Hvorfor er overtro så udbredt?

DET er en kendt sag at mange stadig er bange for at gå under en stige, og tror at en sort kat der krydser deres vej, bringer ulykke. Nogle regner også fredag den 13. for at være en uheldig dag og den 13. etage i en bygning for at være et farligt sted. Sådanne overtroiske opfattelser holdes altså stadig i live selv om de er irrationelle.

Hvorfor går nogle med en harefod på sig eller banker under bordet når de har sagt noget overmodigt? Er det ikke fordi de tror, uden at det dog kan bevises, at det vil bringe lykke? Bogen A Dictionary of Superstitions skriver: „En der er overtroisk, mener at visse genstande, steder, dyr eller handlinger bringer held (gode varsler), og at andre bringer ulykke (dårlige varsler).“ — Se Galaterbrevet 5:19, 20.

Bestræbelser på at fjerne overtroen i Kina

Overtroen har tydeligvis overlevet nutidige forsøg på at afskaffe den. I 1995 udstedte Shanghais folkekongres et officielt regeringsforbud mod overtro, da overtro betragtes som et levn fra nationens fortid. Målet var at „afskaffe feudalistisk overtro, reformere begravelsesskikkene og fremme udviklingen af en mere civiliseret hovedstad“. Hvad har resultatet været?

Ifølge en rapport lever overtroen stadig i bedste velgående blandt folk i Shanghai. I trods mod det officielle forbud mod den kinesiske skik at afbrænde falske pengesedler på forfædrenes grave siger en mand der besøger et gravsted: „Vi brændte 19 milliarder yuan [cirka 20 milliarder kroner].“ Han tilføjer: „Det er tradition. Det glæder guderne.“

Forbudets ringe succes fremgår af den indflydelsesrige avis Guangming Daily, der skriver at der muligvis er helt op mod „fem millioner professionelle spåkyndige i Kina, men kun ti millioner fagfolk inden for forskning og teknologi“. Avisen tilføjer: „Det lader til at de spåkyndige nyder stadig større popularitet.“

Om overtroens evne til at overleve skriver The Encyclopedia Americanas internationale udgave: „I alle kulturer bliver gamle skikke ikke blot bevaret, men også genfortolket og tillagt en ny betydning.“ I en nyere udgave af The New Encyclopædia Britannica hedder det: „Selv i vores såkaldt moderne tidsalder, hvor saglige beviser skattes højt, [er det] kun få der, hvis man går dem på klingen, ikke vil indrømme at de inderst inde hælder til en eller to irrationelle, eller overtroiske, opfattelser.“

To sæt normer

Mange lever åbenbart efter to sæt normer, da de ikke vil indrømme over for andre hvad de gør når de er alene. En forfatter siger at det skyldes frygten for at virke uvidende i andres øjne. Sådanne personer foretrækker måske at kalde deres overtroiske handlinger for rutiner eller vaner. Nogle sportsfolk betegner for eksempel det de gør før en idrætskamp, som ritualer.

En journalist kom for nylig med en spøgefuld kommentar om et kædebrev, det vil sige et brev der sendes til et vist antal personer, som igen opfordres til at sende brevet til andre. Ofte indeholder et sådant brev løfter om held hvis modtageren sender det videre, og trusler om ulykke hvis vedkommende bryder kæden. Det fik journalisten til at blive et nyt led i kæden. Han siger: „Tro endelig ikke at jeg gør det fordi jeg er overtroisk. Jeg vil bare gerne undgå ulykke.“

Nogle antropologer og folkemindeforskere mener at udtrykket „overtroisk“ er for subjektivt, og er derfor forsigtige med at bruge dette ord om visse adfærdsmønstre. De foretrækker de mere vidtfavnende og formildende udtryk som „folkeskikke“, „folklore“ og „trossystemer“. I sin bog Lest Ill Luck Befall Thee — Superstitions of the Great and Small siger Dick Hyman åbenhjertigt: „Ligesom synd og forkølelser har overtro få fortalere, men mange udøvere.“

Men uanset hvad man kalder overtro, eksisterer den stadig. Hvorfor forholder det sig sådan i vores højteknologiske og videnskabelige tidsalder?

Hvorfor så udbredt?

Nogle hævder at det er normalt for mennesker at være overtroiske. Der er endda dem der påstår at tendensen til at være overtroisk ligger i menneskets gener. Undersøgelser viser imidlertid noget andet, nemlig at overtro er noget tillært.

Professor Stuart A. Vyse siger: „Overtroisk adfærd er ligesom de fleste andre former for adfærd noget man tilegner sig med årene. Vi er ikke født med tendensen til at banke under bordet; det er noget vi lærer.“ Det siges at man tilegner sig troen på trolddom som barn og fortsætter med at være modtagelig for overtro længe efter at man har „antaget voksne synspunkter“. Men hvorfra kommer de overtroiske forestillinger?

Megen overtro er nært forbundet med højt skattede religiøse forestillinger. For eksempel var overtro en del af den religion der blev praktiseret af dem som boede i Kana’ans land før israelitterne. Bibelen siger at det var skik blandt kana’anæerne at drive spådomskunst, øve magi, stole på varsler og troldmænd, binde andre med en besværgelse, spørge åndemedier eller spåkyndige til råds og henvende sig til de døde. — 5 Mosebog 18:9-12.

De gamle grækeres religion var også kendetegnet af overtro. De troede ligesom kana’anæerne på orakler, spådomskunst og magi. Babylonierne søgte tegn i leveren fra dyr, da de troede at det kunne hjælpe dem til at træffe rette afgørelser. (Ezekiel 21:21) De var også kendt for at spille hasard, og de søgte hjælp hos det der i Bibelen omtales som „lykkeguden“. (Esajas 65:11) Hasardspillere er den dag i dag kendt for at være overtroiske.

Interessant nok har en række kirker ligefrem opfordret til hasardspil. Et eksempel er den katolske kirke, der fremmer aktiviteter som bingo. I den forbindelse har en hasardspiller sagt: „Jeg er sikker på at den katolske kirke er klar over [at spillere er meget overtroiske,] for nonnerne var altid ude med deres indsamlingsbøsser i nærheden af væddeløbsbanen. Hvordan kunne en katolik, og mange af os var katolikker, afvise en ’søster’ og forvente at have held i sit spil på hestene? Vi ydede derfor vores bidrag. Og hvis vi havde vundet den dag, var vi særlig gavmilde i håb om at det ville sikre vores fortsatte held.“

Et iøjnefaldende eksempel på den nære forbindelse mellem religion og overtro er de overtroiske forestillinger som knytter sig til julen, en højtid der støttes af kristenhedens kirker. Blandt disse forestillinger er myten om julemanden og forventningen om at dét at kysse under en mistelten vil føre til ægteskab.

Ifølge bogen Lest Ill Luck Befall Thee er overtro opstået som følge af et ønske om „at få indblik i fremtiden“. Ligesom man har gjort det op gennem historien, opsøger såvel menigmand som verdensledere i dag spåkoner og andre der siges at have magiske kræfter. Bogen Bank under bordet skriver: „Folk havde brug for at tro, at der var fortryllelser og amuletter, der kunne modvirke både den kendte og den ukendte verdens rædsler.“

Gennem overtro får folk en følelse af at de har kontrol over deres frygt. Bogen Cross Your Fingers, Spit in Your Hat siger: „[Folk] sætter deres lid til overtro af de samme grunde som man altid har gjort det. Når [de] står over for situationer [de] ikke kan klare, og som afhænger af ’heldet’ eller ’tilfældet’, får overtroen [dem] til at føle sig mere trygge.“

Skønt videnskaben på mange måder har forbedret menneskenes lod, føler de sig stadig utrygge. De problemer som videnskaben har skabt, har faktisk øget utrygheden. Professor Vyse siger: „Overtro og troen på det overnaturlige er en integreret del af vores kultur . . . fordi det moderne samfund har øget vores følelse af usikkerhed.“ The World Book Encyclopedia konkluderer: „Overtroen vil nok være en del af livet så længe folk . . . er usikre på fremtiden.“

Sammenfattende kan man sige at overtroen holdes i live fordi den er rodfæstet i en frygt som præger hele menneskeheden og er baseret på højt skattede religiøse forestillinger. Men skal vi konkludere at overtroen tjener et gavnligt formål eftersom den hjælper folk til at klare tilværelsens usikkerhed? Er overtro harmløs? Eller er det noget der er farligt, og som bør undgås?

[Illustration på side 5]

Man regner med at der alene i Kina er fem millioner professionelle spåkyndige

[Illustration på side 6]

Mange kirker har fremmet overtro ved at arrangere bingo

[Illustration på side 7]

Juletraditioner som dét at kysse under en mistelten udspringer af overtro