Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g99 22/11 s. 8-10
  • Sandheden om engle

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Sandheden om engle
  • Vågn op! – 1999
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Hvordan engle kan hjælpe os
  • Kan engle hjælpe os?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1998
  • Har engle nogen indflydelse på dit liv?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1987
  • Engle — Hvilken indflydelse har de på os?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2006
  • Hjælp fra Guds engle
    Lyt til den store Lærer
Se mere
Vågn op! – 1999
g99 22/11 s. 8-10

Sandheden om engle

SOM vi har set, stemmer beretninger og almindelige opfattelser om engle ikke altid overens med hvad Bibelen lærer. Spiller det nogen rolle? Er der farer ved at acceptere de fremherskende opfattelser af engle? Ja, det er der.

Tag for eksempel de holdninger „den nye åndelighed“ fremmer. Bøger om engle opmuntrer til en barnlig passivitet, ikke til at man bruger sin tænkeevne. Læserne bliver meget sjældent opfordret til selv at prøve at finde en løsning på deres problemer eller til at få større kendskab til Bibelen og Gud. Sådanne bøger forsøger at overbevise læserne om at de går gennem livet med en mild og kærlig engel ved deres side, og at de ikke behøver at bekymre sig, eftersom de lever i et lykkeligt kosmos hvor alt er som det skal være. Når der opstår et problem, skal man blot vente på at englene kommer en til hjælp. Men hvis det er rigtigt, hvorfor siger Bibelen da at vi skal ’kæmpe en hård kamp for troen’? — Judas 3.

Mange bøger der handler om engle, lefler for den menneskelige stolthed og forfængelighed og sætter selvet i centrum. Ifølge disse bøger ønsker englene at vi skal vide hvor smukke og strålende vi er. Det er godt at have et positivt syn på sig selv, men et gennemgående tema inden for „den nye åndelighed“ er at man skal elske sig selv betingelsesløst. En forfatter siger at det første og største bud er at man skal „elske sig selv som Gud“. Dette strider i høj grad mod Jesu ord. Han sagde: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Dette er det største og første bud.“ (Mattæus 22:36-39) Vi vil opnå størst lykke hvis vi sætter Guds interesser først i livet.

At sætte engle i centrum strider mod sand kristendom. Apostelen Paulus fordømte tilbedelse af engle. (Kolossenserne 2:18) At tilbede betyder ifølge en ordbog „det at ære eller nære ærbødighed for nogen som en guddom eller en overnaturlig magt“. At ære og nære ærbødighed for engle er imidlertid præcis hvad mange populære bøger om engle opfordrer læserne til at gøre. Men husk hvad der skete da Satan bad Jesus udføre en enkelt tilbedelseshandling over for ham. Jesus svarede: „Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.“ (Lukas 4:8) Senere, da apostelen Johannes faldt ned for at tilbede for fødderne af en engel, sagde denne til ham: „Pas på! Gør det ikke! Jeg er blot din medtræl og dine brødres, de som har den gerning at vidne om Jesus. Tilbed Gud.“ — Åbenbaringen 19:10.

Hvordan engle kan hjælpe os

Det er hos Gud, ikke hos englene, vi bør søge hjælp og vejledning. Han er villig til og glad for at vise kærlighed mod alle der efterlever hans retfærdige krav. Apostelen Johannes skrev til sine kristne trosfæller: „Dette er den tillid vi har til ham, at uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, så hører han os. Og når vi ved at han hører os hvad vi end beder om, så ved vi at vi vil få det vi har bedt om, eftersom vi har bedt ham om dem.“ — 1 Johannes 5:14, 15.

Der er meget vi ikke er klar over i forbindelse med Guds trofaste engle. Vi ved dog at de gør tjeneste for Gud og arbejder i harmoni med hans hensigt og ledelse. De er ivrige efter at udbrede sandheden om Gud. (Åbenbaringen 14:6, 7) De ønsker ikke at blive tilbedt af mennesker. Da vi ikke kan se englene, kan vi ikke vide i hvor stor udstrækning Gud bruger dem til at hjælpe sit folk i dagliglivets anliggender. Det er dog en kendsgerning at Jehova Gud beskytter og leder sit folk som gruppe betragtet.

De trofaste engle sætter et godt eksempel for os. De herliggør og lovsynger Gud. (Salme 148:2) Skønt de besidder store intellektuelle og åndelige evner, viser de dyb respekt for Jehovas retmæssige suveræne stilling. (Judas 9) De er meget interesserede i gennemførelsen af Guds hensigter. (1 Peter 1:11, 12) Det er Guds ord, Bibelen, der lærer os om disse ting. Bibelen er den eneste bog der fortæller os sandheden om englene.

[Tekstcitat på side 10]

Engle er ivrige efter at udbrede sandheden om Gud

[Illustration på side 8, 9]

Engelen som apostelen Johannes forsøgte at tilbede, sagde: „Gør det ikke!“

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del