Vi betragter verden
Forberedelse til år 2000
„År 2000 vil måske skabe teknisk kaos, men uanset hvad der sker, vil USA’s Nationalbank sikre sig at amerikanerne kan købe dagligvarer i det nye årtusind,“ skriver The Wall Street Journal. „Nationalbanken har givet besked om at yderligere 50 milliarder nye dollars sættes i omløb i tilfælde af at forbrugerne strømmer til bankerne og pengeautomaterne for at hæve penge.“ De nye penge skal efter planen ligge klar i slutningen af september 1999. Ældre computere der kun bruger de sidste to tal til at identificere år med, vil måske tyde år 2000 som år 1900. Nogle eksperter frygter at visse computere vil bryde sammen på grund af denne funktionsfejl, der kaldes Y2K. Problemet kan løses ved omfattende, tidskrævende omprogrammering, men mange banker og firmaer er først lige begyndt på dette arbejde. „Offentlighedens bekymring over den mulige økonomiske ’trafikprop’ er blevet forstærket af evangeliske grupper der mener at årtusindets slutning er et tegn der opfylder en dyster bibelprofeti“ og varsler et „eventuelt samfundssammenbrud,“ skriver avisen.
Tsetsefluen vender tilbage
I 1974 rapporterede Angola tre tilfælde af sovesyge. For nylig har Verdenssundhedsorganisationen skønnet at tallet er nået op på over 300.000 i dette land. Tusinder, måske millioner, flere befinder sig i risikogruppen. Man kan pådrage sig sovesyge ved at blive bidt af en tsetseflue. Efter at fluen har suget blod fra et menneske der er inficeret med en parasit, flyver den videre og smitter sit næste offer. Folk der arbejder ude på marken eller vasker tøj i en flod — og i særlig grad børn som bliver båret på moderens ryg — er i farezonen. De første symptomer på sovesyge er hovedpine, feber og opkastninger. Man kan ikke sove om natten og døser som regel hen i løbet af dagen. Parasitterne angriber centralnervesystemet og hjernen, hvilket resulterer i sindssyge, dyb bevidstløshed og til sidst døden. Det er vanskeligt at stoppe smitteoverførelsen og behandle ofrene. Det er også dyrt — cirka 580 kroner pr. behandling, hvilket er „en mindre formue i Angola,“ skriver Londonavisen The Daily Telegraph.
Hold dig i form
„Fysisk aktivitet behøver ikke at være meget krævende for at forbedre ens helbred,“ skriver The Physical Activity Guide, der for nylig er blevet udgivet af Canadas sundhedsministerium. Avisen The Toronto Star har skrevet at „man kan komme i bedre form og styrke sit hjerte ved at gennemføre et let træningsprogram i perioder af 10 minutter hver dag og øge tiden indtil man træner i en time“. Det tilrådes at man for eksempel går ture, tager trappen, udfører havearbejde og laver strækøvelser. Huslige pligter som støvsugning eller gulvvask kan også hjælpe en til at blive mere smidig. The Physical Activity Guide mener at man kan nå op på at træne en time om dagen hvis „man sørger for at fysisk aktivitet bliver en del af ens daglige rutine“. Dr. Francine Lemire, der er formand for Sammenslutningen af Praktiserende Læger i Canada, siger: „Undersøgelser viser at der kan være lige så stor sundhedsfare forbundet med inaktivitet som med rygning.“
Computere — til fare i luften
„Eksperter mener at elektronisk udstyr som bærbare computere, mobiltelefoner, cd-afspillere eller spillecomputere en dag vil kunne skabe lige så mange problemer i et fly som en terroristbombe,“ skriver den australske avis The Daily Telegraph. „En ny rapport dokumenterer 50 tilfælde hvor trafikfly kunne have fået katastrofale problemer under flyvningen på grund af passagerer der benyttede elektronisk udstyr.“ Et af de anførte eksempler var et fly der lagde an til landing i Melbourne lufthavn i Australien. Flyet, der blev styret af automatpiloten, begyndte pludselig at krænge til venstre og hælde cirka 30 grader. Men ingen havde rørt autopilotpanelet. En undersøgelse viste at en passager på tredje række benyttede sin bærbare computer, til trods for at piloten tydeligt havde sagt at alt elektronisk udstyr skulle slukkes. Sådanne apparater har fået fly til at stige, dykke, ændre kurs og endda forårsaget dekompression under flyvningen. Signalerne fra det elektroniske udstyr kan modtages af flyets automatiske navigationssystemer og indvirke på dem. Passagerer der sidder forrest i flyet, skaber de største problemer eftersom de befinder sig lige over flyets elektroniske centralbokse.
Ny metode til kejsersnit
„En ny metode til kejsersnit kan føre til hurtigere og mere skånsomme fødsler,“ rapporterer den tyske avis Augsburger Allgemeine. „Ved Misgav Ladach-metoden udspænder kirurgen manuelt den fødende kvindes fedtvæv, bugvæg og muskler i stedet for, som hidtil, at skære dem over med en skalpel.“ Eftersom snittet begrænses til et minimum, bliver blødningen mindre alvorlig. Bagefter skal der kun sys tre lag hud og væv sammen og ikke syv som ved den almindelige metode. Derudover er metoden mindre tidskrævende, infektionsrisikoen er nedsat, der er behov for færre smertestillende midler, og kvinden kan forlade hospitalet efter tre til fem dage. Metoden er opkaldt efter det hospital i Israel hvor man først afprøvede den.
Ikke den ønskede virkning
Bytrafikken sætter ofte bilisternes tålmodighed på en hård prøve. En undersøgelse foretaget af psykologer ved La Sapienza-universitetet i Rom har vist at brugen af blasfemiske bandeord stiger i takt med at trafikken øges. Ifølge avisen Corriere della Sera var „54 procent af bandeordene og den respektløse, blasfemiske opførsel“ fremprovokeret af trafikale problemer på landevejene. I storbytrafikken var „tendensen til at give helgener og madonnaer skylden“ mere tydelig. „Af de bespottelser, almindeligvis kendt som bandeord eller eder, der udtales i storbyerne, er 78 procent fremkaldt af trafikken,“ siger avisen. Trafikken er for nylig blevet et stort problem i Rom på grund af byggeprojekter der er under opførelse til år 2000. Dette år er blevet udråbt som et „katolsk jubelår“ hvor man kan få aflad for sine synder. „Det er paradoksalt, men sandt, at den første virkning af jubelåret i Rom måske bliver den stigende brug af bandeord, ikke af syndsforladelser,“ udtaler koordinatoren for en lægorganisation der beskæftiger sig med jubelåret.
Den hårdføre tardigrad
Tardigraden er et lille dyr der er mindre end en halv millimeter langt; den menes at være den mest hårdføre livsform på jorden, rapporterer tidsskriftet New Scientist. Tardigraden kaldes også en vandbjørn eller et bjørnedyr fordi den forekommer buttet under et mikroskop. Den har otte ben og ser ud som om den er pansret med plader. Den kan overleve temperaturer fra minus 270 til plus 150 grader, tåle at blive udsat for røntgenstråling og vakuum samt for tryk der er seks gange større end det der findes på bunden af det dybeste hav. Den lever i tagrender og i revner mellem brosten. Nogle af disse små dyr er endda blevet vakt til live efter at have ligget i dvale i over 100 år på museumsudstillinger med indtørret mos. Hvordan kan det lade sig gøre? Dyrene ophører med deres aktive liv, hvorved „kropsmassen bliver reduceret med 50 procent eller mere samtidig med at der sker et næsten fuldstændigt væsketab,“ siger professor Kunihiro Seki fra Kanagawa University i Japan.
Rejsende beroliges med klassisk musik
Rejsende der venter på tog på 18 metrostationer i Rio de Janeiro, kan nu lytte til klassisk musik af komponister som Strauss, Vivaldi, Chopin, Tjajkóvskij, Mozart, Bach, Bizet, Schubert og Brahms. På den måde håber metroledelsen at man kan „berolige rejsende der står og venter på det næste tog,“ skriver avisen O Globo. Da repertoiret blev fastlagt, „udvalgte man stykker der ville gøre passagererne afslappede uden dog at give dem det indtryk at perronerne var en dansehal“. „Modtagelsen var bedre end forventet,“ siger Luiz Mário Miranda, der er marketingchef for Rio de Janeiros metrosystem.
Alles ansvar
„Siden 1970 har menneskene ødelagt over 30 procent af den natur som alt liv afhænger af, ved omfattende skovrydning, forurening af ferskvand og nedbrydning af livet i havene,“ siger en artikel i avisen The Guardian Weekly. Artiklen, der er baseret på en nylig rapport fra tre foruroligede organisationer, deriblandt Verdensnaturfonden (WWF), bemærker at selv om de vestlige lande traditionelt har været de største forbrugere af naturens ressourcer, er udviklingslandene nu ved at „udpine naturressourcerne med alarmerende hastighed“. En repræsentant for WWF siger: „Vi vidste godt at situationen var alvorlig, men det var først da vi lavede denne rapport at vi indså hvor slemt det står til.“ Rapporten kritiserer regeringerne for ikke at have bremset udviklingen, men den nævner også at „vi alle bærer et ansvar for at have behandlet ressourcerne i verden skødesløst,“ siger avisen.