hvad vil det helt præcist sige at bruge Guds navn „til noget som er uden værdi“? The JPS Torah Commentary, der er udgivet af Jewish Publication Society, forklarer at det hebraiske udtryk der ovenfor er gengivet med „til noget som er uden værdi“ (lasjsjaw’ʹ), kan betyde „til noget som er falsk“ eller „til noget som er nytteløst, forgæves“. Opslagsværket fortsætter: „Flertydigheden [af dette hebraiske ord] giver rum for at forbyde parterne i en retssag at afgive falske forklaringer, at sværge falsk og at bruge Guds navn unødigt eller på ligegyldige ting.“

Denne jødiske kommentar fremhæver helt rigtigt at det at ’bruge Guds navn til noget som er uden værdi’, blandt andet vil sige at man bruger navnet på en upassende måde. Men betyder dét at man bruger Guds navn når man lærer andre om ham, eller når man henvender sig til sin himmelske Fader i bøn, at man bruger det „unødigt eller på ligegyldige ting“? Jehova giver udtryk for sit syn på sagen med ordene i Salme 91:14: „Fordi han har knyttet sig til mig, bringer jeg ham i sikkerhed. Jeg beskytter ham fordi han kender mit navn.“ — Salme 91:14.

Har det nogen betydning?

En oversættelse til moderne engelsk der hedder The Five Books of Moses, af Everett Fox, bryder med traditionen. Denne oversættelse bruger ikke det traditionelle „LORD“ (HERREN), men „YHWH“ (JHWH) for Guds navn. Oversætteren har valgt at gøre dette „ud fra et ønske om at vise hvordan teksten tager sig ud for den der læser hebraisk“. Fox siger: „Læseren vil med det samme lægge mærke til at det personlige navn på Bibelens Gud i dette værk er gengivet med ’YHWH’.“ Han indrømmer at synet af Guds navn kan virke „stødende“ på læseren. Men efter at have taget det prisværdige skridt ikke at skjule Guds navn i oversættelsen tilføjer han: „Jeg vil anbefale at man bruger det traditionelle ’HERREN’ når man læser op, men andre vil måske følge deres egen praksis.“ Men er det blot et spørgsmål om personligt valg, tradition eller at man vælger at følge sin egen praksis?

Nej, Bibelen ikke blot opfordrer til at man bruger Guds navn på den rette måde; den ligefrem befaler at man gør det! I Esajas 12:4a skildres Guds folk som nogle der råber højt og tydeligt: „Tak Jehova! Påkald hans navn.“ Desuden taler salmisten om dem der fortjener at få en ugunstig dom af Gud, og siger til ham: „Udøs din forbitrelse over nationerne som ikke kender dig, og over rigerne som ikke har påkaldt dit navn.“ — Salme 79:6; se også Ordsprogene 18:10; Zefanias 3:9.

Så selv om nogle afholder sig fra at udtale Jehovas navn på grund af en misforståelse af det tredje bud, vil de der virkelig elsker Gud, påkalde hans navn. Ja, ved enhver passende lejlighed vil de ’gøre hans gerninger kendt blandt folkeslagene, minde om at hans navn er ophøjet’. — Esajas 12:4b.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 26]

En del af Salmernes Bog fra Dødehavsrullerne. Guds navn, Jehova (JHWH), forekommer i en hebraisk skriftform der er ældre end den der bruges i resten af rullen

[Kildeangivelse]

Med velvillig tilladelse af the Shrine of the Book, Israel Museum, Jerusalem