Vasco da Gamas bemærkelsesværdige rejse
Kaskader af havvand står i buer ud fra skibets træstævn hver gang den kløver bølgerne. Efter måneder til søs og mange strabadser er Vasco da Gama og hans besætning på vej til at blive de første europæere der når Indien ad søvejen ved at sejle rundt om Afrikas sydspids. En sådan rejse ville, selv med nutidens navigationsudstyr og viden om at navigere, være en vanskelig opgave. For de mænd der for 500 år siden var om bord på Vasco da Gamas tre små skibe, må det næsten have virket som om der var tale om en rejse til månen. Hvad var det der fik denne frygtløse portugisiske opdagelsesrejsende og hans besætning til at begive sig ud på et sådant eventyr? Hvilken indflydelse fik rejsen på eftertiden?
GRUNDLAGET for rejsen var blevet skabt af den portugisiske prins Henrik, også kaldet Søfareren, allerede før Vasco da Gama blev født. Med ham som protektor havde portugisisk sømandskab og søhandel gjort store fremskridt. For prins Henrik og de opdagelsesrejsende der efterfulgte ham, havde opdagelser, handel og religion nær tilknytning til hinanden. Prins Henriks mål var at gøre Portugal rigt og fremme katolicismen. Han var stormester i Kristusordenen, den højeste militærreligiøse orden i Portugal. Ordenen blev støttet af paven, og økonomisk blev prins Henriks projekter i stor udstrækning dækket af midler som stammede fra denne orden. Af samme grund var sejlene på alle hans skibe forsynet med et rødt kors.
Da prins Henrik døde i 1460, havde portugiserne udforsket Vestafrikas kyst så langt sydpå som til det der i dag kaldes Sierra Leone. I 1488 sejlede Bartholomeu Diaz rundt om Afrikas sydspids. Derefter gav kong João II i al fortrolighed ordre til at man skulle forberede en ekspedition til Indien. Joãos efterfølger, kong Manuel I, fortsatte forberedelserne. På dette tidspunkt i historien kunne man kun skaffe indiske krydderier ved at rejse over land og med italienske og arabiske købmænd som mellemhandlere. Handelen på Det Indiske Ocean blev domineret af de arabiske, muslimske købmænd. Kong Manuel I var klar over at ekspeditionens leder måtte være „en mand der forstod at kombinere en soldats mod, en købmands viden og en diplomats taktfuldhed,“ som en historiker har sagt. Måske havde kong Manuel sådanne egenskaber i tanke da han valgte Vasco da Gama.
Den heltemodige rejse
Den 8. juli 1497, under Kristusordenens banner, marcherede Vasco da Gama og hans besætning på 170 mand to og to om bord på deres nybyggede skibe. Inde på land gav en præst både ham og hans besætning syndsforladelse. Hvis nogen af dem skulle dø under sørejsen, ville de få syndsforladelse uanset hvilke synder de måtte have begået undervejs. Vasco da Gama forventede øjensynlig at der ville opstå problemer på turen. Ud over kanoner var han og hans mandskab bevæbnet med mange armbrøster, lanser og spyd da de tog af sted.
Vasco da Gama besluttede sig for at undgå de ugunstige vinde og strømforhold som Diaz ti år tidligere havde haft problemer med. Ved Sierra Leone satte han kursen mod sydvest indtil han var tættere på Brasilien end på Afrika. Den fremherskende vindretning i Sydatlanten førte ham derfra tilbage mod Afrika og syd for Kap det Gode Håb. Der findes ingen optegnelser om at nogen tidligere havde benyttet denne sejlrute, men bagefter blev den brugt af hvert eneste fartøj der skulle til Kap det Gode Håb.
Efter at have passeret det sted hvor Diaz vendte om og sejlede hjem, fortsatte Vasco da Gama op langs Afrikas østkyst. Ved Mocambique og Mombasa planlagde de lokale sultaner at dræbe ham og hans besætning. Vasco da Gama fortsatte derfor til Malindi, som i dag ligger i det sydøstlige Kenya. Her fandt han omsider en erfaren lods som kunne føre dem over Det Indiske Ocean.
Øst og vest mødes
Efter at have sejlet i 23 dage fra de forlod Malindi kunne en sejrsstolt Vasco da Gama sammen med sin besætning kaste anker ved Calicut i Indien den 20. maj 1498. Vasco da Gama fandt ud af at den indiske fyrste, der var hindu, levede i stor luksus og velstand. Vasco da Gama forklarede at han som sømand var blevet sendt ud på en fredsmission, og at han og hans mænd ledte efter kristne. I begyndelsen sagde han intet om handel med krydderier. Men købmændene som kontrollerede samhandelen i området, opdagede hurtigt at deres position var truet, og rådede fyrsten til at dræbe de ubudne gæster. De advarede ham om at han ville miste alt hvis han begyndte at handle med portugiserne. Dette råd gjorde fyrsten urolig og usikker. Men til sidst gav han Vasco da Gama det som han var ude efter — et brev til Portugals konge hvori fyrsten indvilligede i at handle med kongen.
En forandret verden
Vasco da Gama kom tilbage til Lissabon den 8. september 1499 — og blev modtaget som en helt. Kong Manuel arrangerede straks flere ekspeditioner. Den næste blev anført af Pedro Álvares Cabral, som for at beskytte portugisiske interesser efterlod mere end 70 mænd i Calicut. Men købmændene var ikke indstillet på at acceptere en sådan indblanding i deres handelsinteresser. En nat blev mere end halvdelen af mændene dræbt af en pøbel. Da Vasco da Gama vendte tilbage til Indien som leder af den tredje ekspedition, gjorde han gengæld ved at bombardere Calicut fra sin flåde på 14 skibe. Han erobrede også et skib der var på vej hjem fra Mekka. Han stak skibet i brand og dræbte på den måde i hundredvis af mænd, kvinder og børn. Skønt de bad om nåde, så Vasco da Gama til uden medlidenhed.
Portugiserne blev efterhånden den dominerende magtfaktor i Det Indiske Ocean. Med tiden foretog de ekspeditioner til Malacca, Kina, Japan og Molukkerne (Krydderiøerne). De troede at de folkeslag de mødte disse steder, ikke „var underlagt Jesu Kristi lov“ og derfor var „dømt til evig ild“. De opdagelsesrejsende følte sig derfor fri til at bruge vold. Denne ukristne adfærd resulterede i at man i Asien fik en stærk uvilje mod kristendommen.
Vasco da Gamas bedrift åbnede søvejen mellem Europa og Asien. Det bragte nye tanker og idéer med ud til lokalbefolkningerne. Professor J. H. Parry skriver: „Ingen af disse folkeslag undgik at blive påvirket af Europa, hverken socialt, religiøst, kommercielt eller teknisk.“ Østens idéer og tænkemåder begyndte også i nogen grad at strømme den modsatte vej ad de samme kanaler og gjorde sig lidt efter lidt mere gældende i Europa. Denne udveksling af idéer og tanker betød at man efterhånden fik en større erkendelse af den menneskelige kulturs mangfoldighed. Ja selv i vor tid mærker vi stadig, på godt og ondt, eftervirkningerne af Vasco da Gamas bemærkelsesværdige rejse.
[Kort på side 24, 25]
Den rute Vasco da Gama fulgte på sin første opdagelsesrejse
[Kildeangivelse]
Mountain High Maps® Copyright © 1997 Digital Wisdom, Inc.
[Illustration på side 26]
En skitse af et af Da Gamas skibe
[Kildeangivelse]
Med tilladelse af Academia das Ciências de Lisboa, Portugal
[Kildeangivelse på side 24]
Med tilladelse af Museu Nacional da Arte Antiga, Lisboa, Portugal, fotografia de Francisco Matias, Divisão de Documentação Fotográfica — IPM