Vil man vinde kampen mod narkotika?

AT VINDE kampen mod narkotika er et prisværdigt mål, men det er ikke nogen let opgave. To stærke kræfter står bag den illegale narkohandel — udbud og efterspørgsel. I næsten hundrede år har myndigheder og politistyrker koncentreret sig om at mindske udbudet. Deres teori var enkel: Ingen stoffer, ingen narkomaner.

Til angreb mod udbudet af narkotika

For at reducere udbudet har narkopolitiet beslaglagt store partier euforiserende stoffer, og internationalt samarbejde har ført til at magtfulde narkohandlere er blevet arresteret. Men den barske virkelighed er at selv om effektiv politiovervågning tvinger nogle narkohandlere til at flytte et andet sted hen, søge andre markeder eller blive mere opfindsomme, er det ikke nok til at standse dem. En narkoekspert siger: „Vi vil aldrig kunne hamle op med narkohandlerne så længe de har ubegrænsede midler, mens vi skal kæmpe for at få flere bevillinger.“

Joe de la Rosa, der arbejder ved Gibraltars politi med forebyggelse af kriminalitet, har talt med Vågn op! om vanskeligheden ved at kontrollere narkohandelen mellem Afrika og Den Iberiske Halvø. „I 1997 beslaglagde vi næsten 400 kilo cannabisharpiks. Det meste af det blev egentlig ikke konfiskeret fra narkohandlere, men blev fundet flydende rundt på åbent hav eller på strandene, hvor det var skyllet op. Det giver en idé om hvor store mængder narkotika der hvert år krydser Gibraltarstrædet. Dét vi beslaglægger, er kun toppen af isbjerget. De der foretager turene fra Afrika til Spanien, har speedbåde der kan sejle meget hurtigere end toldvæsenets motorbåde. Hvis de fornemmer at de er i fare for at blive pågrebet, smider de bare narkotikaen over bord så vi ikke har de beviser vi behøver for at anklage dem.“

Politiet i andre dele af verden står over for lignende problemer. Almindeligt udseende rejsende, små fly, containerskibe og endog ubåde smugler narkotika over verdenshavene eller over grænser som er lette at passere. I en FN-rapport har man beregnet at „man skal beslaglægge mindst 75 procent af de internationale narkosendinger for i væsentlig grad at mindske rentabiliteten ved narkosmugling“. I dag bliver kun cirka 30 procent af al kokain beslaglagt, og betydeligt mindre af andre stoffer.

Hvorfor tager regeringerne ikke om problemets rod ved at ødelægge alle cannabisafgrøderne, opiumvalmuerne og kokabuskene? FN har for nylig anbefalet at man tager et sådant skridt, men det er ikke så ligetil. Cannabis kan dyrkes i næsten en hvilken som helst have. Et stort kokainproducerende område i Andesbjergene ligger i en region der beskrives som værende „uden for statens kontrol“. Lignende forhold findes i fjerntliggende områder af Afghanistan og Burma, to af hovedproducenterne af opium og heroin.

Sagen kompliceres af at narkohandlerne let kan skifte over til designerdrugs, som der er en voksende efterspørgsel efter. Disse syntetiske stoffer kan fremstilles på hemmelige laboratorier næsten et hvilket som helst sted i verden.

Ville bedre politiovervågning og strengere fængselsdomme kunne begrænse narkohandelen? Nej. Der er for mange narkohandlere og narkomaner og for lidt politi til at det skulle være en brugbar løsning. I USA sidder der for eksempel hen ved to millioner mennesker i fængsel — mange af dem på grund af narkoforbrydelser. Men truslen om fængsling har ikke hindret folk i at tage stoffer. I mange af de mindre udviklede lande hvor salget af narkotika er i hastig fremgang, føler underbemandede og dårligt betalte politistyrker sig ude af stand til at dæmme op for denne flodbølge.

Kan efterspørgselen efter narkotika reduceres?

Hvis bestræbelserne for at kontrollere udbudet af narkotika er slået fejl, hvad så med at reducere efterspørgselen? „Krigen mod narkotika er i virkeligheden en kamp om hjerter og sind og ikke kun noget som politiet, domstolene og fængslerne skal tage sig af,“ skriver tidsskriftet Time.

Joe de la Rosa, der blev citeret tidligere, mener også at oplysning er den eneste måde at bekæmpe stofmisbrug på. Han siger: „Stofmisbrug er et socialt problem som samfundet har skabt, og derfor er vi nødt til at ændre samfundet eller i det mindste folks måde at tænke på. Vi prøver at inddrage skoler, forældre og lærere for at gøre alle opmærksomme på at faren lurer alle steder, at der er nem adgang til narkotiske stoffer, og at deres børn kan blive afhængige af dem.“

Hvad Jehovas Vidner har gjort

Jehovas Vidner har i mange år undervist folk i vigtigheden af at undgå stofmisbrug. De har udarbejdet materiale der kan hjælpe forældre til at lære deres børn om farerne ved narkotika.a Gennem deres forkyndelsesarbejde er det desuden lykkedes dem at rehabilitere mange narkomaner og narkohandlere.

Ana, som er omtalt i den forrige artikel, stiftede bekendtskab med Jehovas Vidner fordi hendes søster havde hørt om deres gode resultater med at hjælpe narkomaner. Ana var ikke særlig interesseret i Bibelen, men hun gik modvilligt med til at overvære et af Jehovas Vidners stævner. Dér fik hun øje på en tidligere berygtet narkosælger som helt havde ændret udseende og livsførelse. „Jeg tænkte at hvis han kunne forandre sig, så kunne jeg også,“ siger Ana. „Hans forvandling overbeviste mig om at jeg burde tage imod tilbudet om et bibelstudium.

Allerede efter første lektion besluttede jeg mig for at blive hjemme, for jeg var sikker på at jeg ville møde andre narkomaner og igen begynde at tage stoffer hvis jeg gik ud. Jeg vidste at det var forkert at være afhængig af narkotika, og at det mishagede Gud. Jeg havde også set hvilken virkning narkotika har på folk, og den sorg jeg havde forvoldt min familie. Men jeg måtte have åndelig styrke til at komme ud af mit stofmisbrug. Det var meget hårdt at være på afvænning. I en periode sov jeg hele dagen mens abstinenssymptomerne fortog sig. Men det var det hele værd.“

Et håb der giver livet mening

Anas mand, Pedro, der ligeledes blev nævnt i den foregående artikel, har vristet sig ud af stofmisbrugets jerngreb. Han siger: „En dag da jeg røg hash hjemme hos min bror, fik jeg øje på en bog hvis titel vakte min nysgerrighed. Den hed Sandheden der fører til evigt liv. Jeg tog den med hjem, læste den og slog skriftstederne efter. Jeg var ikke i tvivl om at jeg havde fundet sandheden.

At læse i Bibelen og fortælle andre om det jeg havde lært, fik mig til at føle mig bedre tilpas og mindskede min trang til stoffer. Jeg besluttede mig til ikke at udføre det væbnede røveri på en benzinstation som jeg havde planlagt. En af mine venner studerede Bibelen sammen med Jehovas Vidner, og der gik ikke lang tid før jeg fulgte hans eksempel. På ni måneder ændrede jeg min livsførelse og blev døbt. I denne periode tilbød mange af mine tidligere venner mig stoffer, men jeg begyndte straks at tale med dem om Bibelen. Nogle reagerede positivt, og en af dem fik endog bugt med sit stofmisbrug.

For at bryde med vanen må man have et håb. Bibelen har givet mig det håb, den har givet mit liv mening og tydeligt vist mig hvordan Gud ser på stofmisbrug og vold. Jeg opdagede at jeg fik det bedre mens jeg lærte den almægtige Gud at kende, og der var ingen negative bivirkninger. Senere overværede jeg Jehovas Vidners møder, og samværet med disse mennesker der fører et rent liv, har hjulpet mig til at blive på rette kurs.“

Fra narkohandler til murer

José, den narkohandler der blev omtalt i den forrige artikel, er igen blevet murer. Men det har ikke været let for ham at opgive sin indbringende forretning. „Narkotikahandel giver godt,“ indrømmer han, „men det er ikke nogen god måde at tjene penge på. Jeg ser unge med våben og prangende biler. Familier går i opløsning, kriminaliteten tager til på gaderne, og mange narkomaner bryder ind i biler, stjæler i forretninger eller overfalder folk for at skaffe penge til stoffer. Mange begynder med hash og fortsætter med ecstasy eller andre piller for så at gå over til kokain eller heroin. Jeg har nu indset at jeg bærer en del af skylden for at mange er havnet i den situation.

Efterhånden som jeg studerede med Jehovas Vidner, blev jeg mere og mere overbevist om at mit engagement i narkotikahandel var forkert. Jeg ønskede at få en ren samvittighed, og det samme gjorde min kone, der også studerede Bibelen. Det er selvfølgelig ikke let at holde op med at handle med stoffer. Jeg forklarede mine kunder og narkohajer at jeg var gået i gang med at studere Bibelen og havde kvittet narkohandelen. I begyndelsen ville de slet ikke tro mig, og nogle gør det stadig væk ikke. Men faktisk er det nu næsten to år siden jeg holdt op, og jeg har ikke et sekund fortrudt det.

I det sidste års tid har jeg arbejdet som murer, det jeg oprindelig er uddannet til. I dag tjener jeg på en måned en fjerdedel af hvad jeg kunne tjene på en dag som narkohandler. Men det er en bedre livsform, og jeg er lykkeligere.“

En brugbar global løsning

Nogle få modige har forladt narkohandelen. Desuden har forskellige former for rehabilitering hjulpet tusinder af stofmisbrugere til at blive afvænnet. Men, som det hedder i World Drug Report, „er vedvarende afholdenhed hos en der har haft et mangeårigt forbrug af stærke stoffer, undtagelsen snarere end regelen“. For hver narkoman der bliver rehabiliteret, lokkes adskillige nye desværre ind i narkoverdenen. Udbud og efterspørgsel bliver ved med at stige.

Hvis kampen mod narkotika skal vindes, er der behov for en global løsning, for stofmisbrug er et globalt problem. FN’s Kommission for Narkotiske Midler siger i den forbindelse: „Selv om stofmisbruget, narkotikahandelen og den dermed forbundne kriminalitet i de fleste lande opfattes som en af de største trusler mod sikkerheden, har offentligheden ikke rigtig været opmærksom på at illegale stoffer er et globalt problem der ikke længere kan løses udelukkende gennem en national indsats.“

Men vil denne verdens regeringer slutte sig sammen for at udrydde dette globale problem? De resultater man har opnået indtil nu, har ikke været særlig lovende. Bibelen peger imidlertid på en himmelsk regering der overskrider nationale grænser, som den eneste løsning. Bibelen forsikrer os om at Guds rige med Jesus Kristus som regent vil vare „i evighedernes evigheder“. (Åbenbaringen 11:15) Under Guds rige vil oplæringen fra ham sikre at efterspørgselen efter euforiserende stoffer forsvinder. (Esajas 54:13) Desuden vil de sociale og følelsesmæssige problemer der i dag giver grobund for stofmisbrug, være borte for altid. — Salme 55:22; 72:12; Mika 4:4.

Har du brug for hjælp?

Allerede nu får håbet om Guds rige under Kristi herredømme folk til at sige nej til stoffer. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte de lokale Jehovas vidner eller udgiverne af dette blad.

[Fodnote]

[Illustration på side 11]

Arrestation for ulovlig besiddelse af narkotika

[Kildeangivelse]

K. Sklute/SuperStock

[Illustration på side 12]

Pedro og hans kone, Ana, studerer Bibelen med deres børn

[Illustration på side 13]

Pedro monterer sikkerhedsudstyr