De er besluttede på ikke at give op

VÅGN OP! for 22. oktober 1998 bragte en kort artikel om den 17-årige Matt Tapios lange kamp mod kræft. Den hed: „Han gav ikke op.“ Matt døde den 19. april 1998 mens artiklen var under udarbejdelse.

Artiklen gengav hvad Matt sagde i et interview der var optaget på bånd og blev afspillet ved et af Jehovas Vidners møder, og har især virket gribende på mange unge læsere. Her følger nogle af deres udtalelser:

Deseree, en 20-årig fra Canada, skrev om den virkning det havde haft på hende og hendes pionermakker at læse om Matts store kærlighed til Jehova: „Vi kom til at græde og kunne næsten ikke stoppe igen. . . . Vi burde alle, især vi unge, tage Matts ord til os og ’gøre hvad vi kan nu. . . . Lige meget hvad der sker, så hold aldrig op med at vidne om Jehova.’“

Erin fra Kentucky, USA, skrev: „Jeg kunne slet ikke lade være med at græde da jeg læste om hvad han gennemgik. Jeg vil gøre så meget som muligt for Jehova nu da jeg er en sund og rask pige på 16 år. Når Matt så en dag opstår, kan jeg måske fortælle ham hvor ansporende hans eksempel virkede på mig.“ Det samme gav Maria, en 15-årig fra Texas, udtryk for. Hun skrev: „Jeg er besluttet på at gøre alt hvad jeg kan for Jehova mens jeg har et godt helbred. Matts tilskyndelse virkede meget stærkt på mig.“

Jessica, en ung pige fra South Carolina, USA, skrev: „Jeg er selv 13 år gammel, og jeg fandt det meget tilskyndende at høre om en ung mand der var så fuld af nidkærhed og kærlighed til Jehova. Da jeg havde læst om Matt Tapios tilstand, forstod jeg rigtig hvor meget jeg skal værdsætte at jeg er rask. Jeg skrev Matts navn op på den liste jeg har over brødre og søstre jeg gerne vil møde og byde velkommen i den nye verden.“

Sara fra San Severino Marche i Italien skrev: „Artiklen fik tårerne frem hos mig. Jeg er 17 år ligesom Matt. Men jeg er sund og rask, så jeg ønsker at jeg aldrig holder op med at tale om Jehova, ligesom Matt heller ikke gjorde, selv ikke i den vanskeligste tid af sit liv. Tak fordi I bringer sådanne beretninger, som motiverer os til at give Jehova det bedste af vores liv, vores tid og vores kræfter. — Prædikeren 12:1.“

Trøstet af opstandelseshåbet

Hvad enten vi er unge eller gamle, må vi alle se dødens realiteter i øjnene. En 19-årig pige ved navn Heidi udtaler: „Inden for de sidste to uger er to af mine nærmeste døde, og det eneste som holder mig oppe, er håbet om at se dem igen i opstandelsen.

Jeg føler mig stolt af Matt og beundrer hans faste beslutning om at blive ved med at forkynde for andre selv om han var så syg. Han har sat et rigtig godt eksempel for os alle, og jeg glæder mig til at give ham et knus i opstandelsen.“

En mor ved navn Nancy skrev: „Jeg læste artiklen med tårer i øjnene. Vores lille datter Rachelle døde af en svulst på hjernestammen den 11. januar 1996, lige to dage før Matt fik opfyldt sit ønske om at blive døbt. Rachelle var kun seks år gammel da svulsten tog hendes liv, men hun var indstillet på at kæmpe ligesom Matt, og hun gjorde hele tiden hvad hun kunne for at glæde Jehova.

Det vil blive en glædens dag når Jehova velsigner os med at se vores datter rask og i stand til at nyde sin barndom fuldt ud. Vi bliver ude af os selv ’af stor henrykkelse’, ligesom Jairus og hans kone.“ — Markus 5:42.

Shannon fra Georgia, USA, skrev: „Denne beretning viste mig tydeligt at ens forhold til Jehova kan være stærkt selv om man er syg og svag. Jeg lider ikke af alvorlig sygdom og har altid været rask, men jeg vil gemme denne artikel og tage den frem og læse den igen senere hen.

Jeg håber Matts forældre må finde trøst i opstandelseshåbet. Min mormor døde i 1995, så jeg har også mistet en der stod mig nær. Jeg er taknemmelig for at jeg kender Jehova og har håb om igen at se alle dem jeg holder af.“

En teenager fra Spanien skrev: „Mine forældre har altid indprentet mine fire søstre og mig værdien af at overvære møderne. Men nu hvor jeg har læst denne beretning, kan jeg pludselig forstå at man let kan komme til at tage møderne for givet. Jeg vil gerne rose Matts forældre for at de har givet ham så god en åndelig oplæring. De er værd at efterligne. Selv om det er svært at klare tabet, er det en trøst for os at vide at vi altid har Jehova ved vores side.

Jeg ser frem til at møde Matt i den nye verden. Jeg ville så gerne kunne fortælle ham at han er et godt eksempel for os, og at vi alle vil bevare mindet om ham i vore hjerter. Jehova er levendes Gud, og Matt er nu samme sted som min lillesøster der døde for fire år siden, nemlig i Guds erindring. (Lukas 20:38) Mange andre af Guds trofaste tjenere ud over Matt og min søster Eva befinder sig dér. Jehova er fantastisk, og han vil aldrig glemme os.“

Det er vidunderligt at kende håbet om opstandelsen. Vi kan vise vores værdsættelse og taknemmelighed over Guds storslåede løfter ved at huske Skaberen hver dag, som også hans elskede søn, Jesus Kristus, gjorde.

[Illustrationer på side 24, 25]

Deseree

Erin

Maria

Jessica

Sara

Heidi

Nancy, sammen med sin mand og datteren Rachelle

Shannon