Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g99 8/9 s. 24-25
  • Den største og den mindste

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Den største og den mindste
  • Vågn op! – 1999
  • Lignende materiale
  • Luftbårne skønheder
    Vågn op! – 1988
  • En dag i en sommerfugls liv
    Vågn op! – 1993
  • Et bevinget udbytte
    Vågn op! – 2002
  • Overfladen på en sommerfugls vinger
    Vågn op! – 2012
Se mere
Vågn op! – 1999
g99 8/9 s. 24-25

Den største og den mindste

„Dræb ikke en natsværmer, ej heller en sommerfugl.“ — WILLIAM BLAKE (1757-1827).

HAR du nogen sinde betragtet en sommerfugl der flagrer forbi? Hvem undtagen de mest upåvirkelige personer gør ikke holdt for at beundre dette sarte og elegante insekts skønhed? Dagsommerfugle findes over hele jorden i så mange forskellige størrelser, farver og former at man mener der er mellem 15.000 og 20.000 arter.

Hvilken dagsommerfugl er den største du har set? Hvis du bor i Papua Ny Guinea, har du måske set den største i verden, Dronning Alexandras fuglevingesommerfugl, som har et vingefang på op til cirka 28 centimeter. Hvis du bor i Nord- eller Mellemamerika, har du måske været så heldig at se kæmpesvalehalen Papilio homerus, der har et vingefang på op til 15 centimeter. Den afrikanske kæmpesvalehale er den største dagsommerfugl i Afrika, og den har et vingefang på op til 23 centimeter.

Hvad ved man om de mindste dagsommerfugle? Hvor lever de? Bogen The Illustrated Encyclopedia of Butterflies af John Feltwell siger at blåfuglen, Brephidium exilis, sandsynligvis er den mindste dagsommerfugl i verden eftersom den har et vingefang på 15 til 19 millimeter. Dværgblåfuglen, der har et vingefang på op til 24 millimeter, er den mindste dagsommerfugl i Danmark.

I mange dele af verden findes der sommerfuglehuse hvor man kan gå omkring og opleve at disse bevingede skønheder slår sig ned på én. Der er meget man kan lære om disse fascinerende skabninger og deres livscyklus samt deres forvandling fra æg til larve, fra larve til puppe og fra puppe til fuldt udviklet sommerfugl. Næste gang du ser en sommerfugl flagre omkring, må du endelig standse op og beundre den. Du vil da se på et mirakel i miniatureformat — hvad enten det er den største eller mindste af slagsen!

[Illustrationer på side 24, 25]

Den største dagsommerfugl, dronning Alexandras fuglevingesommerfugl, og den mindste, blåfuglen Brephidium exilis (begge i naturlig størrelse)

[Kildeangivelse]

Sommerfugle: Allyn Museum of Entomology, Florida Museum of Natural History

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del